I et smukt bakket og naturskønt landskab i Hvalsø er vi en gruppe af alt fra nyfødte til gråhårede, der er ved at skabe bofællesskabet Sjællandsk Muld. Vi drømmer om et fællesskab hvor vi:
· Passer på naturens ressourcer.
· Lever på tværs af generationer for at kunne tage hånd om hinanden.
· Gør bæredygtighed nemt og smart.
· Kan leve et moderne liv OG samtidig tage ansvar for planetens fremtid.
· Værner om biodiversiteten i vores lokalmiljø.
Hvem er vi?
Sjællandsk Muld vil rumme ca. 35 boliger og vi er allerede næsten fuldtallige, der på hver vores måde lægger liv, sjæl og energi ind i arbejdet med at indfri vores drømme for fællesskabet.
· Landbrugsgruppen har tegnet de overordnede linjer i permakultur-landbruget og er i fuld gang med at etablere rammerne for dyrehold og afgrøder på de 10 ha landbrugsjord
· Byggegruppen holder styr på byggeprojektet og de mange opgaver der er forbundet med at tegne og bygge bæredygtige boliger
· Bygningsgruppen udvikler de eksisterende bygninger på grunden, som vi sammen med fem andre bofællesskaber får råderet over
· De bofæller, der allerede er flyttet ud på grunden gør de første erfaringer med at bo og leve sammen – og de har altid tid til en hyggelig sludder når vi kigger forbi grunden til møder, arbejdsdage og sociale arrangementer
· Fællesskabsgruppen sørger for at arrangere fællesmøder, sociale arrangementer og besøg af nysgerrige
En del af noget større
Sjællandsk Muld er meget mere end vores eget bofællesskab i Sjællandsk Muld. Vi er en del af Stor-Bofællesskabet Hyllegaard Høje, hvor vi sammen med fem andre bofællesskaber vil drive et landbrug efter permakulturprincipper. Med tiden vil fællesskabet huse:
· seks bofællesskaber
· Siala – et bæredygtigt yoga- og sundhedscenter
· Naturhusene – et laboratorium og udstillingsvindue for nye måder at bygge bæredygtigt på
…. Indsæt selv dit drømmeprojekt her