Tove bor i sit barndomshjem på Amager. Et dejligt hus med en fin have og byen tæt på. Her har hun boet i 20 år. Hun mangler ikke et sted at bo. Men efter at være blevet skilt for nogle år siden har hun fået lyst til noget andet.
En hverdag tættere på andre mennesker. Hvor man ikke behøver aftale alt på forhånd. Hvor man kan gå ud ad sin egen dør, sætte sig et sted og se, om nogen kommer forbi.
Derfor er Tove blevet en af de første medstiftere i Lille Fri.
Om at bo godt – og alligevel længes efter noget andet
Tove er pensioneret og har i mange år arbejdet som jurist i en gymnasiefagforening. Ved siden af har hun arbejdet som åndedrætsterapeut.
Som hun selv siger, har hun lidt med fra begge sider: både det regelbaserede og det mere frie.
"Jeg bor sådan set godt. Men jeg synes, jeg har det lidt for kedeligt. Jeg har ikke rigtig lyst til at lave haven alene. Efter jeg blev skilt for et par år siden, har jeg fået lyst til at bo tættere på andre mennesker. Jeg gider ikke, at man altid skal gå på café eller arrangere ting på forhånd, når man gerne vil se nogen.
Det er meget dejligt bare at kunne gå ned og sætte sig. Kommer der nogen, så kommer der nogen. Kommer der ikke nogen, så kommer der ikke nogen.
Men man er stadig en del af noget, som er sjovt og spændende."
Om at få lov til at bygge sit eget hjem
Tove havde ikke forestillet sig, at hun en dag skulle være med til at udvikle sit eget hus - og sin egen landsby.
Hun ville aldrig selv have købt en grund, fundet arkitekter og stået med ansvaret for et byggeri. Men i Lille Fri kan hun være med til at skabe noget nyt uden at skulle drive hele processen selv.
Og det betyder noget: "Det, der tiltaler mig ved Lille Fri, er, at det er meget frit. Vi bliver hørt, vi er med, og vi lærer hinanden at kende under designfasen.
Det betyder meget at være med til at skabe noget sammen med andre.
Jeg havde ikke troet, at jeg skulle få lejlighed til at bygge mit eget hus. Det havde jeg bestemt heller ikke kastet mig ud i, hvis det skulle være et parcelhus alene et sted.
Men det her synes jeg er rigtig sjovt og spændende.
Det er også rimelig overskueligt, fordi Almenr tager sig af organiseringen. Jeg kunne ikke have været med i noget, hvor vi bare var en gruppe mennesker, der selv skulle finde en grund, finde ud af at bygge og finde arkitekter. Det ville have været for vanskeligt.
Her får vi hjælp. Tingene bliver præsenteret for os, og vi får stadig mulighed for at præge dem.
Det synes jeg er en god balance.", fortæller hun.
Om at lære hinanden at kende gennem noget konkret
Tove kom tidligt med i Lille Fri og har deltaget i workshops og fællesmøder cirka en gang om måneden.
Her har medstifterne ikke kun talt om boliger, fælleshus og fællesarealer. De er også stille og roligt begyndt at lære hinanden at kende.
"Det betyder meget, at vi har et fælles formål. Man lærer hinanden at kende, fordi man taler sammen om noget konkret", siger Tove
Om at være på landet – men ikke på herrens mark
Noget af det, der gjorde indtryk på Tove, var hendes første møde med området omkring Lille Fri.
Her er allerede en friskole, et forsamlingshus og en gårdbutik. Samtidig skal Lille Fri ligge på en mark, der skråner ned mod et vådområde.
Vi er ikke ude på herrens mark. På en måde er vi det selvfølgelig, fordi vi kommer til at bo på en flot mark. Men samtidig er der allerede aktivitet og liv omkring stedet.
Der er nytænkning, andre livsformer og samtidig en forbindelse til byen.
Om ikke at ville bo i en bestemt aldersgruppe
Det har været afgørende for Tove, at Lille Fri bliver et fællesskab for mennesker i forskellige aldre og livssituationer.
Hun kunne ikke se sig selv i et bofællesskab kun for seniorer.
"Jeg kunne ikke tænke mig et seniorbofællesskab, hvor det hele handlede om rødvin og golf. Det her tror jeg er rigtig godt, netop fordi der er mangfoldighed.
Der er børn i fællesskabet, og de betyder meget for mig. Flere af dem er omkring tre år, og de er allerede begyndt at tale om hinanden og have mad med til hinanden til møderne.
De bliver kammerater meget hurtigt. Endnu hurtigere end de voksne.
Det er en stor glæde at følge med i.
Når man er lidt ældre, er det også dejligt at kunne hjælpe til uden nødvendigvis at skulle tage initiativ til alting. Jeg har taget initiativ til meget i mit liv.
Nu kan jeg godt tænke mig at bakke lidt op."
Om at have nogen til at holde rammen
Når mange forskellige mennesker skal udvikle en landsby sammen, skal der være plads til både uenighed, kompromiser og forskellige måder at deltage på.
For Tove gør det en forskel, at nogen udefra har ansvar for at lede processen.
