Get updates, communicate, download files and more
20:22 20/03
1 Comment
En lille - måske stor andelsbevægelse?
Her kommer en tanke, en følelse, de første visualiseringer af arkitekturen og en handling til jer, så I ved, hvad næste skridt er. Først og fremmest: Vi er nu over 800, der følger med i Tang & Lyng, og 140 har ansøgt om at komme med siden i sommers. Derudover er vi ca. 130 i gruppen, som var med, da vi første gang snusede til idéen om at skabe en fritidslandsby i Danmark. Det betyder, at den “skøre” idé faktisk ikke var så skør, men en rigtig god idé (man ved jo aldrig, når man starter noget nyt).
Her kommer en tanke, en følelse, nogle af det første visualiseringer af arkitekturen og en handling til jer, så I ved, hvad næste skridt er. Først og fremmest: Vi er nu over 800, der følger med i Tang & Lyng, og 140 har ansøgt om at komme med siden i sommers. Derudover er vi ca. 130 i gruppen, som var med, da vi første gang snusede til idéen om at skabe en fritidslandsby i Danmark. Det betyder, at den “skøre” idé faktisk ikke var så skør, men en rigtig god idé (man ved jo aldrig, når man starter noget nyt).
Det er fantastisk, at vi er så mange, der vil noget radikalt anderledes end bare et sommerhus, der står tomt det meste af året. Når jeg læser jeres ansøgninger, ser jeg, at næsten ingen taler om sommerhuse – I beskriver et levende fællesskab, hvor vi naturligt kan interagere, finde på ting sammen, beskytte og dyrke naturen, skabe noget fælles, og selvfølgelig også have et fristed. Sammen. (Selvfølgelig handler det også om lækre huse - se billede i bunden af beskeden her)
Jeg kan virkelig mærke, at vi har gang i en bevægelse. Det følte jeg også, da vi skabte Gammalstorp – hvis du har været der eller var med i processen, ved du, hvad jeg mener. Det er den der energi, hvor man bare vil have det til at ske, mens man leger, drømmer og skaber noget ægte. Når vi skaber det sammen, opstår der helt naturligt venskaber, legekammerater, og vi skaber et sted, som vi vil have det.
Visualiseringer af arkitekturen
Vi arbejder meget med overflader og hvordan vi kan skabe nogle spændende åbninger ud i landskabet, og bryde oplevelsen af inde og ude. Se de første visualiseringer her:


Handling – en lille guide til den næste tid
Her er en kort guide til, hvordan du kan engagere dig yderligere og sikre dig en plads og indflydelse i landsbyen, når vi til foråret åbner op for medstifterskab d. 22 april. Lige nu er Tang & Lyng et interessefællesskab som du kan melde dig ind i ved at blive medlem (se herunder), og vi har derfor ikke officielt lanceret landsbyen. Vi arbejder på at forfine projektet med alt det, vi lærer af jer, og samtidig er vi ved at få styr på de praktiske ting (som dem, der har været til præsentation, ved, er vi godt på vej).