Get updates, communicate, download files and more
15:21 04/11
📣 Ny opdatering om Tang & Lyngs udvikling
Der sker alt muligt i Tang & Lyng, siden vi skrev sidst. Her kommer lidt nyt til dig der følger med i udviklingen af Danmarks første Fritidslandsby 🌿
Kære du som er nysgerrig på Tang & Lyng 🌿
Den 1. maj 2025 fejrede vi alle Tang & Lyngs nye medstiftere, at vi skulle designe i fællesskab til workshops - og at vi havde en klar tidsplan. Der var fadøl, house-band og salatceremoni - og vi hørte Lars' 1. maj brandtale om at være et fællesskab af pionerer med deleøkonomi, der skulle samskabe en Fritidslandsby for 80 familier for første gang i Danmark 🎉
Derefter tog vi de første skridt sammen:
Designworkshop, hvor vi lagde Tang & Lyngs første fundament gennem arkitektur, landskab og fællesskabsprocesser.
En sommer med tipilandsbyen, hvor fællesskabet blev levet i praksis.
.. Nu vil vi fortælle dig, hvad status for fritidslandsbyen er 👩🌾
At samskabe en fritidslandsby er både modigt og ambitiøst – og det er et projekt, vi er stolte af at skabe i fællesskab, og som vi glæder os til at lykkes med.
Medstifterne har det sidste år været i Designfællesskab, lært hinanden bedre at kende, startet en Tipi-landsby over sommeren og var ved at gøre sig klar til at blive andelshaver.
Vi havde planlagt, at åbne for, at man kan blive andelshaver nu i efteråret 2025. Men mod forventning er der kommet en lokalplan ind fra højre fra Odsherred Kommune, som udfordrer tidsplanen for projektet. Derfor vil vi her give dig, som følger med – og måske overvejer at blive en del af Tang & Lyng – en opdatering på, hvor projektet står nu. 😊
En lokalplan. Hvad er det?
En lokalplan er en juridisk bindende, detaljeret plan vedtaget af en kommune, der fastsætter regler for et specifikt geografisk område.
Lokalplanen betyder, at vi må vente med at gå i jorden, indtil den er godkendt, og vi har fået byggetilladelsen på plads. Byggeansøgningen er allerede godt i gang, men en lokalplanproces tager typisk omkring et år. Det vil altså betyde, at fritslandsby-projektet udskydes ét år og derfor er klar til ibrugtagning i udgangen af 2027.
Hvad er tidsplan for Fritidslandsbyen nu?
Læs faser og forklaring herunder.
De fire faser forklaret
1. Koncept-dannelse
Lige nu består medstiftergruppen af omkring 50 familier, som fortsat er en aktiv del af Tang & Lyng-projektet. Vi holder fællesskabet levende i den nuværende konceptdannelsesfase, hvor vi sammen arbejder videre med at forme Fritidslandsby-konceptet. For det kræver en ekstraordinær indsats at starte Danmarks første Fritidslandsby.
Denne fase er lidt anderledes end det, vi normalt gør i Almenr – blandt andet fordi den kræver ekstra ressourcer. Men vi ønsker at udvikle fritidslandsby-tanken sammen med medstifterne, så vi kan præsentere et klart og gennemarbejdet koncept for Tang & Lyng: hvad det er, hvad det koster, hvor stor grunden er – og hvem det er for.
Som en del af den arkitektoniske konceptudvikling planlægger vi, sammen med arkitekterne og medstiftergruppen, endnu en workshop. Her vil vi blandt andet fastlægge de vigtige arkitektoniske rammer – som situationsplan og antal brugsdage – så arkitekterne har det rigtige afsæt på tegnebrættet.
Vi ønsker at afholde workshoppen snarest, så vi kan konkretisere både arkitekturen og konceptets samlede omfang. På den måde står vi stærkt – både internt og over for nye medstiftere, når vi igen åbner for optag i Designfællesskabet om cirka et år.
Det glæder vi os til at fortælle meget mere om i det nye år.
Vil du se den fritidslandsby, som Njordrum Arkitekterne har på tegnebrættet?
Se video her ⤵️
2. Designfællesskab 2.0 (september 26' - marts 27')
Vi laver en Lancering 2.0 til september, som mange kendte den 1. maj 25', hvor vi endnu en gang byder velkommen til nye medstiftere. Det betyder, at vi officielt åbner op med præsentationer, ansøgninger og arrangementer i tiden op til september – og der håber vi at se jer :-)
Designfællesskabet 2.0 fortsætter med workshops, men nu med et nyt indhold. Meget af arkitekturen vil være på plads, men vi skal forfine den, arbejde med landskabet og udvikle fællesskabet videre – bl.a. årshjul og værdier. Der er massere at designe!
Målet er at blive klar til byggestart marts 27' og at få alle dokumenter på plads for at blive andelhaver op til.
3. Byggefællesskabet (marts 27' - vinteren 27')
Vi går i jorden som andelshavere 👏. Vi har som medstiftere, arkitekter og Almenrs hold designet landsbyens grove rammer og kan sætte pløkker i jorden. Det skal vi fejre! Og så er der ellers masser at arbejde videre på - indretning, beplantning og fællesskab, bestyrelsesarbejde mm. :-)
4. Fritidslandsbyen (vinteren 27')
Endelig! I slutningen af 2027 kan vi fejre at vi har et stærkt fællesskab som har samskabt en hel fritidslandsby, vi endelig er klar til at tage i brug 🎉
Kom med på gåtur på Tang & Lyngs grund til foråret 🌿
Sæt gerne kryds i kalenderen, når vi mødes på grunden, går en tur og fortæller mere om fritidslandsbyen - og hvordan du bliver en del af den.
Så tag alle dem du helst vil dele en landsby med under armen denne dag og bliv klogere på, om I skal med på rejsen.
🗓️ Søndag d. 17. maj kl. 14 (i Kristi-himmelfarts-ferien)
Gode ting tager tid 🪻
Sidst vi mødtes Tang & Lyng medstiftere i september, sluttede vi aftenen af med at lave snaps af lyng og brændenælder, der nu skal lagres for at blive rigtig god. Det føltes meget passende efter det bump på vejen, vi lige har mødt – et bump, der gav os mulighed for at stoppe op og tage vigtige beslutninger for Tang & Lyngs fremtid. Ligesom snapsen skal lagres, tager vores projekt tid - og vi tror, det gør både fællesskabet og landsbyen stærkere.
Vi skrev hver en linje på flaskerne for at manifestere at gode ting tager tid. Alle tog deres flaske med hjem, og så åbner vi den sammen og skåler, når vi går i jorden marts 2026 🎉

Vi er i Almenr meget rørte og glade for at mærke, at fællesskabet i Tang & Lyng stadig spirer - og at så mange kan tage denne ændrede tidsplan også med vilje til at finde veje videre 💚.
Det giver os energi og gør vores arbejde meningsfuldt at stå sammen med jer i processen.
Nu glæder vi os bare til at invitere en masse nye med ombord - og indtil da skal vi nok holde jer opdaterede her i Nyheds-gruppen :-)
Har I spørgsmål eller tanker? Eller er du én af dem, der er særligt nysgerrig og slet ikke kan vente og gerne vil med i processen allerede nu? - så skriv endelig til os 🌿 Skriv til Alma & Anton
Bedste hilsner
Alma, Anton & resten af holdet bag Tang & Lyng 👩🌾