← TILBAGE
Bakkedal udføres og ejes af Niels Skou. Det sker i samarbejde med Almenr, der står for at skabe fællesskabet. Arkitektfirmaet Vandkunsten er udpeget til at tegne bofællesskabet.
I Bakkedal forenes fælleskabets drømme med visionære tanke om et innovativt og bæredygtigt bofællesskab på Grundet Bakke. Både Almenr og Vandkunsten har stor erfaring i netop at skabe velfungerende bofællesskaber.
Bakkedals ejer:
Niels Skou var godsejer på Grundet, som hans familie har ejet gennem flere generationer. Jorden, hvorpå Bakkedal kommer til at ligge, tilhører Niels, og han vil også fremover eje de bygninger, som det kommende fællesskab skal vokse sig stærkt i. Niels har blikket rettet mod at skabe en bæredygtig landsby, det er en fremsynet vision, der skaber masser af muligheder for kommende beboere. Han er en erfaren bygherre, med flere succesfulde projekter bag sig. I Grundet har han stået for bebyggelsen på Skovtoften og flere andre rækkehuse i området, og i København står han sammen med partnere bag moderniseringen af De Grå Stokke ved Nyboder, revitaliseringen af Garnisonshaven samt det store nybyggeri i Ny Østergade.
Fællesskabet:
Almenr er Danmarks største medlemsorganisation for bofællesskaber og står for at finde interesserede, samle Bakkedal-fællesskabet og sammen med beboerne udvikle rammerne. Ambitionen er at forene en drøm, mange Almenr-medlemmer har, om fælleskab og natur med en lejebolig. Derfor har vi til Bakkedal i Vejle lavet et samarbejde med Niels Skou, der ejer og udlejer boligerne.
Læs mere om Almenr her: www.almenr.dk
Arkitekturen:
Tegnestuen Vandkunsten laver arkitektur til mennesker. "Vores huse er skabt i dialog med den måde folk bor, arbejder, leger og tænker på. Boliger, bygninger og byer skal være i øjenhøjde og give rammer til fællesskaberne."
Design og materialer:
Vi gør en dyd ud af at finde gode partnere til byggeri, interiør mv, der lever op til både lækkert design og høj bæredygtighed.
Billede: JYSTRUP SAVVÆRK
BILLEDE:
Hvordan skal landsbyen udformes? FÆLLESSKAB UNDER ET TAG?
ELLER FÆLLESSKAB MELLEM HUSENE? OVER DE NÆSTE MÅNEDER DRØMMER VI SAMMEN MED ARKITEKTERNE OM MULIGHEDERNE
I CO-DREAM fasen samler vi information og input fra alle interesserede. Vi er værter for en række workshops, hvor vi får sat ord og billeder på tankerne om Bakkedal.
I denne fase drømmer vi, og finder frem til et koncept for Bakkedal.
Hvad skal du gøre? Meld dig ind i Almenr og skriv dig på interesselisten til Bakkedal. Så inviterer vi dig med.
Det koster 69 kr at være medlem af Almenr og få dig adgang til informationer og workshops. Du er altså ikke garanteret en bolig, men er medlem af et fællesskab, der giver input til hvad Bakkedal og andre Almenr-projekter, du er interesseret i, bør indeholde.
I CO-DESIGN fasen samler vi alle jer der vil bo i Bakkedal.
Nu præciseres designet, og medlemmerne lærer hinanden at kende. Vi definerer fællesskabets ønsker om eksempelvis udearealer, faciliteter osv. Altsammen under Almenr’s kyndige ledelse.
Hvad skal du gøre? Ansøg om at blive medlem af Bakkedal. Med et medlemskab får du en reservation til en bolig i Bakkedal. Du bliver en del af det egentlige CO-DESIGN forløb.
CO-DESIGN åbnes først op når grundvilkår ligger rimeligt fast.
Før byggefasen underskriver du en leje-aftale. Derefter går byggeriet i gang.
Sammen med vores partnere bygger vi Bakkedal for fællesskabet med alle de input, vi samler fra CO-DREAM & CO-DESIGN fasen.
Hvad skal du gøre? Beslut dig for en bolig og tegn en lejekontrakt.
I starten af det nye år står Bakkedal klar til indflytning. Nu begynder dit nye liv i bofællesskabet.
Alle de tanker som før har været drømme, de er nu blevet til virkelighed.
Hvad skal du gøre? Flyt ind og lev det gode liv i Bakkedal.
Bakkedal er visionen om et nyt og innovativt lejebolig-bofællesskab i Vejle. Boligerne i Bakkedal bliver skabt til Bakkedal, og her kombineres det bedste fra bofællesskabs-tankerne og de deleøkonomiske fordele med bæredygtigt byggeri.
Der bygges i højeste kvalitet og samtidig opnås effektive byggeprocesser. I udviklingsprocessen arbejder vi tæt sammen med Niels Skou, Tegnestuen Vandkunsten og entreprenører om at udvikle den samlede plan og boliger i tre forskellige størrelser; MINI, MIDI og MAXI.
Boligerne designes så de basale behov dækkes. Der designes både udvendigt og indvendigt på en bæredygtig måde. Udenfor hjemmets fire vægge, der deler vi mange flere fælles faciliteter og services, end vi 'normalt' er vant til, det kan f.eks. være fællesspisning, yogastudier, åbne værkesteder, låne-kontorer, træningsfaciliteter, drivhuse og orangerier, fællesbetalt vedligeholdelse af faciliteterne m.m.
Din private mini-størrelse bolig på 50m2
= 5.800 kr. pr. mnd.
Din private maxi-størrelse bolig på 120m2
= 13.800 kr. pr. mnd.
Hvordan kan jeg blive en del af Bakkedal? Tilmeld dig og svar på et par spørgsmål, så vi kan lære dine drømme og behov bedre at kende.
Løbende får du informationer om workshops, boligerne, designet og fællesskabet. Hvis det er noget for dig, så er næste skridt at blive medlem.
Du skal nemlig være medlem af Almenr for at deltage. Det koster 69 kr. om måneden. Dit medlemskab viser din interesse og giver dig adgang til events og information, til Bakkedal og alle nuværende og fremtidige Almenr bofællesskaber. Og det sikrer, at du bliver indbudt, når du i næste fase skal ansøge om en bolig i Bakkedal!