Tove fortæller:
"Jeg er glad for, at Almenr er der, og at der er nogen udefra, der leder processen. Det tror jeg er vigtigt.
Vi får lavet nogle fælles retningslinjer og et fælles værdisæt. Både for fællesskabet og for møderne.
Hvordan er vi sammen i rummet? Hvordan håndterer vi hinanden?
Når der er nogen, der faciliterer processen, kan man slappe mere af og lære de andre at kende på en nem måde."
Om at kunne følge med fra køkkenvinduet
Arkitekturen skal være med til at gøre det nemt at mødes i Lille Fri.
I flere af boligerne vender køkkenet mod ankomsten og fællesrummene mellem husene. Det tiltaler Tove.
"Jeg tror, mange er glade for, at køkkenerne i flere af husene ligger ud mod indgangsdøren. Så kan man stå i sit køkken og holde øje med fællespladsen. Og måske råbe til nogle af ungerne, hvis de kommer forbi med våde sokker.
Jeg tror ikke, man vælger sådan noget, hvis man ikke har lyst til at være sammen med andre.
Og det gør nok også, at man er bevidst om, at man selv skal være til at være sammen med."
Om en helt almindelig dag om fem år
Når Tove forestiller sig sit fremtidige liv i Lille Fri, begynder dagen roligt. Med yoga, kaffe og mennesker, der bevæger sig gennem området.
"Jeg forestiller mig, at jeg står op og trisser over til vores lille yogasted og laver lidt yoga.
Bagefter er der kaffe. Måske kan jeg sidde foran gårdbutikken og se skolebørnene komme i skole og hilse på dem, der skal afsted til byen.
I løbet af dagen vil der være noget at tage sig til. Jeg har stadig venner, jeg skal mødes med, og jeg kunne godt tænke mig at være med til noget med grøntsager.
Om eftermiddagen begynder livet i selve bebyggelsen.
Nogle dage skal man være med til at lave aftensmad. Andre dage kan man bare komme over og spise.
Jeg forestiller mig hyggelige måltider, hvor man enten kan gå hjem bagefter eller blive siddende og snakke eller se en film.
Der bliver måske også et værksted, hvor man kan sy, lave perlerier og den slags.
Jeg forestiller mig, at det bliver nemt at finde nogen at lave noget med.
Det er lidt mere hyggeligt end at sidde bag sine egne ruder."
Om at kunne give noget – og få det modtaget
På den villavej, hvor Tove bor i dag, er der en årlig fest. Men der er ikke meget dagligt samvær, og naboerne kender ikke hinanden særlig godt.
For Tove er forskellen på en almindelig bolig og et bofællesskab ikke kun, at man deler et fælleshus eller nogle måltider.
Det handler om relationer, der kan bære både de små og de svære dage.
Tove: "Der er ikke nogen her, jeg bare ville gå ind til, hvis jeg var ked af det eller havde brug for at tale med nogen.
Det tror jeg er meget nemmere i et bofællesskab, fordi det naturligt tiltrækker mennesker, der er interesserede i andre mennesker.
Noget af det bedste, vi kan komme til, er at give vores venskab og de gaver, vi har, til andre – og få dem modtaget.
Det kan være at snakke med et barn. Give lidt saft i ulvetimen. Hente nogen i børnehaven, hvis de er blevet syge. Eller hjælpe hinanden med praktiske ting.
Vi kan hjælpe hinanden med stort og småt. Det med at give lidt af sig selv tror jeg er vigtigt."
Frihed og glæde
Når Tove skal beskrive Lille Fri med få ord, vælger hun frihed og glæde.
Hun håber på et sted, hvor menneskers initiativ får lov til at fylde mere end regler og kontrol. Hvor man kan få en idé, finde et par andre og begynde at skabe noget sammen.
Tove:
"Hvis tre mennesker vil bygge et skur og lave et keramikværksted, så lad dem gøre det. Også selvom nogen måske ikke synes, det er det kønneste skur.
Jeg tror, initiativet kommer til at fylde mere end kontrollen.
Det mest meningsfulde ved at være medstifter er at få lov til at give sin energi til noget, der er rigtig spændende, og som man selv er dybt involveret i.
Man giver også sig selv ind i det. At være med til at stifte noget er dejligt. Og vi er på lige fod."
Lille Fri er stadig ved at blive til 🌱
Tove er en af de første medstiftere. Men det kommende fællesskab er ikke færdigt.
Der er stadig plads til flere mennesker, aldre og måder at leve på. Til dem, der gerne vil sætte noget i gang. Og til dem, der i en periode helst vil bakke op.
Du behøver ikke mangle en bolig for at længes efter en anden hverdag.
Måske bor du allerede godt, men savner at være tættere på andre. Måske vil du gerne kunne lukke din egen dør – og samtidig vide, at der er liv lige udenfor.
Et sted, hvor det bliver nemt at finde nogen at drikke kaffe, spise, dyrke grøntsager eller lave ingenting sammen med.
Et sted med mere frihed. Mere fællesskab.
Hold mig opdateret om Lille Fri
Bliv en del af fællesskabet og få besked om udviklingen. Du vælger selv, om du også vil have vores generelle nyhedsbrev.
Medstifterne i Lille Fri
Dem der går forrest