Hvordan ser fremtiden ud for det danske bofællesskab? Er det en ny normal? Vi tager temperaturen på det danske bofællesskab og undersøger hvilke tendenser, der præger os lige nu.
Vi har lavet en rundspørge blandt fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, tidligere filmproducent i Zentropa Peter Aalbæk Jensen, virkechef i PensionDanmark og idemanden bag "Bofællesskabernes Dag", Per Schulze, initiativtager og administrator i Bofællesskab. dk, Rudy Madsen, forsker i fællesskaber og politolog Maria Toft og vores egen Almenr-partner Jonas Halfter.
Tendensen er, at der fortsat er en stor efterspørgsel efter at bo i bofællesskab, og efterspørgslen er større end udbuddet.
De seneste år har der været et øget fokus på især seniorbofællesskaber, hvilket sandsynligvis udspringer af, at vi lever i ensomhedens århundrede - som måske mere rammer ældre end andre aldersgrupper.
Mange kommuner vil gerne gøre noget godt for ældre og holde dem aktive, og her ved vi, at et socialt liv forbedrer livskvaliteten. Større bofællesskaber for udelukkende ældre er imidlertid ofte forbundet med vanskeligheder. Vi har som mennesker måske en lidt urealistisk forventning til vores sidste tid i livet og glemmer, at store dele af vores alderdom kan være præget af sygdom.
Der vil være lange perioder, hvor man er syg og ikke kan så meget, som man havde håbet på. Man glemmer, at man går en tid i møde, hvor man også selv har brug for hjælp. Flere kommuner er derfor ved at opdage, at hvis vi skal skabe levedygtige bofællesskaber, skal det være fællesskaber med flere generationer sammen. Det skaber stabilitet på den lange bane. Alle generationer har godt af hinanden og kan lære noget af hinanden, hvis man giver plads til det.
En anden tendens er, at der er kæmpe bevægelse i gang, der handler om en længsel efter fællesskaber og større resonans i hverdagen. Det er som en underliggende, intuitiv længsel i den brede befolkning efter mere omsorgsfulde samfund.
Det kan man teoretisere en hel del omkring – men erfaringen, kropsliggørelsen af en sådan omstilling og følelsen af fællesskab kræver langt mere.
Jeg er selv lige flyttet ind i det økologiske storkollektiv Svanholm, og jeg elsker det. Man får en masse i et fællesskab, men man skal også lære at give slip – både på helt konkrete ting og på noget af sin egen identitetsforståelse.
Et fællesskab giver mange stordriftsfordele og friheder. Jeg sparer tid, fordi jeg kun laver mad en gang om måneden. Til gengæld giver jeg noget tilbage til fællesskabet, fordi jeg er med i arbejdsgrupper, og vi har landbrug og virksomheder, der skal tages aktiv stilling til. Vi har fællesøkonomi og deleordninger. Jeg har solgt min egen bil og ladcykel, så nu skal jeg ind i et bookingsystem, når jeg har brug for et transportmiddel – men til gengæld slipper jeg for at tænke på syn af min egen bil.
Vores samfund er blevet meget individualiseret og præges af en narcissistisk kultur. Jeg har derfor en fornemmelse af - som jeg ikke kan underbygge statistisk - at vi kollektivt set har glemt, hvad fællesskabet er i sin natur.
Et fællesskab er ikke enten-eller. Det er både-og. Det er i virkeligheden et paradoks, at man står stærkere som individ, når man er forbundet i et fællesskab. Men for at det kan fungere, skal man lære at give slip. Man må være indstillet på at give slip på nogle måder at være på, for at noget nyt og fantastisk kan gro frem.
Maria Toft, politolog, forsker i fællesskaber og ny beboer i Svanholm Storkollektiv.
Du kan også læse en anden artikel af Maria Toft her: "Vil du leve længere, sundere, sjovere og bedre?".
👉 "Bofællesskabet - den nye sundhedstrend?", Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker
👉 "Jeg har været prepper i tyve år", Peter Aalbæk Jensen, tidligere filmproducent, nu Herfølge Bjergby
👉 "Teknologi rykker ind i bofællesskaberne", Jonas Halfter, partner i Almenr
👉 "Bofællesskab bliver det nye normale", Rudy Madsen, administrator i Bofællesskab.dk
👉 "Livskvalitet handler om relationer", Per Schulze, virkechef i PensionDanmark
Hvordan ser fremtiden ud for det danske bofællesskab? Er det en ny normal? Vi tager temperaturen på det danske bofællesskab og undersøger hvilke tendenser, der præger os lige nu.
