Get updates, communicate, download files and more
05:54 17/06
2 Comments
Opfølgning på første workshop
Mange tak for en kanon første workshop og start på samskabelse ☀️ Her kommer en opfølgning samt en del information om kommende periode ⤵️
Kære alle medstiftere
Mange gange tak for for en virkelig god start på workshops! Nu har vi taget første skridt sammen om at samskabe Fritidslandsbyen 👏 Wow!
...Beklager den lidt lange opfølgning her, men så har vi forhåbentligt alle med! 🤗

Opfølgning på workshoppen
I onsdags markede som bekendt starten på det fælles arbejde med at skabe Fritidslandsbyen Tang & Lyng.
Workshoppen handlede om, 1) at gøre os klogere på arkitekturen og landskabet give arkitekterne vigtige noter med hjem. & 2) at ligge et fundament for fællesskabet, lære hinanden at kende og indlede samskabelses-processen.
Intentionen med workshops er ikke at tage beslutninger - men at få et fællessprog og blive klogere sammen for at tage de bedste beslutninger.
Kort referat fra workshop:
Tang & Lyngs aller-første designworkshop: "Tang & Lyngs fundament".
Vi mødtes medstifter, arkitekter & lidt Almenr-folk i København på en vindblæst eftermiddag i onsdags. - Nogen kendte hinanden, andre mødte fællesskabet for første gang 😎
Vi startede med at lande i rummet. Hvem er vi og hvad er vores fælles drømme for Fritidslandsbyen. Hvordan vi er som mennesker, om vi føler os introverte, ekstroverte eller hvor vant vi er til samskabelsesprocesser.
Til denne del af workshoppen præsenterede vi også det første udkast til Tang & Lyngs Dogmer (baseret på jeres svar fra spørgeskema, samtaler & profiler) samt en konkret fortolkning af disse: Principper for rummet.
Herefter fulgte vores team af arkitekter med en teknisk analyse af grunden og dens muligheder & begrænsninger. Vi lærte om de forskellige typer huse, som arkitekterne forestiller sig at tegne til Tang & Lyng, om hvad de kan & ser ud.

På baggrund af alt dette arbejdede vi i grupper - eller mere konkret: vi spillede Masterplan Matador 🕹️
Et spil vi har udviklet til at designe landsbyen, som i en eller anden grad giver et forståelse af arkitektur, budget og plantegninger. Et spil man skal samles om i fællesskab som fremdriver samtale, holdinger og perspektiver.
... & Som altid når man spiller matador, skal man lige ind i det og det kunne sagtens blive ved i flere timer :)
Herefter spiste vi lidt aftensmad, vi rundende spillet af & hørte så fra alle grupper som præsenterede fordele, ulemper, tematikker & anbefalinger. Arkitekterne fik arbejde :)
Til slut oprettede vi interessegrupper. Der er allerede oprettet en del på platformen. Interesse-gruppen er for alle dem, som er interesseret i den pågælende interesse. I kan se et overblik her: se her.
Personligt er jeg meget nysgerrig på sommerfest-gruppen, som jeg tænker at følge op på snarrest 😉
👩🌾 Alt i alt, var aftenen fuld af ny energi, summende samtaler, nysgerrighed & top højt fremmøde. Tak for det!
Obs: under "Filer" her i gruppen, i mappen Designfælleskab, har vi uploadet:
Billeder fra workshoppen
Principper for rummet
Tang & Lyngs dogmer
Tang & Lyngs værdisæt
Forslag til tre typer landskab
Tegninger af husene (ink. badehus & sauna, som vi først arbejder med næste workshop)

Det videre arbejde med arkitekturen
Som nævnt handlede workshoppen i høj grad om at sende arkitekterne på arbejde med en forståelse af jer som fællesskab i bagagen; jeres drømme, ønsker, bekymringer & prioriteter. Nu skal Per Felthaus, arkitektholdet fra Njordrum & fra Krydsfelt bearbejde alle jeres input & finde nogle kreative løsninger på, hvilke huse, der passer netop jeres behov!
Bemærk. Hertil følger også et dybdegående spørgskema, hvor I alle får muligheden for at give jeres holdninger & præferencer til kende (uden at være presset af en øvelse, der slutter om 5 minutter eller noget i den stil).
Spørgeskemaet samler det, som er vigtigst at vide nu, således at arkitekterne kan komme videre.
Det er både for jer der var der, og jer der desværre ikke kunne komme!
🙋 Spørgeskema: spørgeskema
⏰ Deadline for besvarelse: fredag d. 20. juni
Målet er, at vi har besluttet os for vores overordnede landsbyplan snarrest, så vi til næste workshop d. 9. september, kan dreje det kollektive fokus imod fællesfaciliteter og de fælles aktiviteter - såsom badehus, sauna, cykler osv. osv. Vi kan selvfølgelig godt lave mindre ændringer en del tid efter, men de grove rammer sigter vi efter at have på plads her.
Missede du (dele af) workshoppen?
I så fald har du forhåbentlig fået et nogenlunde overblik over, hvad vi har lavet ved at læse ovenstående. Ellers må i meget gerne kontakte hinanden eller os :) Evt. skriv her på opslaget!

👩🌾 Hvad nu?
Svar på spørgeskema inden fredag d. 20. juni: spørgeskema her
Grupper: det er skønt at se, at I tager ejerskab over grupperne.
Husk at I sagtens kan oprette flere eller andre grupper, events osv. Platformen og fællesskabet er jeres. Brug det nøjagtigt som I ønsker! I kan se alle: Tang & Lyngs grupper herHusk at melde jer til den næste: design workshop d. 9. september
Her ser i alle kommende events: HER
Tipi-landsby? Vi skriver en opdatering ud snarrest i Tipi-landsbys-gruppen. FØLG MED HER
Suppler endeligt, hvis vi mangler noget eller hvis I har spørgsmål eller kommentarer 😊
Vi glæder os til at høre, hvad I tænker om det hele & til snart at ses igen!
Mange kærlige hilsner,
Alma, Anton & resten af teamet bag Tang & Lyng 🥳