
man. 27. okt. 2025 17.00–21.00
Stejlepladsens Showroom
man. 27. okt. 2025 17.00–21.00
Stejlepladsens Showroom
Fundamentet for et stærkt bofællesskab er en fælles vision. Her begynder rejsen mod det hjem, vi skal skabe – sammen.
I den første workshop mødes vi for første gang i et lukket rum – kun for medstiftere, de kommende beboere i Øst for Tippen, som gennem Designfællesskabet skal finde frem til det rigtige bofællesskab.
Her lægger vi de første grundsten: Vi skaber fælles spilleregler og principper, mens vi lærer hinanden at kende. I løbet af Designfællesskabet vil vi finde sammen i seks beboergrupper, seks bofællesskaber.
Hvordan vi bedst er i processen her, hvordan rummer vi uenigheder samt hvad er vigtigt for os hver især – og hvad er vigtigt for os sammen?
Workshoppen handler om at møde hinanden, opbygge tillid og identificere de visioner, drømme og værdier, vi bærer med os ind i Øst for Tippens fællesskab.
Mål
Vi har arbejdet med forventninger, drømme og værdier til hinanden og Designfællesskabet
Vi har arbejdet med fællesskabets værdisæt
Vi har lært hinanden bedre at kende gennem forskellige processer holdt af Almenr
Praktik
Der vil være aftensmad samt lidt kaffe, te & koldt at drikke :-)
Der er parkeringspladser nær Showroom