Hvordan ser fremtiden ud for det danske bofællesskab? Er det en ny normal? Vi tager temperaturen på det danske bofællesskab og undersøger hvilke tendenser, der præger os lige nu.

Vi har lavet en rundspørge blandt fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, tidligere filmproducent i Zentropa Peter Aalbæk Jensen, virkechef i PensionDanmark og idemanden bag "Bofællesskabernes Dag", Per Schulze, initiativtager og administrator i Bofællesskab. dk, Rudy Madsen, forsker i fællesskaber og politolog Maria Toft og vores egen Almenr-partner Jonas Halfter.

Rudy Madsen: Bofællesskab bliver det nye normale

Tendensen er, at bofællesskaber bliver det nye normale. Igennem de sidste fem årer der sket en meget stor både udvikling og eksplosion af bofællesskaber. Dels er der kommet mange flere til på det danske landkort – bl.a. mange seniorfællesskaber – og dels er diversiteten af de forskellige nye bofællesskaber blevet større. Vi havde ikke drømt om, at bofællesskaber kunne bygges og skabes på så mange måder! Det er en stor overraskelse, at folk er så kreative. De forandrer eksisterende bygninger, gamle skoler eller fabriksbygninger og indretter dem til bofællesskaber, eller samler en masse tiny houses på et område og skaber et bofællesskab ud af det. 

Det er helt andre måder at tilgå et bofællesskab på, end det var tidligere, og det ser ud til, at det kun er fantasien, der sætter grænsen. 

Vi kan også se, at bofællesskabstanken bliver mainstream, og at den har et endnu større potentiale ud over det, vi har troet. Bofællesskab er noget, vi taler om og kommer til at forholde os til.

En anden tendens er, at der er sket meget på det politiske og kommunale plan. For fem år siden var der kun få kommuner, der tog bofællesskaber alvorligt, og holdningen var – som en borgmester engang udtrykte det –”bofællesskaber er noget, folk selv må gøre”. Men nu er kommunerne heldigvis ved at få øjnene op for, at det her er en ny måde at bo på.

Der sidder nogle i kommunerne, som kan se, hvad der sker, og at et bofællesskab med deres ressourcestærke beboere skaber aktivitet og engagement i f.eks. små landsbyer. Der mangler stadig at blive sat ordninger i søen og lavet om på lovgivninger, så det bliver mere ligetil at bygge et bofællesskab, men det er generelt set blevet nemmere at få politikere og myndigheder i tale. De er også nødt til at tage det alvorligt, at en meget stor vælgergruppe – de ældre – ønsker bofællesskaber!

En tredje tendens er, at nogle developere og ejendomsselskaber glemmer fællesskabet.

Vi synes, det er vigtigt, at man har to spor, der kører samtidigt: Byggeprocessen og fællesskabsprocessen. Det bliver ikke et bofællesskab, hvis man ikke har beboerne med. Man får ikke et bofællesskab alene, fordi man har bygningerne. Det er vigtigt, at fællesskabet har indflydelse, så boligerne bliver bygget til dem, der skal bo i dem. Det bliver ikke et bofællesskab, hvis man ikke har et fællesskab – og det kommer ikke af sig selv. 

Fakta: 

Bofællesskab.dk har registreret cirka 600 bofællesskaber i Danmark, men der er også et mørketal, fordi mange ikke er registrerede, så 7-800 bofællesskaber er nok et mere rigtigt antal. For fem år siden var der nok 4-500 bofællesskaber. 

Rudy Madsen, administrator og initiativtager til www.bofællesskab.dk.

‍

Klik dig ind på de andre deltagere i temaet: "Tendens 2025: Bofællesskab er det nye sort".

👉 "Bofællesskabet - den nye sundhedstrend?", Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker

👉 "Jeg har været prepper i tyve år", Peter Aalbæk Jensen, tidligere filmproducent, nu Herfølge Bjergby

👉 "Der er en længsel efter fællesskaber", Maria Toft, politolog og forsker i fællesskaber

👉 "Livskvalitet handler om relationer", Per Schulze, virkechef i PensionDanmark

👉 "Teknologi rykker ind i bofællesskaberne", Jonas Halfter, partner i Almenr

‍