på vej til byggefællesskab

Lille Fri

Et mangfoldigt bofællesskab under udvikling i Herfølge Bjergby, hvor frihed og fællesskab følges ad. Det formes af os, der skal bo her. Vi forventer at starte byggeriet i starten af 2027 og at flytte ind i midten af 2028.

tegning4.jpeg

Lille Fri skal ligge i Herfølge Bjergby - kun 36 min. i tog fra København H

situationsplan_eksempel.jpg

Vores fælleshus i Lille Fri

Fælleshuset og torvet omkring det er Lille Fri's naturlige samlingspunkt – et sted, vi kommer forbi i hverdagen, møder vores bofæller og får lyst til at blive lidt længere.

Et åbent og imødekommende hus
Der bliver god forbindelse mellem livet inde og ude. Store vinduer, døre der kan åbnes op mod torvet er med til at skabe liv og kontakt. Samtidig skal huset være rart og nemt at bruge for alle.

Et fleksibelt hus
Fælleshuset vil kunne rumme mange forskellige aktiviteter – også på samme tid. Køkkenet inviterer både børn og voksne med i madlavningen, og spisesalen kan indrettes på forskellige måder. Den ene dag er den ramme om fællesspisning, den næste om fest, café, foredrag eller yoga.

Et praktisk hus
Entréen er husets naturlige mødested. Her passerer vi hinanden på vej ind og ud, og her kan der være plads til en bænk, garderobe og nem adgang til fx toiletter, vaskeri, køkken og spisesal.

Et hus, der kan forandre sig
Lille Fri udvikler sig over tid, og det skal fælleshuset kunne følge med i. Vi vill kunne sætte vores eget præg på rummene og ændre dem efter behov. En tv-stue kan blive til gæsteværelse, og et arbejdsværelse kan blive til musikrum. Fælleshuset skal give plads til, at nye behov og idéer kan vokse frem.

Vores private hjem i Lille Fri

Herunder kan I se resultatet af vores - medstifternes, Vandkunstens og Almenr's - store arbejde med at forme boligtyper og boligplaner på baggrund af den samskabelsesproces, vi har været igennem i del 1 af Designfællesskabet. 

Boligplanerne skal ses med det forbehold, at enkelte elementer kan ændre sig.

For når den endelige bebyggelsesplan skal falde på plads, kan det få betydning for konkrete detaljer i den enkelte bolig. Det kan for eksempel handle om placering af vinduer, adgangsforhold, mindre justeringer i rum eller andre forhold, der afhænger af boligens endelige placering i landsbyen.

BYHUS 1.5
84-88 m2 (ekskl. fællesareal)
1-3 soverum
Denne boligtype er fleksibelt hjem til mindre børnefamilier og par.

VINKEL (YIN) 1.5
105-109 m2 (ekskl. fællesareal)
2-4 soverum + evt. kammer
En rummelig bolig, der egner sig til små familier eller par.

VINKEL (YIN)
66-70 m2 (ekskl. fællesareal)
1-2 soverum + evt. kammer
Rummeligt rækkehus, der er et fleksibelt hjem til den lille børnefamilie eller par.

VINKEL YANG
80-84 m2 (ekskl. fællesareal)
1-3 soverum
Denne boligtype er super velegnet til både børnefamilier, par og solister.

ATELIER
53 m2 (ekskl. fællesareal)
0-1 soverum
Den lille, fleksible bolig til solister eller par

BYHUS 2.0
98 m2 (ekskl. fællesareal)
1-5 soverum
Rummeligt rækkehus, der er et velegnet hjem til børnefamilier i flere størrelser.

Ønsk en bolig og meld dig på interesselisten her

Når du skriver dig på interesselisten til Lille Fri viser du interesse for en konkret boligtype. Vi kontakter dig, hvis din valgte boligtype bliver ledig og når vi har mere nyt om salg af boligerne.

Vi forventer at åbne for reservationer i december/januar

Hvilke boligtype er du interesseret i?

Hvilken boligtype kan du se dig selv og din familie i?
*

VÆRD AT VIDE

Vision og værdisæt

Hvordan bliver jeg en del af Lille Fri?

Om tidsplanen

Om byggeriet

Om boligpriserne

Om økonomien

Energi og indeklima

PIONERERNE

De første modige medstiftere i Lille Fri

e7f4ffe6f409b70a329dac002afbe23e.jpeg
LILLE FRI

En plads i fællesskabet

Kom frit frem og meld dig til vores interesseliste her, hvis du vil sikre dig at den bolig, du ønsker, bliver en del af den endelige bebyggelsesplan.