Faglige perspektiver på livet mellem husene
Hvordan skaber vi steder, hvor mennesker trives – med hinanden og med naturen?
For at undersøge spørgsmålet samlede vi nogle af Nordens førende eksperter inden for byliv, landskabsarkitektur, bæredygtighed og fællesskabsudvikling til en åben dialog om livet mellem husene.
På tværs af fagligheder og perspektiver opstod en række fælles erkendelser, som rækker langt ud over den enkelte bygning eller bydel. For i sidste ende handler gode steder ikke kun om arkitektur – men om relationer, natur og de rammer, der gør det muligt at leve godt sammen.
Levende steder opstår sjældent som resultat af tekniske standarder, økonomiske optimeringer eller flotte masterplaner alene.
De opstår, når vi designer med udgangspunkt i mennesker, natur og relationer.
1. Mennesker før systemer
Et gennemgående tema var, at alt for mange byer og boligområder stadig planlægges ud fra økonomiske, tekniske eller administrative hensyn.
Som Esben Neander Kristensen fra Gehl påpegede, bliver mange projekter stadig styret af siloer: trafik, økonomi, teknik eller arkitektoniske ambitioner. Men hvis målet er levende steder, må hverdagslivet sættes først.
“Hvis man gerne vil noget med bylivet, så skal man faktisk sætte det i centrum.”
Spørgsmålet er derfor ikke først og fremmest:
Hvordan bygger vi mest effektivt?
Men:
Hvilket liv ønsker vi skal udspille sig her?
Når man begynder med menneskerne frem for systemerne, ændrer designbeslutningerne sig markant. Det handler ikke længere kun om bygninger, men om relationer, møder og hverdagsliv.
2. Naturen som meddesigner
Et andet stærkt tema handlede om naturens rolle.
For Louise Fiil Hansen fra SLA bør naturen ikke være noget, vi tilføjer til sidst. Tværtimod bør naturen være en aktiv meddesigner fra begyndelsen.
Naturen løser ikke kun udfordringer med biodiversitet, varme og regnvand. Den skaber også de oplevelser og sansekvaliteter, der får mennesker til at trives.
I samtalen blev et simpelt spørgsmål ved med at dukke op:
“Hvad ville naturen have gjort?”
Spørgsmålet lyder enkelt, men kan få stor betydning for alt fra placeringen af et hus til udviklingen af en hel bydel.
Når naturen får lov at sætte præmisserne, opstår der ofte løsninger, som både er mere robuste, mere bæredygtige og mere menneskelige.
3. Der findes ikke et sted, der hedder barmark
Vi taler ofte om “barmarksprojekter”, som om nogle steder er tomme lærreder.
Men ingen steder er tomme.
Alle steder har en historie, en geografi, en kultur og en identitet, der eksisterede længe før de første streger blev tegnet.
Derfor bør nye projekter ikke begynde med et tomt stykke papir, men med nysgerrighed.
Hvad er fortællingen her?
Hvilke mennesker, landskaber og spor findes allerede?
Panelet pegede på, at stærke steder opstår, når nye lag bygger videre på det eksisterende frem for at erstatte det.
Det handler både om respekt for naturen og respekt for menneskerne, der allerede har en relation til stedet.
4. Fællesskaber opstår i mindre enheder
Hvor stort skal et fællesskab egentlig være?
Det spørgsmål førte samtalen ind på forskning i både sociale relationer og robuste fællesskaber.
En af pointerne var, at mennesker typisk trives bedst i mindre sociale grupper, hvor relationer kan opbygges og vedligeholdes over tid.
Det betyder ikke, at større fællesskaber ikke fungerer.
Men de stærkeste fællesskaber opstår ofte som mindre enheder i en større helhed.
Små grupper giver tryghed og nærhed.
Det større fællesskab giver mangfoldighed, inspiration og nye perspektiver.
Måske er det netop balancen mellem de to, der gør fællesskaber robuste.
5. Liv opstår, når funktioner blandes
Samtalen sluttede med en kritik af den moderne opdeling mellem boligområder, erhvervsområder, handelsområder og rekreative områder.
Historisk har byer fungeret anderledes.
Her var arbejde, handel, produktion, fællesskab og hverdagsliv vævet sammen.
Når vi adskiller funktionerne, risikerer vi også at adskille mennesker.
Derfor argumenterede panelet for, at mere blandede miljøer ofte skaber mere liv.
Ikke fordi alle skal være sammen hele tiden.
Men fordi forskellige aktiviteter giver flere anledninger til at mødes, hjælpe hinanden og skabe relationer på tværs.
Samtidig blev det understreget, at gode fællesskaber også kræver plads til det modsatte: ro, fordybelse og mulighed for at trække sig tilbage.
Levende steder består både af fællesskab og frirum.
Livet mellem husene er ikke en tilfældighed
Måske var den vigtigste pointe fra aftenen også den enkleste:
Levende byer og landsbyer skabes ikke alene af bygninger.
