Et bofællesskab åbner muligheder for at fokusere på andre ting og træffe valg man ellers ikke ville have haft mulighed, overskud, økonomi etc. for at tage alene. Dette gælder eksempelvis at leve mere bæredygtigt i hverdagen.

Bæredygtighed kan fungere som en fælles værdi i bofællesskabet. At være fælles om noget og løfte i flok gør massen stærkere, og på den måde bliver det lettere at træffe mere bæredygtige valg i hverdagen.

Nedenfor har vi samlet en række greb, som forklarer bofællesskabers miljømæssige fordele.

‍

Tilpasning af boligmassen

Når man bor i bofællesskab, er der som oftest store fællesarealer hvor beboere kan opholde sig og mødes. Brugen af den private bolig vil derfor primært være, når man ønsker at være privat.

Men hvor meget privat plads har man egentlig brug for? Idéer som simple living/small living vinder frem som modreaktion på det voksende forbrug og som led i løsninger på miljøkrisen, økonomisk usikkerhed og stigende ensomhed.

Disse tendenser er også fremtrædende i mange bofællesskabers design. Eksempelvis i Jystrup Savværk hvor boligerne bevidst er lavet små og har relativt primitive køkkener, fordi man spiser sammen seks gange om ugen. Eller i Sættedammen hvor man har designet boligerne, så man kan udvide eller indsnævre dem alt efter størrelsen på husstanden.

Ved at bo på den størrelse areal man bruger, undgår man at drifte og vedligeholde (renhold, strøm, varme, møblering mm.) arealer unødigt.

‍

Fælles køkkenhave eller landbrug (ofte økologisk)

I et bofællesskab er der mennesker med mange forskellige interesser. I Almenrs spørgeskemaundersøgelser lægger kommende beboere dog ofte vægt på muligheden for at dyrke og få fingrene i jorden. 

I nogle bofællesskaber er dyrkningen af grøntsager helt centralt, mens det i andre er mere frivilligt og interessebåret. I relation til bæredygtighed, kan dyrkningen give beboerne en anden opfattelse af, hvor maden kommer fra, og hvilke ressourcer det kræver, før den står på bordet.

Desuden er der en god mulighed for at cirkulere næringsstoffer og ressourcer lokalt frem for at købe alle sine fødevarer udefra og ligeledes sende affaldet og næringsstoffer retur til systemet. Dette kan bl.a. være ved at anvende regnvandstønder til vanding, etablere kompost eller fodre høns/gæs/geder/mm. med køkkenaffald. På den måde bruger man næringsstoffer og ressourcer lokalt, som ellers ville være gået til spilde som dagrenovation.

‍

Forsyning

Der er mange muligheder for bæredygtig forsyning, som kan gøre driften af et bofællesskab mere bæredygtig og mindske miljøaftrykket.

Det er en større beslutning at ændre på  elektricitet- og varmeforsyningen end mindre initiativer som regnvandsopsamling. Det skyldes at el- og varmefaciliteter vil koste tid og penge at etablere, hvilket beboerne skal være villige til at investere i. 

I et bofællesskab er man flere om at vælge og finansiere sådanne valg. Det gør det lettere, rent økonomisk, at investere i teknologier som kræver store startinvesteringer, men senere kan tjene sig selv hjem.

‍

Deleøkonomi

Det at bo i et bofællesskab, er relateret til det at dele med hinanden. Først og fremmest deler beboerne fællesarealer både ude og inde. 

At dele kræver selvfølgelig tillid og specifikke regler eller ordninger, der kan sørge for at holde styr på, hvem der har ansvaret, hvis noget skulle gå galt. 

Men hvorfor ikke udnytte at man er mange mennesker, som ønsker at dele med hinanden, samlet på et lille område? Man kan dele mange ting og på den måde spare både tid, penge og dyrebare ressourcer.

‍

Fællesspisning

At lave mad og spise sammen er ikke kun en social ting som skaber fællesskab - det kan også være til fordel for miljøet. Når man laver mad til mange på én gang, samles energiforbruget i ét køkken, frem for at der laves mad i alle de individuelle køkkener. Grøntsagsrester vil desuden kunne indgå i et kredsløb som kompost eller dyrefoder til eksempelvis høns. Spiselige rester kan enten indgå i den efterfølgende fællesspisning eller som frokost til beboerne dagen efter.

Råvare- og kostsammensætning har også en betydning for, den samlede miljøpåvirkning et måltid skaber. Lokale grøntsagsprodukter i sæson, er generelt det mest bæredygtige valg.

Ved at spise mange sammen har man mulighed for at træffe betydningsfulde valg på vegne af flere mennesker, og det kan blive lettere at føre dem ud i livet når man gør det i fællesskab. Mange hoveder har ofte også flere idéer og man kan være med til at inspirere hinanden og på den måde eksempelvis spise mere økologisk, mindre kød og lokalt.

Vi er i Almenr bevidste om de miljømæssige belastninger, som bygge- og boligsektoren medfører. Derfor er vi altid opsatte på at finde og implementere de mest bæredygtige løsninger og principper i nye bofællesskabsprojekter.