NB Jesper vil gerne både fotograferes og filmes. Kontakt: hjorth88@gmail.com eller +45 61788222

Hvordan er livet i vores landsbyer og fritidslandsby? Vi har lavet forskellige beboerportrætter, hvor vi stiller skarpt på bofællesskabslivet iFridlev, Sjællandsk Muld og Fritidslandsbyen Gammalstorp.

Overvejer du at blive del af et fællesskab, er vores beboerportrætter et oplagt sted at starte – for hvordan går det egentlig derude, og hvad er fordele og ulemper ved at leve og bo sammen eller dele en fritidslandsby. Hvis du oveni købet (også) har en drøm om at være selvbygger, så læs med her!

Vi har talt med Jesper Østergaard Hjorth, der bor med sin hustru Sara Østergaard Hjorth og deres barn i et af tre selvbyggerhuse, som er en del af bofællesskabet Sjællandsk Muld. Deres hus er det første færdige selvbyggerhus. Familien flyttede ind i starten af 2025.

Fakta:

Jesper Østergaard Hjorth, 36 år, digital konsulent

Sara Østergaard Hjorth, 40 år, underviser på professionshøjskole i idræt og friluftsliv

Sammen har de Holger på 2,5 år.

Vi havde en selvbyggerdrøm

Vi kunne ikke have fået et bedre udgangspunkt for at leve det liv, vi gerne vil. Vi har fået hele pakken.

Vi har bygget vores drømme-selvbyggerhus, og vi er godt i gang med at forme bofællesskabet Sjællandsk Muld og storbofællesskabet Hyllegaard Høje omkring os. Det er så dejligt.

Herude har vi en masse bygninger, landbrugsjord, dyr og åbne marker, som rummer så meget potentiale. Vi var nede i nyttehaverne her i weekenden, hvor 25 mennesker var i gang med at ordne have. Det sprudlede af liv. Altså, folk vil det så gerne, og vores søn siger hej til alle. Han trives ved at være en del af flokken.

Det betyder meget at være sammen med nogen - og i nærheden af nogen - som faktisk er indstillet på fællesskab. Man kan jo godt bo i lejligheder, der ligger tæt, men det er ikke sikkert, at folk vil fællesskab. Herude hjælper vi hinanden, og vi styrker hinandens kompetencer.

Vores hus rummer vores drømme

Sara og jeg ville ikke bare bygge et nyt hus, fordi vi kunne, men fordi vi ville skabe noget nyt og anderledes. Vi ville give vores børn og os selv nogle sjove muligheder. Vi får f.eks. en klatrevæg i huset, og vi spænder et net ud over vores loft. Vi ville ikke lave et klassisk hus, men et hus, som er sjovt at bo i, og hvor vi naturligt kan bevæge os.

Jeg har hænderne godt skruet på, og jeg har altid bygget, siden jeg var lille, og jeg troede, jeg skulle være tømrer, da jeg var barn. Men jeg fandt ud af, at der var en anden karriere, som er lidt mere foran computeren, lidt mere analytisk. Det med at forstå behov og materialisere noget og så bygge det, det synes jeg, er meget fascinerende.

Min hustru Sara var med på, at vi skulle bygge vores eget hus. Hun er meget passioneret omkring naturlig bevægelse, og hvordan man kan tænke alternativt i forhold til, hvad sport og bevægelse er, og hvordan man kan skabe et hus, der lægger op til bevægelse. Vores hus giver mulighed for at lege og være sammen på andre måder end at sidde foran skærmen. Vi har tænkt over, hvordan vi f.eks. bruger køkkenet, så vi skaber en naturlig måde at bevæge os på. Vores komfur er mobilt, så man skal op på en skammel og hente det over køleskabet, før der kan koges æg. Tallerkener er også placeret i de nederste skuffer, så Holger kan være med, og vi skal bukke os lidt mere.

‍Vi har brugt alternative materialer

Vi har gjort meget for at finde gode, anderledes og bæredygtige materialer. Det har handlet om at finde materialer, som vi synes, var ansvarlige. Vi har haft en rådgiver, som har været virkelig god til at hjælpe os med at træffe fornuftige valg og fortalt os, hvor langt vi kunne gå i forhold til f.eks. bygningsreglementet.