Vi har lavet en rundspørge blandt fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, tidligere filmproducent i Zentropa Peter Aalbæk Jensen, virkechef i PensionDanmark og idemanden bag "Bofællesskabernes Dag", Per Schulze, initiativtager og administrator i Bofællesskab. dk, Rudy Madsen, forsker i fællesskaber og politolog Maria Toft og vores egen Almenr-partner Jonas Halfter.
Tendensen er, at der fortsat er en stor efterspørgsel efter at bo i bofællesskab, og efterspørgslen er større end udbuddet.
De seneste år har der været et øget fokus på især seniorbofællesskaber, hvilket sandsynligvis udspringer af, at vi lever i ensomhedens århundrede - som måske mere rammer ældre end andre aldersgrupper.
Mange kommuner vil gerne gøre noget godt for ældre og holde dem aktive, og her ved vi, at et socialt liv forbedrer livskvaliteten. Større bofællesskaber for udelukkende ældre er imidlertid ofte forbundet med vanskeligheder. Vi har som mennesker måske en lidt urealistisk forventning til vores sidste tid i livet og glemmer, at store dele af vores alderdom kan være præget af sygdom.
Der vil være lange perioder, hvor man er syg og ikke kan så meget, som man havde håbet på. Man glemmer, at man går en tid i møde, hvor man også selv har brug for hjælp. Flere kommuner er derfor ved at opdage, at hvis vi skal skabe levedygtige bofællesskaber, skal det være fællesskaber med flere generationer sammen. Det skaber stabilitet på den lange bane. Alle generationer har godt af hinanden og kan lære noget af hinanden, hvis man giver plads til det.
En anden tendens er, at der er kæmpe bevægelse i gang, der handler om en længsel efter fællesskaber og større resonans i hverdagen. Det er som en underliggende, intuitiv længsel i den brede befolkning efter mere omsorgsfulde samfund.
Det kan man teoretisere en hel del omkring – men erfaringen, kropsliggørelsen af en sådan omstilling og følelsen af fællesskab kræver langt mere.
Jeg er selv lige flyttet ind i det økologiske storkollektiv Svanholm, og jeg elsker det. Man får en masse i et fællesskab, men man skal også lære at give slip – både på helt konkrete ting og på noget af sin egen identitetsforståelse.
Et fællesskab giver mange stordriftsfordele og friheder. Jeg sparer tid, fordi jeg kun laver mad en gang om måneden. Til gengæld giver jeg noget tilbage til fællesskabet, fordi jeg er med i arbejdsgrupper, og vi har landbrug og virksomheder, der skal tages aktiv stilling til. Vi har fællesøkonomi og deleordninger. Jeg har solgt min egen bil og ladcykel, så nu skal jeg ind i et bookingsystem, når jeg har brug for et transportmiddel – men til gengæld slipper jeg for at tænke på syn af min egen bil.
Vores samfund er blevet meget individualiseret og præges af en narcissistisk kultur. Jeg har derfor en fornemmelse af - som jeg ikke kan underbygge statistisk - at vi kollektivt set har glemt, hvad fællesskabet er i sin natur.
Et fællesskab er ikke enten-eller. Det er både-og. Det er i virkeligheden et paradoks, at man står stærkere som individ, når man er forbundet i et fællesskab. Men for at det kan fungere, skal man lære at give slip. Man må være indstillet på at give slip på nogle måder at være på, for at noget nyt og fantastisk kan gro frem.
Maria Toft, politolog, forsker i fællesskaber og ny beboer i Svanholm Storkollektiv.
Du kan også læse en anden artikel af Maria Toft her: "Vil du leve længere, sundere, sjovere og bedre?".
👉 "Bofællesskabet - den nye sundhedstrend?", Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker
👉 "Jeg har været prepper i tyve år", Peter Aalbæk Jensen, tidligere filmproducent, nu Herfølge Bjergby
👉 "Teknologi rykker ind i bofællesskaberne", Jonas Halfter, partner i Almenr
👉 "Bofællesskab bliver det nye normale", Rudy Madsen, administrator i Bofællesskab.dk
👉 "Livskvalitet handler om relationer", Per Schulze, virkechef i PensionDanmark
Skriv din email, og du vil få vores nyhedsbrev. Hvis du vil opbygge anciennitet til nuværende og fremtidige landsbyer, så husk at blive medlem her.
Vil du følge med i Almenr?
Se alle ↩
Vi lover at vi ikke fylder din inbox unødigt
Hvordan ser fremtiden ud for det danske bofællesskab? Er det en ny normal? Vi tager temperaturen på det danske bofællesskab og undersøger hvilke tendenser, der præger os lige nu.
