Fælleshuset er totempælen i et bofællesskab - det er her fællesskabet mødes samlet, og i mindre grupper. I bridgeklubber og backgammonklubber, til fællesspisning og madlavning. Her kan man læse avisen i weekenden, holde sin runde fødselsdag, alt fra stort til småt.
Det typiske bofællesskab har minimum et fælleshus, der er dog også bofællesskaber, som bygger en række fælleshuse. I Fridlev bygger vi eksempelvis 4 fælleshuse, et i hver klynge, og et stort fælleshus til hele fællesskabet.
Hos Almenr har vi længe arbejdet på en manual med gode råd, tips og tricks til de centrale byggesten, når man bygger et fælleshus. Sammen med flere kommende beboere af Fridlev og Sjællandsk Muld tog vi derfor på studietur til fire bofællesskaber for at nærstudere fælleshuse. Solen skinnede over Roskilde og vi blev modtaget med åbne arme af beboere fra Munksøgård (ejer, andel, leje klyngerne), Svalin og Bakketoppen.
Bjarne, Peter H, Mette og Peter G delte ud af deres do's and don'ts, når det kommer til fælleshuse. Og vi studerede fælleshusene fra flere vinkler:
- De arkitektoniske behov og design
- Funktionalitet
- Sociale spilleregler
- Fællesspisning, køkken og madlavning
- Både som et indvendigt og udvendigt rum.
Vi har sammensat en manual 1.0 til et levende fælleshus - den kan downloades her. Skulle der være nogen spørgsmål, er I altid velkomne til at række ud til vores kommunikationsansvarlige Simone.
Er du mest nysgerrig på de væsentligste pointer så læs med herunder på siden! God læselyst.
Gode råd til design af fælleshuse
Fælleshuset er det samlende rum for fællesskabet - vi kan kalde det for bofællesskabets rituelle hjerte. Derfor er det vigtigt, at det har en vis patos og skønhed, og man bør tænke den æstetiske kvalitet ind fra starten. Et godt eksempel på et fælleshus, som har fået ekstra omsorg er ejer-bofællesskabet i Munksøgård, som selv har bygget deres fælleshus. De var inspireret af sangerinden Daimi, som selv havde bygget et halmhus. Når et bofællesskab vælger at bygge fælleshuset ved siden af totalenterprisen, ser man typisk en højere omsorg og vilje til alternativ.
Design af fælleshuset er afgørende for, hvordan bofællesskabet fungerer. Det er vigtigt at skabe en hyggelig og multifunktionel ramme, hvor der er plads til både voksne og børn. Det kræver tid og omsorg at planlægge og bygge fælleshuset, men det er det værd, da det på mange måder er det vigtigste hus i landsbyen.
Fællesspisning 3 gange om ugen
Fællesspisning er den absolut centrale aktivitet i fælleshuset. Vi erfarede at i samtlige bofællesskaber opererer de med en automatisk tilmeldelse til fællesspisning - og hvis man ikke kommer, skal man afmelde sig.
Det samme gælder for madlavnings-pligt til fællesspisning - altså at man er forpligtet til at lave mad i sit madhold, ca. 1 gang om måneden. Dog er der ikke ikke spisepligt. Flere bofællesskaber nævner også at dee har gode erfaringer med take away løsninger.
Som fingerregel er en god belægning ca. 2/3 eller lidt mindre spiser med. Mange bofællesskaber har 3 dages fællesspisning om ugen, men flere dage ses også.
Børnenes kvarter For børn og unge anbefaler flere at man finder et tidsrum, hvor de skal blive siddende, fx i 15/20 minutter. I halmhuset de en stor klokke som børnene skiftes på at ringe når de må rejse sig. Børnerum til leg ved siden af bliver også brugt flittigt og kan udvides med et teenagerum.
Køkkenet
En hel videnskab i sig selv! Står I og er i gang med at bygge jeres eget fælleshus? Så læs med i manualen, der står alle detaljer nedskrevet.
Sociale spilleregler, arbejdsgrupper og gode råd
I samtlige bofællesskaber opdagede vi, at der er madlavnings-pligt, men ikke spise-pligt (evt tag-med-hjem-mulighed har flere positive oplevelser med). I det hele taget er arbejdspligt og bidrag vigtigt for et stærkt fællesskab. Og der er ingen sko i fælleshuset.
Tænk jeres årshjul igennem og lav gerne aktiviteter, som inviterer folk udefra ind i fælleshuset - en slangs forsamlingshuskvalitet. Planlæg masser af kultur, sjov og leg, fx jul, sommer- og høst-markeder, grøn markedsplads (fx holder Munksøgård marked 3/6 kl. 13-19), fastelavn, Skt Hans, nytår. Og tænk gerne klassiske forsamlingshus-aktiviteter ind: Politiske, kulturelle, spirituelle.
