

Tang & Lyng er Danmarks første fritidslandsby i hjertet af Sejerøbugten. Kun en time fra København… og alligevel dejligt langt derfra.
Tang & Lyng er en andelsejet fritidslandsby – midt i naturen, tæt på vandet og formet af fællesskab.
Odsherred Kommune arbejder netop nu på lokalplanen for området, som forventes klar i midten af 2026.
Derefter kan omkring 80 andelshavere gå i gang med at samskabe landsbyen – med arkitekttegnede sommerhuse, fællesfaciliteter og alt det, der gør livet ved kysten lidt mere levende.

Danske sommerhuse står tomme i gennemsnit 300 dage om året. Tang & Lyng er et opgør med ideen om, at vi hver skal eje alt muligt selv og have besværet med det. Ved at slå os sammen og deler faciliteter og ressourcer, vi har brug for, opnår vi ikke kun en hel masse materielle fordele, men får også et stærkt fællesskab og kan leve meget mere bæredygtigt.

Sammen ejer vi en naturgrund ved Sejerøbugten – tæt på vandet og kun en time fra København – og organiserer os som et kooperativ.
Vi deler ca. 16 arkitekttegnede huse, og sammen skaber vi en levende ramme med fælles faciliteter som vi drømmer om, som fælles badehus, sauna, værksted og naturlegeplads.
Alt sammen drevet af fællesskabets behov – ikke af profit.

I Tang & Lyng får du ikke nøglerne til et færdigt sommerhus – du er med til at skabe landsbyen fra bunden. Allerede nu er en gruppe motiverede medstiftere i gang med at udvikle de første idéer i den tidlige konceptfase, mens projektet er på vej gennem lokalplanens godkendelse.
Som medstifter bliver du en del af designfællesskabet, hvor vi sammen udforsker, hvilke faciliteter vi drømmer om, hvordan husene skal bygges, og hvordan vi vil være sammen som fællesskab.
Tang & Lyng lanceres i september 2026 – og du kan stadig nå at blive en del af fællesskabet, inden de store beslutninger bliver truffet.
Har du spørgsmål eller vil du høre mere, er du altid velkommen til at kontakte Alma, vores fællesskabsvært.
Tilmeld dig Tang & Lyngs nyhedsbrev – samtidig får du en gratis profil på Almenrs platform. Det koster ikke noget, og du kan altid melde dig ud igen.