Vores lofter er skabt af genbrugsplast købt gennem A:GAIN. Tømmeret er fra lokale skove og skåret op på savværket i Osted. Vi har mange genbrugslamper, som vi har købt på markeder og auktioner gennem årene. Gulvene er lavet af rester fra en dansk vinduesproduktion. Alle bordplader er genbrug eller bygget af restmaterialer, og hele facaden på huset er 2. sorterings gulvplanker. Vi har ingen mineraluld, men i stedet træfiberisolering.

Det har bestemt ikke altid været lettere eller billigere at bygge med alternative eller mere bæredygtige materialer, fordi det har krævet meget undersøgelse, transport, planlægning og en større grad af usikkerhed. Der er også områder, hvor vi har opgivet og er endt med at købe nye og færdigproducerede materialer. 

Forbered dig godt

Jeg har stået for at koordinere hele byggeriet. Jeg har gode forudsætninger for at lede et sådant projekt, men det er alligevel svært, fordi der er mange forskellige fagligheder i spil og et iboende tidspres. Det er vigtigt at få afdækket arbejdsgange og materialebehov, inden byggeriet går i gang, for når det først kører, så skal planer, materialer og aftaler sættes i spil. Vi brugte 1,5 år på at indsamle materialer, så det var muligt at nå at finde de rette, men vi måtte stadig købe en masse nye materialer - også for at kunne leve op til dokumentationskrav og regler.

Vi har bygget huset på lidt over et år, fordi vi har været godt forberedte. Hvis byggeriet skulle have stået på et år mere, tror jeg, det ville have knækket vores familie. Så et godt råd til andre er at sørge for, at byggeperioden ikke strækker sig over for lang tid.

Forventningsafstemning i familien

Det er vigtigt at lave en forventningsafstemning i den familiekonstellation, man er i. Vi har haft nogle ugeplaner, hvor vi aftalte på hvilke dage, jeg kunne komme op i huset og arbejde, og f.eks. hvornår vi kunne besøge vores familie (hvilket vi måtte holde til et minimum). Det tager ufatteligt lang tid at bygge et hus, så man er nødt til at ofre noget i en periode. Der er noget, der må gå ud for, at noget andet kan komme ind.

Vi boede i to og et halvt år i et Tiny House ved gården ved Hyllegaard Høje. Jeg har haft mit arbejde ved siden af byggeprojektet, bortset fra to måneders orlov i sommerferien og lidt ekstra selvbetalte fridage.

Jeg besluttede bevidst ikke at lave tidsplaner, men i stedet at lave prioriterede arbejdslister og genbesøge dem ugentligt. Det betød, at når jeg gik op og arbejdede, så vidste jeg, at jeg arbejdede på det rigtige. Jeg følte mig ikke tidspresset, og det gav plads til, at arbejdet for det meste var sjovt. Den plan holdt vi indtil de sidste to måneder. Her tog ønsket om snart at komme i mål over, og tidsplaner blev lavet for at koordinere slutspurten mere effektivt. Det gjorde processen markant mindre morsom, men vi kom i mål med et godt resultat.

Som selvbygger er processen vigtig

Det at være selvbygger handler, for mig i hvert fald, mere om processen end resultatet. Jeg har kunnet bryde arbejdsprocesserne ned i mindre dele, og på den måde haft tid til at lære og få en masse succeser løbende.

Hvis man er mere fokuseret på resultatet (f.eks. slutoverflader og indflytningstidspunktet), tror jeg ikke, man er egnet til at være selvbygger. Jeg har givet mig hen i en proces, hvor vi både har lært en masse af den kompetente rådgivning, vi har fået, men hvor der også har været rum til at lære, gå efter mavefornemmelser og lave tilpasninger i takt med, at vi blev klogere, eller løsningerne blev mere konkrete. Det tror jeg sjældent, der er tid til i et klassisk husbyggerprojekt.

Find måder at skrue ned for idealerne

Vi har måttet erkende, at der er et stort dilemma ved at være en selvbygger, fordi man ikke har erfaring til at vide, hvor det fornuftige snit er i forhold til idealer, økonomi og realitet.

Det er jo nok en kliché at kigge tilbage og tænke: ”Det dér kunne have været løst mere simpelt og billigt, uden vi var gået på kompromis med vores værdier”, men det er nu engang sådan, vi nogle gange tænker, når vi kigger tilbage på vores proces. Vi fortryder ikke vores valg, men det er helt klart værd at have øje for, hvor drømmene tager unødigt meget over.