De skabes af relationerne, naturen og det liv, der udfolder sig mellem husene.
Og netop derfor er det værd at diskutere, hvordan vi designer dem.
Se eller lyt til hele samtalen
Vil du dykke længere ned i perspektiverne fra aftenen?
👉 Se livestreamen herunder.
Hvad er det vigtigste greb, som du - som designer - kan gøre for at skabe bedre liv mellem husene?
Louise Fiil Hansen. partner og designdirektør, SLA.
”I SLA designer vi naturbaserede byrum, der frembringer en unik atmosfære og sanseoplevelse. Med brug af træernes skyggespil, lyden af vinden i bladene og vand, der glitrer, søger vi at forbinde folk med naturen midt i byen. Det kan være en rundkørsel, der forvandles til en byskov, en industrihavn, der bliver til levende, sammenhængende byrum eller nye naturrige åndehuller i den tætte by. Forbindelsen til naturen gør os ikke kun gladere, men også sundere og tryggere. Ved at gøre den nye bynatur til omdrejningspunktet i vores fælles byrum kan vi skabe de bedste betingelser og steder for liv – alle former for liv. Byens rum spiller også en afgørende rolle i forhold til at løse urbane udfordringer som skybrud, overophedning, luft- og støjforurening og samtidig skabe rekreative mødesteder og uderum, der bidrager til vores øgede trivsel og livskvalitet.”
Esben Neander Kristensen, Team Direktør for Masterplanning & Global Design
Esben er partner og leder af Gehls internationale team for byudvikling og masterplanlægning. Gennem mere end 20 år har han arbejdet med udvikling af byer, bydele og offentlige rum på tværs af Europa, Latinamerika, Mellemøsten, Sydøstasien og Australien.
I sit arbejde kombinerer Esben Gehls menneskecentrerede tilgang til byliv med strategisk byplanlægning og design. Han er særligt optaget af, hvordan stedets særlige karakter, lokale kultur og hverdagsliv kan danne grundlag for udviklingen af levende, inkluderende og bæredygtige bymiljøer.
Hos Gehl leder han et internationalt team, der arbejder med komplekse projekter for både offentlige og private aktører verden over – altid med fokus på at skabe bedre rammer for livet mellem husene.
Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov, Head of R&D, EFFEKT
”I en verden, hvor seks af ni planetære tærskler allerede er overskredet, er det afgørende at omdefinere vores opfattelse af bæredygtighed. Traditionelt har bæredygtighed ofte været forstået som en praksis, der handler om "ikke at forvolde mere skade". Men i et økosystem, hvor vi allerede har overskredet størstedelen af de planetære grænser, er denne tilgang klart utilstrækkelig. At tilstræbe en status quo, hvor vi blot forsøger ikke at forværre situationen, er ikke kun kortvarig tænkning, men også en farlig illusion. For at manifestere et virkelig bæredygtigt samfund er det essentielt at gå ud over denne passive forståelse. Det kræver en proaktiv, regenerativ indsats, som både er intensiv og omfattende, og som bygger på en dyb strukturel transformation. Vores nye opfattelse af bæredygtighed bør se ud over den nuværende tilstand og stræbe efter en model for langvarig bæredygtighed, hvor vi proaktivt revitaliserer vores økosystemer og samfund. At blive ved med at overskride planetære grænser, eller at leve i et konstant "overshoot", kan ikke og bør ikke være vores målsætning. Dette er en samtale, som vi alle bør tage del i. Verden er ikke den samme længere. Vi kan ikke rumme den nye verden med forældede koncepter, teorier og tilgange. I krisen ligger muligheden for en ny og bedre verden. ”
Lars Lundbye, stiftende partner i Almenr, er moderator til denne Talk & Fællesbar & Livestream.
"Det er bekymrende, at vi faktisk er enige! Både arkitekter, bygherrer og byplanlæggere vil gerne skabe dynamiske byer. Alligevel viser virkeligheden noget andet. Økonomiske hensyn, tidsplaner og gammeldags rationalitet vejer tungere end mennesker og natur. I Almenr arbejder vi med, hvordan man skaber og samskaber levende og dynamiske landsbyer - for mennesker og ikke maskiner. For det kan godt lade sig gøre! Der er fantastiske eksempler på tilgange, der hylder menneskelivet og vel at mærke eksempler - fra Gehl over Alexander til de nye naturbaserede tilgange – der trækker på observationer af praksis; på hvordan naturen selv designer, og hvordan mennesker selv organiserer sig. De er empiriske! I Almenr bliver den viden til designprincipper, når vi samskaber vores landsbyer. Vi har en metode for det og nogle designprincipper. Det har vist os, at det faktisk er ganske enkelt at skabe en levende landsby, hvor mennesker og natur trives. "
Læs også vores debatindlæg om livet mellem husene her:
"Sådan designer vi landsbyer, hvor mennesker og natur trives".