
lør. 29. aug. 2026 13.00–15.00
Gammalstorp
lør. 29. aug. 2026 13.00–15.00
Gammalstorp
Som opfølgning på informationsmødet om optag 2026 åbner vi op for et helt uformelt besøg i Gammalstorp.
Denne gang er det andelshaver Anja, der tager imod.
Er du nysgerrig på at blive en del af Gammalstorp, kan du komme forbi Fritidslandsbyen, få en kop kaffe, hilse på og gå en tur rundt i landsbyen og skoven.
Vi tager det stille og roligt – snakker undervejs, kigger på husene udefra og mærker stedet. Hvis stemningen er til det, er der ofte en andelshaver eller to, der åbner døren, så du kan få et kig ind i de forskellige typer huse.
Vi går forbi:
– fælleshuset og laden
– skovhytterne og cabins
– de større huse
– og selvfølgelig ned til søen
Undervejs fortæller Anja lidt om, hvordan det er at være andelshaver – både det helt praktiske og det, der ikke står på papir.
Du får også en fornemmelse af det, der er på vej: saunaen, bålhytten og de næste skridt i landsbyen, som vi bygger sammen.
Besøget er en del af forløbet omkring optag 2026 og giver dig mulighed for at opleve stedet og fællesskabet, inden du beslutter, om Gammalstorp kunne være noget for dig.
Praktisk:
⏰ Lørdag den 29. august kl. 13–15
🏡 Mødested: Tjädervägen 10, 242 95 Hörby, Sverige
📞 Telefon: +45 21 34 95 20
Husk at tilmelde dig eventet her, så vi ved, hvor mange der kommer :)