Demokrati kan være hårdt og det er OK. Det er vigtigt at skabe forståelse for dette fra start. Flere lang-tids-beboere af bofællesskaber, minder om at man skal huske at sige ‘ ja.’ Nye tilflyttere har ofte en masse energi, og gode ideer, og det er godt at være positivt indstillet. Den lille anarkisme fungerer: Giv plads til at folk gør noget! Dræb det ikke med lange processer. Hellere afprøv det og så lukke det ned igen, hvis det ikke fungerer.
Fællesmøde er øverste myndighed. Et naboråd kan også være et godt sted at at håndtere konflikter.
Arbejdsgrupper er ekspertgrupper: Når en flok beboere slutter sig sammen i en arbejdsgruppe er det fordi de er interesseret og ved noget om emnet. De skal have mandat til at undersøge og tage beslutninger -> alle behøver ikke at ville alt -> heterogenitet er godt.
Bofællesskaber er ikke statiske: Vær åben og inviter i processer til eksperimenter. Der findes forskellige gode modeller for tjanser. Hvert fællesskab skal finde sin. Og lave den om hvis de ikke dur.
De store fester ender altid i fælleshuset, og dem er der mange af. Husk at overvej om der også skal være et ‘helle’ for fælleshuset, eksempelvis kan man hos Sjællandsk Muld ikke booke fælleshuset til fester om fredagen/søndag efter 17:00.
Vi har samlet de ti vigtigste byggesten fra manualen herunder:
- Overvej at tage fælleshuset helt eller delvist ud af totalenterprisen og behandle det som et særligt byggeri.
- Dediker en større portion tid til at designe med fællesskabet og designeren.
- Tænk håndværk ind: Den lille skala og omsorgen skaber værdi.
- Pas på institutions-looket.
- Tænk multifunktionelt og rumligt - både børnerum, teenagerum, gårdbutik, eller hvad man nu kan drømme sig til.
- Tænk på det som din yndlings ”cafe” i dagstimerne.
- Fællesspisning er den centrale aktivitet.
- Husk klaver og fællessang.
- Sørg for at inkluder uderummet omkring fælleshuset. Det skal være nemt at sætte sig udenfor at spise eksempelvis. Husk overdække.
- Akustik er alfa-omega - voksne snakker og børn leger og begge larmer.
Loop Arkitekter
Fælleshuset er totempælen i et bofællesskab - det er her fællesskabet mødes samlet, og i mindre grupper. I bridgeklubber og backgammonklubber, til fællesspisning og madlavning. Her kan man læse avisen i weekenden, holde sin runde fødselsdag, alt fra stort til småt.
Det typiske bofællesskab har minimum et fælleshus, der er dog også bofællesskaber, som bygger en række fælleshuse. I Fridlev bygger vi eksempelvis 4 fælleshuse, et i hver klynge, og et stort fælleshus til hele fællesskabet.
Hos Almenr har vi længe arbejdet på en manual med gode råd, tips og tricks til de centrale byggesten, når man bygger et fælleshus. Sammen med flere kommende beboere af Fridlev og Sjællandsk Muld tog vi derfor på studietur til fire bofællesskaber for at nærstudere fælleshuse. Solen skinnede over Roskilde og vi blev modtaget med åbne arme af beboere fra Munksøgård (ejer, andel, leje klyngerne), Svalin og Bakketoppen.
Bjarne, Peter H, Mette og Peter G delte ud af deres do's and don'ts, når det kommer til fælleshuse. Og vi studerede fælleshusene fra flere vinkler:
- De arkitektoniske behov og design
- Funktionalitet
- Sociale spilleregler
- Fællesspisning, køkken og madlavning
- Både som et indvendigt og udvendigt rum.
Vi har sammensat en manual 1.0 til et levende fælleshus - den kan downloades her. Skulle der være nogen spørgsmål, er I altid velkomne til at række ud til vores kommunikationsansvarlige Simone.
Er du mest nysgerrig på de væsentligste pointer så læs med herunder på siden! God læselyst.
Gode råd til design af fælleshuse
Fælleshuset er det samlende rum for fællesskabet - vi kan kalde det for bofællesskabets rituelle hjerte. Derfor er det vigtigt, at det har en vis patos og skønhed, og man bør tænke den æstetiske kvalitet ind fra starten. Et godt eksempel på et fælleshus, som har fået ekstra omsorg er ejer-bofællesskabet i Munksøgård, som selv har bygget deres fælleshus. De var inspireret af sangerinden Daimi, som selv havde bygget et halmhus. Når et bofællesskab vælger at bygge fælleshuset ved siden af totalenterprisen, ser man typisk en højere omsorg og vilje til alternativ.
Design af fælleshuset er afgørende for, hvordan bofællesskabet fungerer. Det er vigtigt at skabe en hyggelig og multifunktionel ramme, hvor der er plads til både voksne og børn. Det kræver tid og omsorg at planlægge og bygge fælleshuset, men det er det værd, da det på mange måder er det vigtigste hus i landsbyen.
