
Sunday, August 4, 2024
Gammalstorp
Sunday, August 4, 2024
Gammalstorp
Er du nysgerrig på Fritidslandsbyen Gammalstorp? Og overvejer du at blive medejer af en hel landsby, hvor naturen er vores anker? Så er du velkommen til at komme med til vores vilde skov i Skåne til trasketur, rundvisning & samtale om fællesskab på vores fælles grund. Medbring gerne egen frokost, så holder vi en lille picnic.
NB Hvis du lige er blevet andelshaver, er det obligatorisk at deltage i et intromøde, så du er vel forberedt som landsby-indehaver : )
Praktisk
Alle skal, inden de kommer, udfylde en kort ansøgning. Når du har ansøgt, får du også tilsendt detaljer om landsbyens økonomi, vedtægter og lign. Ansøg her https://almenr.dk/u/survey?survey=gammalstorp&project=gammalstorp
Parkering: Man kan parkere ved Laden. Tag den næst-sidste vej til venstre.
I er velkomne til at gå en tur i skoven efterfølgende - evt. hoppe i søen. Eller komme lidt tidligere og udforske grunden på egen hånd først.
Skriv "Fritidslandsbyen Gammalstorp" på Google Maps - og du vil blive vist vej. Det tager en god times tid at køre fra København.
Om Gammalstorp
Vi er 90 andelshavere, der sammen ejer en skovlandsby med huse i mange størrelser spredt ud over den vilde natur. Vi har selvfølgelig også gode ting som et værksted, et fælleshus, en sø og lign.
Gammalstorp er en vision om at skabe en langt mere bæredygtig, social og økonomisk model for ejerskab og brug af fritidshuse.
Vi er ved at udvide landsbyen en smule, og optager derfor medlemmer. Vi er et byggefællesskab (stærkt inspireret af de gamle byggeforeninger og andelsforeninger), hvilket betyder, at vi kun bygger det, vi har brug for og råd til, og derfor vil vi tilføje nye huse og faciliteter i takt med, at vi bliver flere. Hold øje med Instagram, hvor vi deler meget mere i video og billeder.
Attendees
7 households, 15 in all
The people behind
Organizer