Står vi overfor en ny social innovationsbølge, hvor flere og flere søger lokale fællesskaber og tager ejerskab over deres eget liv? Ja, det mener politolog og selvstændig forsker Maria Toft!

Hun ser, at vi i de seneste år har oplevet en opblomstring i initiativer inden for blandt andet bofællesskaber, regenerativt landbrug, kooperative virksomheder, grønne nabofællesskaber, nyttehaver, tøjbyttemarkeder og reparationscaféer.

Læs her, hvad forsker og politolog Maria Toft skriver i sin artikel, som hun har skrevet til Almenr, om den nye fællesskabsbølge, der er i gang:

I mine studier af klima- og miljøbevægelserne kan jeg støtte udsagnet ”tænk globalt og gør lokalt” - sagt af skotske Patrick Geddes, der er biolog og sociolog  - og samtidig kan jeg understrege, at langt de fleste store forandringer oprinder fra få mennesker eller grupper af fællesskaber.

Dermed ikke sagt, at den politiske forandring gennem det politiske system på klassisk vis ikke skal prioriteres og arbejdes for. Men den lokale forandring gennem fællesskaber eller mere konkrete regenerative projekter bør i hvert fald ikke nedvurderes, da det ofte er her, hvor de store forandringer faktisk starter.

Den sidstnævnte "praktivisme’" sker især, når de politiske forandringer undlades og mistilliden til beslutningstagere er høj på et givent område. I øjeblikket er vi i sådan en periode, hvor tilliden til det politiske system og politikere er på et lavpunkt.

I Danmark viste den årlige troværdighedsanalyse fra RadiusCPH, at politikere kun overgår influencere i troværdighed – men herudover endnu engang skraber bundeni forhold til andre faggrupper.

Det tankevækkende er, at vi i de seneste år har set en opblomstring i initiativer inden for regenerativt landbrug, kooperative virksomheder, flere bofællesskaber (hvor der fortsat er endnu større efterspørgsel end udbud heraf) og grønne nabofællesskaber mm.

Omend initiativerne fortsat ikke tegner størstedelen af vores forbrugsvaner, kommer vi ikke uden om, at de tilsyneladende små initiativer synes langsomt men sikkert at skabe ringe i vandet.

Spørgsmålet er, om vi står overfor en forandring i vores demokrati – eller endda en ny social innovationsbølge, hvor flere fællesskaber tager ejerskabet over deres liv tilbage?

‍Håndgribelige, historiske forandringer

I 1970’erne voksede mange nye politiske bevægelser frem i de vestlige samfund, hvoraf en stor andel havde et langt mere globalt tankegods og fokus end set førhen.

Aktivister fra NOAH Friends of the Earth eller fra Green Peace trak overskrifter med deres civile ulydighed og provokerende aktioner mod magthavere og virksomheder. Parallelt med den radikalt aktivistiske ånd, voksede der imidlertid også en anden mere praktivistisk bevægelse frem, der havde mere fokus på håndgribelige forandringer lokalt.

Her gjaldt devisen ”Think globally, act locally!” og handlede om at udvise hensyn til hele planetens sundhed ved netop at gøre noget på lokalt niveau. I Danmark blev tendensen repræsenteret med oprettelsen af adskillige kollektiver samt ikke mindst økologi-bevægelsen.

Sidstnævnte blev for alvor skudt i gang på storkollektivet Svanholm Gods i 1979, da et par jakkesætsklædte mænd fra det forhenværende Coop (dengang kaldet FDB) mødtes med en jordstudiegruppe bestående af flippere, der dyrkede grøntsager uden gift.

Et par år senere blev Ø-mærket skabt sammen med Landsorganisationen for Økologisk Landbrug i dag kaldet Økologisk Landsforening. Græsrodsaktivismen fra nogle få bønder resulterede således i, at Danmark blev det første land i verden med økologisk mærkning i de almene dagligvarebutikker.

Det store bevægelsesarbejde og samarbejdet på tværs af netværk bevirkede, at de økologiske varer i dag ikke bliver associeret med nicheprodukter eller som værende specielt elitære i modsætning til i lande som Tyskland. Danmark har i dag den største markedsandel af økologi ift. andre lande – på omkring 12 procent af de solgte vare.

Nogle kan måske anfægte historien som anekdotisk. Men som den amerikanske antropolog Margaret Mead engang sagde: ”Tro aldrig på, at nogle få omsorgsfulde mennesker ikke kan ændre verden. For det er sandelig de eneste, som nogensinde har gjort det.”

‍Mange ønsker ny måde at leve på

Noget tyder på, at jorden er gødet til en større forandring i vores samfund. Samme konklusion kunne drages ved at se på en stor repræsentativ undersøgelse af danskernes miljø -og klimaholdninger, jeg og min kollega Anne Bach Nielsen foretog under pandemien i marts 2021.

Her var det overraskende at se, at omtrent 25-30 % af danskerne ønskede at leve et meget anderledes liv efter pandemien med mindre forbrug, mere tid til nære sociale relationer og mere tid i naturen. Det er en rimelig stor andel af den danske befolkning, som dermed ønsker nogle anderledes rammer om deres hverdagsliv. ‍

‍Lokalautonomi, men også mange regler

Så konklusionen er, at jorden er gødet til forandring – men hvilken? En af de gamle grækere skulle efter sigende have formuleret en vittighed således: ”Der findes syv styreformer. Autokratiet er den værste. Dernæst kommer demokratiet … ”. Herefter venter man i spænding på at få de bedste styreformer afsløret, men møder kun tavshed. Moralen er, at vi umiddelbart ikke kender til bedre styreformer end demokratiet. Samtidig ved vi, at demokratiet kan tage sig ud på mange måder og bliver udført vidt forskelligt på tværs af landegrænser.