Fællesspisning 3 gange om ugen
Fællesspisning er den absolut centrale aktivitet i fælleshuset. Vi erfarede at i samtlige bofællesskaber opererer de med en automatisk tilmeldelse til fællesspisning - og hvis man ikke kommer, skal man afmelde sig.
Det samme gælder for madlavnings-pligt til fællesspisning - altså at man er forpligtet til at lave mad i sit madhold, ca. 1 gang om måneden. Dog er der ikke ikke spisepligt. Flere bofællesskaber nævner også at dee har gode erfaringer med take away løsninger.
Som fingerregel er en god belægning ca. 2/3 eller lidt mindre spiser med. Mange bofællesskaber har 3 dages fællesspisning om ugen, men flere dage ses også.
Børnenes kvarter For børn og unge anbefaler flere at man finder et tidsrum, hvor de skal blive siddende, fx i 15/20 minutter. I halmhuset de en stor klokke som børnene skiftes på at ringe når de må rejse sig. Børnerum til leg ved siden af bliver også brugt flittigt og kan udvides med et teenagerum.
Køkkenet
En hel videnskab i sig selv! Står I og er i gang med at bygge jeres eget fælleshus? Så læs med i manualen, der står alle detaljer nedskrevet.
Sociale spilleregler, arbejdsgrupper og gode råd
I samtlige bofællesskaber opdagede vi, at der er madlavnings-pligt, men ikke spise-pligt (evt tag-med-hjem-mulighed har flere positive oplevelser med). I det hele taget er arbejdspligt og bidrag vigtigt for et stærkt fællesskab. Og der er ingen sko i fælleshuset.
Tænk jeres årshjul igennem og lav gerne aktiviteter, som inviterer folk udefra ind i fælleshuset - en slangs forsamlingshuskvalitet. Planlæg masser af kultur, sjov og leg, fx jul, sommer- og høst-markeder, grøn markedsplads (fx holder Munksøgård marked 3/6 kl. 13-19), fastelavn, Skt Hans, nytår. Og tænk gerne klassiske forsamlingshus-aktiviteter ind: Politiske, kulturelle, spirituelle.
Demokrati kan være hårdt og det er OK. Det er vigtigt at skabe forståelse for dette fra start. Flere lang-tids-beboere af bofællesskaber, minder om at man skal huske at sige ‘ ja.’ Nye tilflyttere har ofte en masse energi, og gode ideer, og det er godt at være positivt indstillet. Den lille anarkisme fungerer: Giv plads til at folk gør noget! Dræb det ikke med lange processer. Hellere afprøv det og så lukke det ned igen, hvis det ikke fungerer.
Fællesmøde er øverste myndighed. Et naboråd kan også være et godt sted at at håndtere konflikter.
Arbejdsgrupper er ekspertgrupper: Når en flok beboere slutter sig sammen i en arbejdsgruppe er det fordi de er interesseret og ved noget om emnet. De skal have mandat til at undersøge og tage beslutninger -> alle behøver ikke at ville alt -> heterogenitet er godt.
Bofællesskaber er ikke statiske: Vær åben og inviter i processer til eksperimenter. Der findes forskellige gode modeller for tjanser. Hvert fællesskab skal finde sin. Og lave den om hvis de ikke dur.
De store fester ender altid i fælleshuset, og dem er der mange af. Husk at overvej om der også skal være et ‘helle’ for fælleshuset, eksempelvis kan man hos Sjællandsk Muld ikke booke fælleshuset til fester om fredagen/søndag efter 17:00.
Vi har samlet de ti vigtigste byggesten fra manualen herunder:
- Overvej at tage fælleshuset helt eller delvist ud af totalenterprisen og behandle det som et særligt byggeri.
- Dediker en større portion tid til at designe med fællesskabet og designeren.
- Tænk håndværk ind: Den lille skala og omsorgen skaber værdi.
- Pas på institutions-looket.
- Tænk multifunktionelt og rumligt - både børnerum, teenagerum, gårdbutik, eller hvad man nu kan drømme sig til.
- Tænk på det som din yndlings ”cafe” i dagstimerne.
- Fællesspisning er den centrale aktivitet.
- Husk klaver og fællessang.
- Sørg for at inkluder uderummet omkring fælleshuset. Det skal være nemt at sætte sig udenfor at spise eksempelvis. Husk overdække.
- Akustik er alfa-omega - voksne snakker og børn leger og begge larmer.
Vil du bo i et bofællesskab, nu eller en dag?
Skriv din email, og du vil få vores nyhedsbrev. Hvis du vil opbygge anciennitet til nuværende og fremtidige landsbyer, så husk at blive medlem her.
Vil du følge med i Almenr?
Se mere
Se alle ↩
Få besked
Vi lover at vi ikke fylder din inbox unødigt
Skriv gerne en mail til hej@almenr.dk hvis denne besked bliver ved med at komme
