Bofællesskaber er ofte steder der associeres med diversitet og mangfoldighed. Men er de i virkeligheden så mangfoldige, som vi går og tror? Det kaster en ny videnskabelig artikel, af Peter Jakobsen og Henrik Gutzon Larsen fra Lund Universitet, nyt lys over.

Som titlen ‘An Alternative for whom? The evolution and socio-economy of Danish cohousing’ også illustrerer, handler artiklen om danske bofællesskabers udbredelse og socioøkonomiske sammensætning.

Artiklen er produktet af den første ekstensive kvantitative forskning om danske bofællesskaber. Et felt der, indtil nu, stort set kun har været case-baseret.

Bofællesskaber er koncentreret omkring universitetsbyerne

I artiklen har de bl.a. kortlagt de danske bofællesskaber, og fundet frem til at de hovedsageligt er koncentreret omkring de større byer. Primært i periferien af København og Aarhus, men også omkring de lidt mindre universitetsbyer Odense, Aalborg og Roskilde. 

Selvom bofællesskaber ligger tæt på byerne, konkluderer de, at bofællesskaber, for det meste, er lokaliseret i forstad eller landlige omgivelser.

Hvem bor så i bofællesskaberne?

Artiklen giver også en historisk gennemgang af trends inden for bofællesskabers ejerforhold med ejerboligen som det mest populære valg i idag. Dog er den nok mest interessante pointe, at beboere af bofællesskaber ligner hinanden meget, hvis man kigger på faktorer som uddannelse, job og etnicitet.

Generelt har bofællesskabsbeboere en højere uddannelse og bedre stillinger på arbejdsmarkedet sammenlignet med resten af den danske befolkning. Eksempelvis har mere end 50 pct. af beboerne i (ejerbolig)bofællesskaber en kandidatuddannelse, hvor landsgennemsnittet kun ligger på knap 8 pct.

Samtidig er der ikke megen diversitet blandt bofællesskabsbeboere, når det kommer til etnicitet. Her er næsten 97 pct. af beboerne etniske danskere, sammenlignet med hele Danmark, hvor 87 pct. af befolkningen er etniske danskere.

Dette er et interessant forhold at have in mente, når man går med planer om at flytte i bofællesskab. For hvad mener vi egentlig, når vi siger, at vi gerne vil have mangfoldighed, der hvor vi bor?