Blåholmen

Et kommende bofællesskab i Vejles nye bydel, Ny Rosbog. 5 min. til centrum - 50 m til naturen i Vejle Ådal

Vi er nu 18 af 35 medstiftere. Men Blåholmen bliver kun til virkelighed, hvis vi er nok, der går sammen. Vil du med os?

Først læs & forstå

Sæt dig ind i hvad Blåholmen er: hvad vi drømmer om at det skal blive og hvordan vi sammen skal forme det i Designfællesskabet.

Vi har samlet alle de vigtigste skitser, tanker og informationer lige her på siden.

og så tag en snak med os

Nu ved du mere end før - og er klædt på til en kort snak med en fællesskabsvært.

Her fortæller vi mere og du får mulighed for at mærke efter om Blåholmen kan være noget for dig.

og til sidst - kom med

Når vi har talt sammen og vi ved om der er et match, kan du blive medstifter ved at indbetale første rate af medstifterbidraget.

Når du er blevet godkendt, sender vi dig et link hvor du kan melde dig ind.

Nu begynder rejsen. 🌱

Der findes et sted...

3038x2524.jpeg

Hvor vi bor i gåafstand til både byen og naturen

Hvor vi kan være være os selv men aldrig står alene

Hvor vi har meget mere – fordi vi deler

Hvor kreativitet har plads i hverdagen

Hvor vi har inviteret vandet ind som en levende del af landsbyen

Hvor livet også leves udenfor: ved bålet, i shelteret og på opdagelse i naturen

Hvor bæredygtighed er noget, vi lever i praksis

Hvor fællesskabet faktisk betyder noget - og forpligter

DSC05717.jpg

Visionen er enkel

Vi vil skabe et sted, hvor hverdagslivet bliver rigere, fordi vi deler mere.

Blåholmen er en moderne landsby midt i Vejle – et sted hvor vi vælger at bo tættere på både natur og fællesskab. Her mødes byens energi og ådalens ro.

Vi kan cykle til arbejde, skole og station – og samtidig bo i et grønt område med stier, vand, enge og åbne landskaber lige udenfor døren.

Blåholmen er for mennesker i alle aldre og livsfaser – familier, singler og seniorer – som ønsker et sted, hvor man kender sine naboer og bidrager til fællesskabet, men samtidig har sit eget hjem og privatliv.

Det er et sted, hvor man får mere ud af sine kvadratmeter, fordi vi deler gæsteværelser, værksteder, fællesspisning, aktiviteter og fælles uderum. Det er Blåholmen.

Nu er du klar til næste skridt.
Lad os tage en snak?