Blåholmen
0
Days to go
0 DKK
Raised
0% of 0 DKK raised
image.png


Invester i udviklingen af Blåholmen

Blåholmen er et nyt bofællesskab i Vejle, hvor 32 medstiftere allerede er i gang med at udvikle deres kommende landsby sammen med Almenr. Nu inviterer vi dig med. Som Investor.

Når du investerer i Blåholmen, investerer du side om side med de kommende beboere og Almenr. Sammen skaber vi den finansiering, der gør det muligt at udvikle nye bofællesskaber - ikke kun gennem banker og traditionelle investorer, men gennem mennesker, der ønsker at være med til at skabe fremtidens fællesskaber.

Din investering gives som et lån til projektet og forrentes med 5 procent henover 12 måneder.

Hvorfor crowdfunder vi?

Hos Almenr tror vi på, at de mennesker, der er med til at skabe fremtidens bofællesskaber, også skal have mulighed for at være med til at finansiere dem. Derfor bruger vi lånecrowdfunding.

Når du investerer, bliver du en del af den finansiering, der gør projektet mulig. I stedet for, at kapitalen alene kommer fra traditionelle finansielle aktører, inviterer vi fællesskabet til at være med. For os handler crowdfunding derfor om mere end finansiering. Det handler om at give flere mennesker mulighed for at investere direkte i udviklingen af nye bofællesskaber og være med til at skabe de steder, hvor fremtidens hverdagsliv skal leves. Og så vil vi meget hellere betale renter til dig, som er med til at gøre det muligt, end til banken.

Hvad gør din investering?

Din investering bidrager til udviklingen af Blåholmen frem mod realisering. Blåholmen går nu ind i den sidste del af designfællesskabet, hvor det hele bliver konkret. Det er i denne fase vi sammen finder ud af hvad der skal bygges.


Det omfatter blandt andet:

  • udvikling af landsbyen og den samlede projektplan

  • arkitekt-, ingeniør- og rådgiverydelser

  • projektering og myndighedsbehandling

  • udviklingen af Designfællesskabet, hvor de kommende beboere sammen med Almenr former landsbyen og fællesskabet

  • øvrige projektomkostninger frem mod næste udviklingsfase.


Blåholmen er allerede godt på vej. Designfællesskabet er i gang, og de kommende beboere arbejder sammen med Almenr og projektets rådgivere om at udvikle boligerne, fælleshuset og de fælles uderum.

Det særlige ved Blåholmen

Blåholmen handler ikke kun om boliger. Det handler om at skabe en landsby, hvor fællesskabet er en naturlig del af hverdagen.

Her udvikler de kommende beboere selv de fælles rammer – fra fælleshus og værksteder til gæsteværelser, køkkenhave, drivhus, bilfrie gårdrum og andre fælles faciliteter.

Landsbyen er derfor ikke færdigtegnet på forhånd. Den udvikles i fællesskab af de mennesker, der skal bo der.

Når du investerer i Blåholmen, investerer du derfor ikke kun i et byggeprojekt. Du investerer i udviklingen af et nyt lokalsamfund.

Læs mere om Blåholmen

Vil du vide mere om landsbyen, møde de kommende beboere og læse mere visionen bag projektet?

👉 https://almenr.dk/vejle

image.png


Investeringsvilkår

  • Projekt: Blåholmen, Vejle

  • Finansieringsmål: 1.500.000 kr.

  • Løbetid: 12 måneder

  • Fast rente: 5 % p.a.

  • Minimum investering: 500 kr.

  • Maksimum investering: 100.000 kr.

Risiko og vigtig information

Der er altid en risiko ved investeringer. Således også i lånecrowdfunding.

Der er risiko for, at låntager helt eller delvist ikke kan tilbagebetale lånet. I så fald kan du miste hele eller dele af din investering.

Den angivne rente er den aftalte lånerente og forudsætter, at lånet tilbagebetales som aftalt. Investeringen er ikke dækket af nogen offentlig garantiordning eller indskydergaranti.

Læs altid projektmaterialet, lånevilkårene og risikobeskrivelsen grundigt, før du beslutter dig for at investere.
Og du kan også læse vores FAQ hvor der står mere.

Invester aldrig mere end du har råd til at miste det.

More about Crowdfunding

Invester i nye bofællesskaber gennem crowdfunding og bliv en del af Almenrs finansieringsfællesskab