Et eksempel er vores dørhåndtag: Vi har fire indvendige håndtag og et på hoveddøren. Jeg vidste godt, hvilket dørhåndtag jeg drømte om: Arne Jacobsens håndtag tegnet til SAS Hotel. De ligger prismæssigt i den dyre ende. Derfor havde vi annonce-agenter på DBA og fulgte auktioner i lang tid. Der dukkede desværre ikke et godt match op, og vi afsøgte alternativer på billigere løsninger.

”Kan det virkelig svare sig at betale 2-3 gange så meget for de håndtag, fordi de er lækre? Bliver vi gladere af det? Måske, måske ikke.” Vi endte med (ligesom med så meget andet) ikke at gå på kompromis. Vi købte de rasende dyre håndtag, og jeg bliver glad hver dag, når jeg rører ved dem. Men jeg synes ikke, vi hele vejen igennem lykkedes med at finde den sunde balance mellem idealer, økonomi og realitet.

De identitetsskabende valg

Dørhåndtagene vidner om, at man hele tiden bliver følelsesmæssigt engageret, og hvert valg bliver også til et værdivalg, og spørgsmålet har ofte været, ”Hvad er det egentlig, vi vil?”.

Udover at huset skulle bygges, har det også handlet om, hvad huset endte med at koste, og hvad vi endte med at sidde for, og lidt karikeret handler det også om, hvilke typer vi er. Det at bygge et hus bliver en daglig, hvad kan man sige - identitetsskabelse - som man på en eller anden måde skal forholde sig til.

Gode relationer med håndværkerne

Vi har kørt det meste indkøbte arbejde på timepris. Det har givet plads til, at vi har kunnet bygge gode relationer op. Vi har været ærlige om vores tilgang og vidensniveau. Jeg har sagt til dem, at de ikke var her for at gøre arbejdet så hurtigt færdigt som muligt. De var her for at hjælpe os med at løse opgaver og træffe de rette valg. Jeg har gået meget på pladsen med håndværkerne, og det har været vildt sjovt at lære af dem. Det er jo sådan nogle folk, jeg stadigvæk skriver eller snakker med, og som bliver inviteret til vores åbent hus.

At forene husbyggeri og parforhold

Jeg er så taknemmelig for Saras støtte til at give mig tid og plads, for det har været min drøm at bygge huset. Det har ikke været hendes. Jeg bliver helt rørt ... Sara har stolet på, at jeg kunne finde ud af det. Det er en kæmpe tillid, hun har vist mig. Hun har virkelig trukket et kæmpe læs på hjemmebanen, så jeg kunne komme i huset og bygge mange aftener og weekender.

Man skal helt klart være et godt sted sammen og ikke have for mange sprækker i forholdet, og man skal kunne rumme udfordringer og det konstante andet fokus fra min side. Sara har været vildt god til ikke at blive et offer eller at bebrejde mig, at jeg tog tid væk fra os som familie.

Det daglige pionerfællesskab

Vi har været del af et pionerfællesskab i de sidste år, hvor flere af os fra Sjællandsk Muld har boet i Tiny Houses, mens vi ventede på, at bofællesskabet blev færdigt. De gange, vi har kunnet overskue at invitere folk til arbejdsdage i vores hus, har der bare været en helt vild energi. Der er vildt mange, der har hjulpet os – med at bære gipsplader, passe Holger eller invitere på aftensmad.

Det er virkelig der, hvor vi har kunnet se, at fællesskabslivet giver så meget mening. Det har aflastet os og givet plads til, at vi kunne bygge huset i det tempo, vi har kunnet. Det har været en kæmpe præstation. Det har været et fuldstændig vanvittigt projekt – sjovt og hårdt. Vi er gået hele vejen, kan man sige.

Jeg er vildt stolt over, at det har kunnet lykkes, og jeg er enormt taknemmelig over den støtte, der har været.

Det har været Saras og mit projekt, og nu synes jeg, det handler meget mere om fællesskabet. Vi har heldigvis kunne have dele af fællesskabet med undervejs, og vi har gjort meget ud af at bygge relationer op løbende. Men nu skal der være plads til, at vi dyrker fællesskabet sammen med alle de andre, der også er flyttet ind. Det er dét, der skal fylde.

‍