Vi har lavet en rundspørge blandt fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, tidligere filmproducent i Zentropa Peter Aalbæk Jensen, virkechef i PensionDanmark og idemanden bag "Bofællesskabernes Dag", Per Schulze, initiativtager og administrator i Bofællesskab. dk, Rudy Madsen, forsker i fællesskaber og politolog Maria Toft og vores egen Almenr-partner Jonas Halfter.
Tendensen er, at der fortsat er en stor efterspørgsel efter at bo i bofællesskab, og efterspørgslen er større end udbuddet.
De seneste år har der været et øget fokus på især seniorbofællesskaber, hvilket sandsynligvis udspringer af, at vi lever i ensomhedens århundrede - som måske mere rammer ældre end andre aldersgrupper.
Mange kommuner vil gerne gøre noget godt for ældre og holde dem aktive, og her ved vi, at et socialt liv forbedrer livskvaliteten. Større bofællesskaber for udelukkende ældre er imidlertid ofte forbundet med vanskeligheder. Vi har som mennesker måske en lidt urealistisk forventning til vores sidste tid i livet og glemmer, at store dele af vores alderdom kan være præget af sygdom.
Der vil være lange perioder, hvor man er syg og ikke kan så meget, som man havde håbet på. Man glemmer, at man går en tid i møde, hvor man også selv har brug for hjælp. Flere kommuner er derfor ved at opdage, at hvis vi skal skabe levedygtige bofællesskaber, skal det være fællesskaber med flere generationer sammen. Det skaber stabilitet på den lange bane. Alle generationer har godt af hinanden og kan lære noget af hinanden, hvis man giver plads til det.
En anden tendens er, at der er kæmpe bevægelse i gang, der handler om en længsel efter fællesskaber og større resonans i hverdagen. Det er som en underliggende, intuitiv længsel i den brede befolkning efter mere omsorgsfulde samfund.
Det kan man teoretisere en hel del omkring – men erfaringen, kropsliggørelsen af en sådan omstilling og følelsen af fællesskab kræver langt mere.
Jeg er selv lige flyttet ind i det økologiske storkollektiv Svanholm, og jeg elsker det. Man får en masse i et fællesskab, men man skal også lære at give slip – både på helt konkrete ting og på noget af sin egen identitetsforståelse.
Et fællesskab giver mange stordriftsfordele og friheder. Jeg sparer tid, fordi jeg kun laver mad en gang om måneden. Til gengæld giver jeg noget tilbage til fællesskabet, fordi jeg er med i arbejdsgrupper, og vi har landbrug og virksomheder, der skal tages aktiv stilling til. Vi har fællesøkonomi og deleordninger. Jeg har solgt min egen bil og ladcykel, så nu skal jeg ind i et bookingsystem, når jeg har brug for et transportmiddel – men til gengæld slipper jeg for at tænke på syn af min egen bil.
Vores samfund er blevet meget individualiseret og præges af en narcissistisk kultur. Jeg har derfor en fornemmelse af - som jeg ikke kan underbygge statistisk - at vi kollektivt set har glemt, hvad fællesskabet er i sin natur.
Et fællesskab er ikke enten-eller. Det er både-og. Det er i virkeligheden et paradoks, at man står stærkere som individ, når man er forbundet i et fællesskab. Men for at det kan fungere, skal man lære at give slip. Man må være indstillet på at give slip på nogle måder at være på, for at noget nyt og fantastisk kan gro frem.
Maria Toft, politolog, forsker i fællesskaber og ny beboer i Svanholm Storkollektiv.
Du kan også læse en anden artikel af Maria Toft her: "Vil du leve længere, sundere, sjovere og bedre?".
👉 "Bofællesskabet - den nye sundhedstrend?", Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker
👉 "Jeg har været prepper i tyve år", Peter Aalbæk Jensen, tidligere filmproducent, nu Herfølge Bjergby
👉 "Teknologi rykker ind i bofællesskaberne", Jonas Halfter, partner i Almenr
👉 "Bofællesskab bliver det nye normale", Rudy Madsen, administrator i Bofællesskab.dk
👉 "Livskvalitet handler om relationer", Per Schulze, virkechef i PensionDanmark
Skriv din email, og du vil få vores nyhedsbrev. Hvis du vil opbygge anciennitet til nuværende og fremtidige landsbyer, så husk at blive medlem her.
Vil du følge med i Almenr?
Se alle ↩
Vi lover at vi ikke fylder din inbox unødigt