Noget af det mest karakteristiske ved den danske styreform er den store lokale autonomi, som kommunerne råder over i form af både vidtrækkende juridiske kompetencer samt økonomiske ressourcer. Ud overvores skandinaviske broderlande ser vi faktisk ikke noget sted i verden med så høj grad af lokal autonomi.

Herudover betyder velfærdsstaten, at vi som borgere er langt mere sammenfiltrede i form af pengeoverførsler, reguleringer, regler osv. end i andre lande. I et skandinavisk land er det således ikke muligt ”at melde sig ud af samfundet” på godt og ondt – i modsætning til f.eks. de angelsaksiske lande.

Den skandinaviske styreform eller den høje grad af sociale sammenfiltring har været både en fordel og en ulempe i bestræbelserne for at oprette flere forskellige typer boformer såsom økolandsbyer.

Det er en ulempe, da der fortsat er utroligt mange barrierer mod at skabe f.eks. nye bofællesskaber: planlovgivning, lejelov, regler for belåning og tinglysning, regler for landbrugsejendomme og erhverv, spildevandsregler, strøm – og elektricitetsdirektiver og listen kunne blive ved med regler, der generelt set understøtter enkeltfamilie boformer fremfor større fællesskaber.

Fordelen ved det enorme net af forbindelser kan imidlertid spores, når kommunerne vælger at være aktive medspillere i fællesskabstransformationen og hjælpe fællesskaberne på vej.

Når kommuner støtter fællesskaber

Roskilde kommune har ført an i mange år, og flere udkantskommuner begynder at forstå fordelene ved at tiltrække aktive borgere med mere fælleskabsorienterede boformer.

Nedenstående er et eksempel på, hvordan fællesskaber kan være en enorm ressource for samfundet. Billedet er af økolandsbyen Munksøgaard i Trekroner, og boformen har repliceret sig som fraktaler rundt omkring med assistance fra Roskilde kommune.

Beboerne i Munksøgaard har ofte rådgivet kommunen, bidraget med sociale indsatser i forhold til svagere stillede borgere, udviklet innovative løsninger i forhold til delebilsordninger, spildevandsløsninger eller lignende.

Selvfølgelig er der meget, som kan kritiseres eller gøres bedre – f.eks. bør kommunerne overveje at bruge den allerede eksisterende bygningsmasse til fællesskaberne fremfor at bygge nyt eller i det mindste søge at genanvende materialer i byggeriet. Men de mange eksempler på samarbejde, der er gået på tværs af civilsamfund, virksomheder og kommunale beslutningstagere, viser, at mulighederne for fællesskabsorienteret forandring faktisk er lige for. Som det er nu, er jorden derfor gødet til en større forandring mod fællesskaberne. Her rummer den skandinaviske styringsmodel potentialerne til at understøtte et langt mere fællesskabsorienteret demokrati.

Genetableringen af et fælles rodnet

Men opgaven handler egentlig om langt mere end organisatorisk mekanik, styringsmodeller og politiske spørgsmål. Forudfordringen, som skal løses, er langt mere eksistentiel: for at sætte det på spidsen kan man måske sige, at vi for nogle årtier siden havde fællesskaber uden meget kommunikation. Men i dag har vi nærmere meget kommunikation uden fællesskaber.

Med det mener jeg, at mange af vores fælles knudepunkter – som f.eks. indkøbsbutikker, postforsendelser eller borgerhenvendelser – er blevet centraliserede eller digitaliserede. Det har sandsynligvis ført til tidsbesparelser, men det har også betydet, at vi simpelthen ikke møder hinanden på samme måde mere, som for blot nogle årtier siden.

Vi står derfor mere skrøbeligt som individer end nogensinde, da vores fælles rodnet på mange måder er blevet eroderet. Det skyldes, at mennesker ikke er meget anderledes end træer: På overfladen står vi hver især, prøver på at stikke ud og passe ind. Men under overfladen er vi uundgåeligt sammenfiltrede og søger hinandens næring. Det fælles rodnet er således forudsætningen for stærke individer og er ikke i et modsætningsforhold.

En genetablering af et fælles rodnet skabes, når vi tør at komme ud over os selv, gå sammen med andre og fodre den fremtid, som vi håber på. Det er en bølge, som allerede er i gang ude i lokalmiljøerne – hjulpet på vej også sommetider af dristige embedspersoner i kommunerne, der tør at skubbe grænserne for de bureaukratiske logikker.

Så min anbefaling ville være: Sluk for de faretruende nyheder eller(a)sociale medier, rejs dig fra sofaen og gå sammen med andre i fællesskab for at skabe den fremtid, du håber på. Det værste, der kan ske, er, at man bliver en lille smule mere opmuntret.

Læs også vores første Maria Toft-artikel med titlen: "Vil du leve længere, sjovere, sundere og bedre?".

Om Maria Toft

Maria Toft er politolog og forsker i miljøadfærd samt grøn omstilling gennem fællesskaber. I øjeblikket arbejder hun på et forskningsprojekt, hvor hun undersøger fællesskabernes potentiale til at skabe omsorgsfulde samfund og "det gode liv med simple midler og rige mål."‍

Kontakt: toftmaria@gmail.com

Find Maria Toft på LinkedIN