
15 huse. Uendelige oplevelser. Med privatliv og fællesskab.
Midt i den skånske skov ligger Fritidslandsbyen Gammalstorp – som 90 andelshavere har skabt sammen med Almenr. To år efter de første huse blev taget i brug, rummer landsbyen i dag 15 huse, alle opkaldt efter svenske dyr. Hvert hus har sit eget udtryk og sjæl. Sin egen stemning.
Her er både privatliv og fællesskab – indbygget i arkitekturen. Hvert hus har sin egen terrasse med ro og afskærmning, hvor skoven, engen eller himlen kan nydes i fred. Samtidig vender alle huse, så der er let adgang ind mod landsbyens fælles mødesteder: bålpladsen, fælleshuset og søen. Man kan trække sig tilbage. Og man kan træde ind i fællesskabet igen. Bevægelsen mellem de to er en integreret del af Gammalstorp.
Det smukke ved at dele en hel landsby som andelsfællesskab er at mulighedsrummet bliver enormt. Og med det stiger mangfoldigheden af typer af ophold andelshaverne kan tage i Fritidslandsbyen. Nogle weekender samles flere generationer i 'Bjørnen', landsbyens største hus med otte sovepladser og masser af plads. Andre gange vælges en mindre hytte, hvor roen, intimiteten og skoven fylder mest. Når vejret er mildt er skovhytterne perfekte til simple ophold med masser af frisk luft. Større grupper kan booke flere huse og dele sig op – og mødes igen i fælleshuset til middag. Alt det er muligt, fordi vi sammen deler en landsby midt i den skånske skov.
Husene i Gammalstorp er indrettet af andelshaverne selv, særligt interiørgruppen, som har sat retning for farver, materialer og stemninger. Noget interiør er fundet på loppemarkeder. Noget er købt fra nyt.

Bjørnen, 80 m2, 8 sovepladser
Landsbyens største hus - med god plads til en store familie, vennerne eller gæster, der gerne vil overnnatte sammen. Her er der rum til både fælles måltider, langsomme morgener og aftener på den store sydvendte terrasse, når vejret er til det. Der er i alt otte sovepladser fordelt på dobbeltsenge (160x200), køjeseng og hems.
Tjadern, 30 m2, 4 sovepladser
Hytterne på 30m2 har en særlig skovhytte-stemning - intime, rolige og med alt det vigtigste tæt på. Her sover man i to dobbeltsenge bygget som køjer, der giver hytten en hyggelig ognæsten gemt-væk-i-skoven-følelse.
Der er i alt fire sovepladser fordelt på to dobbeltsenge i køjeseng.
Ljoduret, 48m2, 4 sovepladser
Hvad enten du foretrækker at slappe af i den brede vindueskarm, på den indbyggede bænk, i alkoven eller - når det er varmt nok - på terrassen, så er der rig mulighed for at komme helt ned i gear her. Huset har et stor tkøkken, spise område, toilet bad og en stor terrasse.
Der er i alt fire sovepladser: en dobbeltseng (160x200) i soveværelset samt en alkove (160x200) i stuen)
