Campaign figures are unavailable

FlexFunding could not provide a live or cached update. Contact the project team or check back soon before investing.

This campaign supports Blåholmen

image.png

Invester i udviklingen af Blåholmen

I Almenr genskaber vi nu andelsbevægelsens låneforeninger - og gør det muligt for flere at udvikle bofællesskaber ved at gå sammen om investeringen. En ny demokratisk finansieringsform til borgerdrevne bofællesskaber.

Det første bofællesskab som du kan investere i er Bofællesskabet Blåholmen, der skal huse 32 familier. Her er en stærk gruppe af medstiftere allerede er i gang med at udvikle deres kommende landsby sammen med Almenr.

Når du investerer i Blåholmen, investerer du side om side med de kommende beboere og Almenr.

Hvordan fungerer det for dig

Du låner penge ud til udviklingen af et bofællesskab. Du bestemmer selv hvor meget - og du kan være med for 500 kr. Lånet har en løbetid på et år og du får 5 % i rente. Det er Almenr Ejendomme som optager lånet. Det er det selskab som står for selve byggeriet, når vi kommer dertil.

Om 12 måneder får du pengene retur plus 5 % i renter. Langt mere attraktivt end det du får i banken. Og godt for bofællesskabet.


Låne- og rentevilkår ifm. Blåholmen

Vi planlægger at realisere Blåholmen i to faser:

I første fase - Designfællesskabet - samler vi medstifterne, som sammen med Almenr omsætter ønsker og behov til et konkret byggeprojekt. Vi udvikler skitseprojektet og bebyggelsesplanen, fastlægger boliger, fælleshus og udearealer og gennemfører den nødvendige projektering. På den måde gør vi Blåholmen klar til byggestart.

I dette første crowdfunding-projekt, er det denne fase, du udlåner penge til med din investering.

Anden fase - Byggefællesskabet - løber efter planen fra august 2027, indtil boligerne står klar i august 2028. Vi åbner snart op for muligheden for også at investere i denne fase. Bemærk at en investering i første fase forpligter dig ikke til at deltage i den næste.

Når anden fase slutter, flytter beboerne efter planen ind senest i august 2028.

Derefter frigiver vi sikkerhedsstillelserne, opkræver beboernes indskud og følger eventuelle fejl og mangler til dørs. Planen er, at vi afslutter byggeregnskabet ved udgangen af 2028.

Du kan investere mellem 500 og 100.000 kr. Du investerer gennem et stående lån, hvor vi tilskriver renter hver måned. Når lånet udløber efter 12 måneder, udbetaler vi din oprindelige investering og de tilskrevne renter i overensstemmelse med lånets vilkår.

image.png



Hvad gør din investering?

Din investering bidrager til udviklingen af Blåholmen frem mod realisering. Blåholmen går nu ind i den sidste del af designfællesskabet, hvor det hele bliver konkret. Det er i denne fase vi sammen finder ud af hvad der skal bygges.


Det omfatter blandt andet:

  • udvikling af landsbyen og den samlede projektplan

  • arkitekt-, ingeniør- og rådgiverydelser

  • projektering og myndighedsbehandling

  • udviklingen af Designfællesskabet, hvor de kommende beboere sammen med Almenr former landsbyen og fællesskabet

  • øvrige projektomkostninger frem mod næste udviklingsfase.


Blåholmen er allerede godt på vej. Designfællesskabet er i gang, og de kommende beboere arbejder sammen med Almenr og projektets rådgivere om at udvikle boligerne, fælleshuset og de fælles uderum.

Det særlige ved Blåholmen

Blåholmen handler ikke kun om boliger. Det handler om at skabe en landsby, hvor fællesskabet er en naturlig del af hverdagen.

Her udvikler de kommende beboere selv de fælles rammer – fra fælleshus og værksteder til gæsteværelser, køkkenhave, drivhus, bilfrie gårdrum og andre fælles faciliteter.

Landsbyen er derfor ikke færdigtegnet på forhånd. Den udvikles i fællesskab af de mennesker, der skal bo der.

Når du investerer i Blåholmen, investerer du derfor ikke kun i et byggeprojekt. Du investerer i udviklingen af et nyt lokalsamfund.

Læs mere om Blåholmen

Vil du vide mere om landsbyen, møde de kommende beboere og læse mere visionen bag projektet?

👉 https://almenr.dk/vejle

image.pngIMG_2980.jpgIMG_3013.JPG


Investeringsvilkår

  • Projekt: Blåholmen, Vejle

  • Finansieringsmål: 750.000 kr.

  • Løbetid: 12 måneder

  • Fast rente: 5 % p.a.

  • Minimum investering: 500 kr.

  • Maksimum investering: 100.000 kr.

Hvorfor crowdfunder vi?

Hos Almenr tror vi på, at de mennesker, der er med til at skabe fremtidens bofællesskaber, også skal have mulighed for at være med til at finansiere dem. Derfor bruger vi lånecrowdfunding.

Når du investerer, bliver du en del af den finansiering, der gør projektet mulig. I stedet for, at kapitalen alene kommer fra traditionelle finansielle aktører, inviterer vi fællesskabet til at være med.

For os handler crowdfunding derfor om mere end finansiering. Det handler om at give flere mennesker mulighed for at investere direkte i udviklingen af nye bofællesskaber og være med til at skabe de steder, hvor fremtidens hverdagsliv skal leves.

Og så vil vi meget hellere betale renter til dig, som er med til at gøre det muligt, end til banken.

Risiko og vigtig information

Der er altid en risiko ved investeringer. Således også ved Almenrs projekter

Der er risiko for, at låntager helt eller delvist ikke kan tilbagebetale lånet. I så fald kan du miste hele eller dele af din investering.

Den angivne rente er den aftalte lånerente og forudsætter, at lånet tilbagebetales som aftalt. Investeringen er ikke dækket af nogen offentlig garantiordning eller indskydergaranti.

Læs altid projektmaterialet, lånevilkårene og risikobeskrivelsen grundigt, før du beslutter dig for at investere.
Og du kan også læse vores FAQ hvor der står mere.
Invester aldrig mere end du har råd til at miste det.

More about Blåholmen

Vi starter et moderne (ejer) bofællesskab i Vejle