
Fridlevs Designfællesskab inviterede for nylig hinanden og en stor flok interesserede på skovtur i Bidstrup Skovene. Et smukt arrangement af Fridlev'ere for Fridlev'ere :)
Her følger et lille indblik fra dagen, som bød på madpakker, termokaffe, badetur og snobrød. Til de nysgerrige kan vi løfte sløret for, at der ligger flere åbne arrangementer i støbeskeen, så følg med på facebook-siden her.
Fridlevs Designfællesskab består lige nu af 19 skønne voksne og 5 herlige unger. De engagerede beboere er en blandet flok af aktive 50+'ere, små og store børnefamilier og par uden børn. Der er stadig plads til flere i bofællesskabet og netop derfor arrangeres der løbende arrangementer, hvor nysgerrige kan dukke op og "smage" lidt på fællesskabet.
Er du interesseret i at høre mere om Fridlev, så skriv til [email protected] eller følg med på facebook siden her!