Hvordan bliver projekterne finansieret?
Fritidslandsbyen bliver finansieret dels af betalingen for andelsbeviset (ca. 40%) og dels af en bankfinansiering (ca. 60%). Din månedlige husleje går til betaling af bankfinansieringen samt til den løbendedrift og vedligeholdelse af fritidslandsbyen. Den tidlige proces er direkte finanseret af Medstiftere - altså alt vi laver lige nu.
Hvilke perioder regnes for at være høj sæsoner?
Skolernes sommerferie + efterårsferien + juleferien +påskeferien
Hvilke størrelser hytter findes der?
Der findes 3 forskelligestørrelser: 15 m2 / 30 m2 / 40 m2. Flere steder er hytterne placeret i grupper, så man kan booke en gruppe af hytter.
Hvor mange overnattende er der plads til i fritidslandsbyen?
Der er plads til ca. 120 overnattende samtidig. Dertil kommer mulighed for ekstra opredninger
Hvor mange andele af fritidslandsbyen sælges der?
Max. 180.
Hvem er ejer af Almenr?
Aktiemajoriteten i selskabet ejes af partnere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer Lars Lundbye, Michael Thomsen, Per Feldthaus, Jonas Halfter og Sune Larsen.
Hvem regnes for at tilhøre familie?
Ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
Hvad dækker lejen?
Lejen dækker Lejen dækker afdrag på lån + alle fællesudgifter (vedligeholdelse, administration, vicevært, renovation, ejendomsskat, forsikringer, grundejerforening, mv.)
Hvordan er stedet forsikret?
Med bygnings- og indboforsikring
Hvordan forholder det sig med skat?
Ejendomsskater inkluderet i huslejen
Hvem står for rengøring efter endt ophold?
Der bliver tilknyttet et fast rengøringsteam - der er endnu ikke indgået nogen aftale omkring dette.
Hvordan kan andelen sælges?
Andele sælges gennem Almenrs medlemsbase. På medlemsbasen kan alle interesserede skrive sig på en venteliste.
Hvornår kan man købe andele?
Fra påsken 2021
Hvor længe gælder forkøbsretten?
Forkøbsretten gælder, indtil alle andele er blevet solgt. Det er først til mølle - men medstiftere kommer først. Ellers kommer man på en venteliste.
Er der andre udgifter end forbrug og husleje?
Udover den månedlige husleje, der dækker betaling af realkreditlånet og alle vedligeholdelsesomkostninger, renovation mv, betales en afgift for brug af huse. Se næste punkt.
Hvad sker der, hvis man f.eks. kun vil benytte fritidslandsbyen 14 dage om året?
Der er intet krav om at man skal benytte fritidslandsbyen et minimum antal af dage. Man betaler en fast månedlig husleje uanset hvor mange overnatninger man tager i Gammalstorp. Udover den månedlige husleje så betaler man pr. overnatning pr. husklynge (afhængig af størrelsen på huset), som dækker forbrug af el + vand og rengøring
Hvad koster det for forbrug af el, vand, rengøring og vask af sengetøj?
Det koster ca. 100-300 kroner pr. hus (klynge) pr. døgn afhængig af antallet af sovepladser i huset. Dette beløb dækker alle udgifter til el, vand, varme og rengøring. Det vil være muligt at leje sengelinned og håndklæder.
Hvordan fungerer pointsystemet?
Som andelshaver er man sikret minimum 60 døgn om året med et gennemsnit på 4 personer pr. døgn. Året deles op i 3 sæsonniveauer - lav (26 uger), mellem (13 uger) og høj (13 uger). Du er sikret minimum 14 døgn i højsæsonen og 14 døgn i mellemsæsonen.
Pointsystemet bruges kun til at fordele boligerne, når to eller flere ønsker den samme bolig i den sammeperiode.
Princippet er, at hver andelshaver får 168 point om året, som anvendes til at booke bolig. Jo større bolig jo flere point. Hvis to andelshaver ønsker den samme bolig i den samme periode, er det den, der har flest point, der tildeles boligen. Man kan spare point fra sæson til sæson, men opsparede point forældes efter tre år. For 168 point kan man overnatte 4 mennesker i 14 dage i højsæson, 14 dage i mellemsæson og så meget man lyster i lavsæson.
Vi vil løbende optimere og administrere systemet, så det sikrer, at så mange som mulig får deres ønsker opfyldt.
En vigtig ting at vide er, at når vi siger bolig/hus, så mener vi faktisk en gruppe/klynge af huse. Så et hus indeholder f.eks. to små sovehuse, et køkken/dagligstue hus, et badehus og ved nogle er der f.eks. en sauna, bibliotek, atelier eller lign. Så man booker faktisk en række huse ad gangen
Hvor mange arbejdsdage er der på et år?
Som udgangspunkt er det hele serviceret, men der er mulighed for at påtage sig nogle opgaver. Eksempelvis så kan man have en fast årligarbejdsweekend/uge. Det kan være rigtig sjovt for nogle og andre vil hellere undgå det : )
Møder
Der afholdes generalforsamling hvert år i maj måned. Generalforsamlingen afsluttes med en sommerfest.
Hvem kommer til at stå for driften af Gammalstorp?
