
Lokalplanforslaget for etableringen af to nye bofællesskaber - Osby og Vilev - i det nye område Skousbo i Viby sj. er netop nu i høring. Formålet er, at der kan gives mulighed for at opføre to nye bofællesskaber og samtidig sikre plads til parkering, adgang og fælles udendørs opholdsarealer i området.
I lokalplanen er der prioriteret mange kvadratmeter til fællesarealer, der placerer sig som store, gode fællesrum i bebyggelsen ud imod Syvmose Allé. Dertil arbejdes der med varierende boligtyper og -størrelser; klassiske byhuse, almindelige lejligheder samt små boliger på toppen.
Høringsfristen er d. 6. november 2020. Såfremt der bliver indsigelser af en sådan karakter, at det kræver ændringer i lokalplanen, laver vi selvfølgelig en opdatering her på siden.
Næste skridt er, at grunden kommer i udbud. Udbudsperioden løber fra uge 48-52, hvilket vil sige, at Almenr SKAL have landet en aftale med den potentielle investor inden da, såfremt projektet skal realiseres som et lejeprojekt. I Almenr er vi positive og det samme er dialogen med investor i høj grad også.
Vi glæder os til - forhåbentlig snart - at kunne lancere Osby og Vilevs designfællesskab og for alvor komme i gang med at drømme!

(Original Webflow had link cards here — not yet migrated.)