fre. 11. jun. 2021 17.00–19.00
fre. 11. jun. 2021 17.00–19.00

Så er der fælles sammenskudsgilde og sommerhygge for alle fridleverne - og for nysgerrige der gerne vil mærke stemningen ❤️

Vi mødes hjemme hos Marie, der er projektleder på Fridlev (efter Mie, der nu er på barsel) og selv bor i bofællesskabet, Munksøgård, i Trekroner.

Alle jer, der kommer, tager en picnickurv under armen med mad til sammenskudsgilde og eget service. Marie sørger for dækkede sommerborde med friske blomster og liflig æblejuice til alle.

For alle jer, der er helt nye eller nysgerrige: Vi skal nok tage hånd om at nogle af fridleverne er opmærksomme på at tage imod og byde velkommen.

Arrangementet spænder af som følger - NB vigtige oplysninger i forhold til corona-sikkerhed:

17:00 - 17:30 Ankomst og snus rundt på Munksøgård, prøv trampolinen og hils på de andre

17:30 - 17:40 Fællessang og guitar

17:40 - 19:00 Fællesspisning

17:40 - 19:00 Gå selv på opdagelse i Maries bolig og lad jer inspirere og fortsætte snakken om Fridlevs indretning

Vigtigt: Munksøgård er et hjem, og det ved vi allerede, at I selvfølgelig vil tage hensyn til. Og...så skal vi alle tage endnu mere hensyn på grund af corona og for eksempel holde god afstand ved trampolinen og i fælleshuset og i Maries hjem.

Angående spisning fordeler vi os i mindre klynger. I skrivende stund må vi være 25 personer indenfor og 75 udenfor.

Vi kan fordele os i fælleshuset, på græsset bagved fælleshuset (medbring derfor tæpper), på terrassen foran fælleshuset og i det overdækkede areal ved fælleshuset. Bemærk derfor at en del af os vil sidde udenfor og spise - så huuuuuusk passende tøj. Vi håber på fuld sol!

Som ekstra bonus kan en lille del af jer (igen fordi vi ikke må forsamles for mange ad gangen) komme lidt før og få lov til at komme ind og se Maries hus sammen med hende. Alle kan herefter få lov at gå på opdagelse på egen hånd - men nu ikke noget med at åbne for alle de skuffer hvor rodet er gemt!

16:30 - 17:00 Marie viser rundt i egen bolig

Som en ekstra-ekstra bonus vil Marie spørge sine naboer ad, om ikke der vil komme én og fortælle om fællesudgifter, solcelle-løsninger og andre erfaringer fra Munksøgård. I så fald vil det foregå ved at der er åben spørge-session fra kl. 18:30-19:00 ved et bestemt bord.

Vi opfordrer til at alle hjælper med til at få det hele til at se pænt og ryddeligt ud bagefter ❤️

Og til alle fridleverne: Her er den perfekte anledning til at invitere dem af jeres venner og bekendte, som synes det er lidt spændende, meeeen ikke helt har været "der" endnu. Det er helt uforpligtende at deltage og bare en hyggelig dag sammen.

ATTENDEES
16 households, 43 in all