”En af mine venner spurgte mig forleden, om det at flytte til Fridlev var lige så godt, som jeg havde forventet. Jeg svarede ham, at det på mange måder er meget bedre end forventet! Jeg havde en drøm, men det var svært på forhånd at se, hvordan den ville udspille sig. Men virkeligheden er meget federe, end jeg havde turde håbe på.”

Det siger Søren Ganer. Han er 45 år, arkitekt og strategisk byudvikler i Roskilde Kommune. Han flyttede ind i bofællesskabet Fridlev ved Hvalsø i august 2023.

I anledning af den store officielle indflytterfest fredag d. 12. april har vi spurgt Søren, om han havde lyst til at gøre status efter de første otte måneder i fællesskabet. Og det havde han heldigvis, så her er Sørens ord:

🏡 Om at føle sig hjemme fra første dag

Vi flyttede ind i nogle helt hvide, blanke huse, men jeg følte mig hjemme fra dag ét. Jeg kendte mine naboer, før jeg flyttede ind, og det gjorde hele forskellen. Vi havde kigget hinanden i øjnene, og vi vidste, det var et fælles projekt at få bofællesskabet op at køre. Det er en omfattende og krævende proces, vi har været igennem, og det har givet et unikt og stort ejerskab til det her sted.

Vi har haft mulighed for at hæve barren helt vildt meget i forhold til at skabe et byggeri, der er sundt. Vi har fået nogle huse, der består af gode materialer og ikke har et stort klimaaftryk.

Vi har samtidig selv bestemt indretningen af vores fire fælleshuse, fælles faciliteter og udearealer, skaffet vores ting, og hvilke planter, der skal i jorden. Vi kan se vores aftryk alle steder. Det er alt sammen ting, vi har haft medbestemmelse på, og det er supervigtigt. Det betyder enormt meget for folk herude, at vi har kunnet bestemme så meget.

Vi har også haft ret frie rammer i forhold til at designe vores egen bolig - vælge vores egne køkkener, få ekstra ovenlysvinduer, typer af gulve, hvor væggene skulle placeres mm. Det gør, at jeg føler, det er mit hus, for jeg har selv bestemt, hvad jeg ville have.

🏡 Om baggrunden for at vælge et fællesskab

Da jeg traf beslutningen om at flytte i et bofællesskab, savnede jeg et andet hverdagsfællesskab, end det jeg havde med mine gamle venner og familie. Jeg savnede en anden måde at være sammen på.

Både mine venner og jeg har travle liv, som kræver, at vi altid planlægger, at vi skal ses – og så kan vi måske ses om 14 dage. Jeg har aldrig følt mig ensom eller alene, eller at jeg manglede venskaber, men jeg har savnet det spontane liv – at jeg kunne gå lige ud ad døren og møder naboer, som jeg har en relation til, og hvor vi er fælles om at drive det sted, vi bor.

Kernen i det er, at jeg er drevet af det fællesskab, som vi har sammen – det er et socialt fællesskab, men det er også et praktisk og værdibaseret fællesskab. Jeg har boet i København i en andelsforening, hvor jeg også var i bestyrelsen, men det tankevækkende er, at jeg ikke rigtigt havde en relation til mine naboer.

Her i Fridlev bor vi sammen, men vi løser også en masse opgaver sammen og hjælper hinanden, hvis nogen har problemer. Nogle har måske et barn, der er sygt, og har brug for pasning. Andre skal på skadestuen, men har ikke bil. Andre igen mangler nogle æg – og hvis man spørger ud på vores digitale kommunikationsplatform, går der ti minutter, så har man 15 æg.

🏡 Om at vælge netop Fridlev

Jeg havde fulgt Almenr på sidelinjen, fordi jeg er interesseret i de nye virksomheder, som udvikler bofællesskaber med forskellige grader af involvering af de fremtidige beboere. I den ideelle verden ville jeg selv have sat mig ned med en gruppe, købt en grund, lavet en lokalplan mm, men jeg er ret sikker på, at vi ville have knækket halsen. Det tager i gennemsnit 7,5 år for en privat gruppe at etablere et bofællesskab. Med Almenr bliver den proces kortere og lettere – og lidt mindre kaotisk.

Jeg kunne godt lide den måde, som Fridlev helt fysisk er planlagt på. Bebyggelsen er brudt ned i tre mindre klynger med hver sine huse og fælleshus, og hvor de individuelle boliger har en åben forside og en mere privat bagside.

🏡 Om at leve med kompromisser

Jeg er en af 42 husstande, og vi er meget forskellige, og er landet på meget forskellige måder. Jeg har været med relativt længe og været relativt engageret i processen. Det er en kæmpe forandring - dels at forlade byen efter at have boet der i mange år, dels at skulle bo og leve på en helt anden måde.