Almenr vil stå for driften
Hvor mange andele er der?
Der er 180 andele til ca. 30 hus-klynger med forskellige antal sovepladser og faciliteter. Det antal kommer først og fremmest fra, at det vil sikre, at alle kan booke minimum 60 døgn pr. år (med gennemsnit 4 personer pr. døgn), og at der samtidig ikke vil blive for tæt bebygget.
Kan man få sin betaling for forkøbsretten tilbage, hvis man fortryder?
Nej. Forkøbsretten går udelukkende til at betale for den tidlige udvikling af projektet, og det viser samtidig, at man er seriøs.
Fra hvornår skal man betale huslejen/den månedlige udgift?
Det skal man først fra den dag byggeriet er færdigt og landsbyen indvies.
Er der nogen form for forsikring, hvis nu at I/dem der skal bygge husene, ender med at gå konkurs inden landsbyen står færdig?
Ja, dette er sikret gennem bankgarantier
Man kan dele sin andel med sin nærmeste familie. Hvad betyder det?
Man kan ikke frit overlade sin boligret til andre. Men man kan registrere sin nærmeste familie som med andelshavere, hvorved de får adgang til at booke bolig, uden at andelshaveren deltager.
Hvilken byggekvalitet kan der forventes?
Der bygges i en høj kvalitet af sunde bæredygtige materialer. Bygningskvaliteten afspejler, at husene kan bruges meget, og skal kunne holde i mange år.
Hvilke faciliteter har de forskellige huse?
Der vil være en stor variation i de forskellige huse, så det er muligt at imødekomme mange forskellige behov, når man er på ferie. Nogle gange er man måske alene eller et par. Andre gange er det familien med børn og måske en legekammerat. Og nogle gange er man måske en flok venner eller hele den store familie. Dette afspejles både i antallet af soverum og i omfanget af toilet og badefaciliteter. Som udgangspunkt er der altid privat bad/toilet til rådighed til den bolig man har booket.
Hvor mange huse er der?
Ca. 30 huse, men der kan være ønsker om at have flere af de små huse eller måske flere at de store huse, som så vil sænke eller hæve antallet af bygninger, det er noget vi vil komme til at tage op med andelshaverne. Det er dog vigtigt, at det ikke bliver overbygget – det er ikke Lalandia : )
Hvilke fællesfaciliteter er der?
Det er i høj grad noget, som andelshaverne har indflydelse på. Her er et overblik over, hvad der allerede er planlagt i til fx Gammalstorp i den svenske skov:
• Fællesfaciliteter kommer andelshaverne til at have stor indflydelse på.
• Grovværksted (f.eks. træ/stål/keramik)
• Badebro, båd/kano og en sø på selve grunden (der løber en å som vi dæmmer til) – der er også en rigtig fin sø et par minutters gang fra grunden
• Udendørskøkkener
• Bål steder
• Pavilloner man kan samles omkring. Åbne lette konstruktioner der dækker behov ifht. vejr og vind
• Udkigspost/stjernekigger post (oppe i et træ)
• Et område tiltænkt aktiviteter som boldspil, bue og pil og alt mulig andet.
• Et område hvor der kan dyrkes grøntsager, urter
• Opladestation til elbiler
• Cykler og trækvogne
• Plads til opbevaring af personlige genstande
• Friluftsgrej - telte, fiskestænger og lign
• Sauna(er)
• Vildmarksbad
• Primitive shelters
• Platforme (hævet over terræn), man kan samles ved. Nogle vil måske dyrke yoga der?
Ovenstående er vores udgangspunkt. Der er rig plads til at andelshaverne kan arbejdere videre med hvordan de/I drømmer om at bruge landsbyen, samt hvilke fællesfaciliteter der skal være. Måske drømmes der også om en udendørs biograf dybt inde i skoven?Eller måske der er en gruppe, der vil brygge øl? Eller måske er der ingen, der vil dyrke urter og grøntsager?
Hvad hjælper Almenr med?
En samskabelses fase, en co-design-proces, hvor vi sammen udvikler vores fælles rammer. Du underlægges altså ikke, som normalt, en one-size-fits-all. Sammen med Almenrs designere giver I drømmenform: Hvad er privat? Hvad vil vi dele? Hvad er vi fælles om? Hvordan ser det ud?
I co-design forløbet er der tre hovedaktiviteter
1. Gennem fysiske workshops og en række onlinedialoger udfolder vi vores fælles værdigrundlag og alt det, vi vil dele sammen. Vi kalder det: “Det fælles Tredie”. Det bliver Gammalstorps manifest, som udfoldes i f.eks. vedtægterne.
2. Du kan, alt efter dine interesser, være medlem af en eller flere arbejdsgrupper, der designer f.eks. nyttehaver, eller fælles værksteder. Det er her, vi definerer hvilke fællesfaciliteter og aktiviteter, vi skal designe ind i projektet.
3. Og så er der det store arbejde med at skabe selve byggeprojektet: Det handler om entreprenørkontrakter, byggestyring og finansiering. Det sørger Almenr for.
Designfællesskabet handler frem for alt om FÆLLESSKAB. Mens Almenr ordner alt det svære og kedelige!