Der er 42 boliger med 70 voksne, så der er 70 forskellige måder at fortolke det her sted på. Det er forskelligt, hvad vi brænder for, og hvad der er vigtigt for os, men det er til gengæld også en styrke. Det kan være svært i processen, fordi du skal gå på rigtigt mange kompromisser, men du kan også tænde drømme sammen med andre. Fællesskabet kan være hårdt og krævende, men processen har også stillet os stærkere som fællesskab. Og det har givet et helt særligt miljø. Vi har gips på væggene og HTH-køkkener som alle andre – det, der adskiller os, er, at vi har et stærkt værdifællesskab og et ønske om at bo sammen.

Det har været en meget lang, krævende og ind imellem frustrerende proces. Der har været meget planlægning, mange forhandlinger og svære kompromisser. Byggeprocessen har været kompliceret med mange forsinkelser og ting, der ikke var færdige. Mange store beslutninger – som eksempelvis det at installere industrikøkkener i fælleshusene og planlægge vores uderaealer - lå hos os. Vi har stået for at køre en masse arbejdsgrupper. Jeg tror, at vi var oppe på 28 udvalg, før vi flyttede ind …

🏡 Om frygten for at ikke at passe ind

Der var også ting, som jeg frygtede. Hvad nu, hvis det ikke var fedt, hvad skulle jeg så gøre. Jeg er single og homoseksuel og ikke en majoritet i Fridlev. Jeg var bekymret for, om jeg havde en plads og ville føle mig hjemme. Jeg traf en ret afgørende beslutning om at leve på en anden måde, og der er en usikkerhed forbundet med sådant et valg. Hvad er det egentlig, du har med at gøre – og hvordan ender hverdagen med at blive?

Da vi mødtes for nogle år siden, kunne jeg se, at vi var en ret blandt skare, hvilket tiltalte mig. Der er mange børnefamilier, men der er også par og singler i alle aldre mm. Det gjorde en forskel for mig, at der var mange forskellige mennesker, der kunne skabe mange forskellige interessegrupper, så jeg tænkte, at der også ville være grupper for mig.  

🏡 Om fællesspisning og spontant samvær

Jeg går på arbejde om morgenen og hjem om eftermiddagen … haha … nej, på den måde er der ikke så meget, der er forandret.

Og så alligevel. Noget der har stor betydning for mig, er den daglige fællesspisning, hvor vi er måske 20-40 mennesker sammen. Vi har en regel om, at alle skal sidde ned i tyve minutter for at skabe ro omkring os. Nogle gange sidder vi længere, nogle gange ender det med et glas rødvin. Et par gange om ugen har jeg møder i arbejdsgruppen, en gang om måneden er der fællesmøde, og i weekenderne er der også tit sociale eller praktiske aktiviteter.

Det spontane samvær og den spontane samtale, der opstår, når jeg f.eks. går tur med hunden om morgenen eller om aftenen, betyder også meget for mig. September var virkelig fed. Vejret var godt, dørene var åbne. Det endte tit med, at vi spontant mødtes på terrasserne og drak vin. Det fedeste her er det spontane liv, der kan opstå.

🏡 Om alle frustrationer undervejs

Nu siger jeg, at det er meget federe, end jeg havde turde håbe på. Men det er ingen hemmelighed, at det også har været frustrerende at bo på en byggeplads i otte måneder, og at ting ikke har rykket så hurtigt, som vi ønskede det.

Men det vigtigste er, at selvom ingen af os havde prøvet at starte et bofællesskab før, så har vi fået sat det store lokomotiv – som et fællesskab er - i gang. Det handler ikke kun om de fysiske rammer, men i høj grad også om at skabe beslutningsprocesser for arbejdsgrupperne og hele den demokratiske proces. Der har været masser af energi og frustration undervejs. Det har været en prøvekørsel – og nu sætter vi for alvor toget i gang.

🏡 Om at være pioner i en ny landsby

Hverdagen er begyndt at køre, og jeg glæder mig over, hvor fedt det er, at jeg kan se konturerne af et liv. Vi er nogle pionerer, og det er jo ret fedt. Hvis man køber sig ind i noget, der ikke eksisterer, så er man et menneske, der tænder på at kunne være med til at skabe og bestemme sammen med andre.

Vi er jo også stolte af det byggeri, vi bor i. Vi synes alle sammen, det er et fedt sted med fede huse. Vi føler, det er vores sted, og det er vores huse, fordi det er os, der har været med til at skabe både de fysiske rammer og det fællesskab, vi alle er en del af.

NB! Vil du med til den officielle indflytterfest og åbent hus i Fridlev fredag 12. april kl. 15.00 til 18.00 - så er du meget velkommen. Læs mere og tilmeld dig her: