16/9/2025
Roden er et kommende andelsbofællesskab i Hvalsø. Her vil 45 medstiftere sammen skabe en landsby – med fælleshus, værksteder, grønne rum og et stærkt hverdagsfællesskab. Med en vision om at skabe et sted, hvor man kan leve et rigt hverdagsliv – og samtidig være en del af noget, der rækker ud over én selv.
En af de første, der meldte sig ind i projektet, er Jan Algreen. Han er 66 år, økologisk landmand og iværksætter gennem et helt liv – og snart folkepensionist.
Sammen med sin partner Dorte flytter han fra en gård i Nordsjælland, hvor der altid har været masser af aktivitet og liv, men som langsomt blev stille, da lejere og aktiviteter blev tonet ned. ”Vi savnede livet omkring os,” fortæller Jan.
Den søgen førte dem til Roden. Vi har spurgt Jan til hans fem drømme for bofællesskabet.
”Jeg ser lys og luft for mig. Barneleg og hygge. Kaffe, øl i solen. At lave mad til mange og spille musik i et øvelokale,” fortæller Jan.
For ham er Roden først og fremmest en stemning. Det handler ikke om kvadratmeter eller præcise plantegninger, men om at skabe et sted, hvor mennesker mødes naturligt – og hvor der er plads til både hverdag og fest.
”Vi bor også meget smukt i dag, i en gammel tunneldal fra istiden i Nordsjælland. Og Roden ligger jo også i et istidslandskab. Det minder om det, vi har – bare med fællesskabet oveni. Vi vil gerne være tæt på andre mennesker, men vi skal ikke bo i byen. Roden kan begge dele.”
Jan beskriver sig selv som et ”højskolebarn” og har siddet i bestyrelsen for en højskole i 25 år. Fællesskab har været en rød tråd i hans liv.
”Jeg drømmer om et sted, hvor man kan gøre ting sammen helt umiddelbart – uden at man skal melde sig ind i en klub eller køre til en anden by. Bare lige åbne døren, mødes med naboerne og være fælles om noget.”
For Jan og Dorte handler det også om at være en del af forskellige livsfaser:
”Vi er jo ikke helt unge længere. Det betyder meget at vide, at vi har gode relationer tæt på. At vi kan støtte hinanden, også når livet ændrer sig.”
Hvorfor ikke bare købe et lille træhus i skovbrynet?
”Det var faktisk tæt på. Vi sad og kiggede på alle mulige huse, hvor vi kunne bo for os selv. Men så begyndte vi at tale om 10-15 år frem: Hvad når én af os bliver dårligt gående – eller når én af os ikke er her længere? Så er det ikke fedt at sidde alene i et lille hus. Vi havde brug for noget andet.”
At være med fra begyndelsen har vist sig at være en gave:
”Det er stærkt at kunne bygge noget op sammen. At sidde ved beslutningsbordet og forme fællesskabet. Samtidig øver jeg mig i en ny rolle. Jeg har været leder hele mit liv, og nu skal jeg holde lidt igen – lytte mere end at bestemme. Det er faktisk en øvelse, jeg glæder mig over.”
At designe en landsby sammen med +40 andre familier kunne virke uoverskueligt. Men Jan oplever det som en styrke.
”For mig har det ikke handlet om, hvor skillevæggen står. Det handler om helheden. Selvfølgelig er det sjovt at sidde med plantegningerne og drømme om, hvor køkkenet skal være. Men det vigtigste er, at vi skaber et sted, der fungerer for alle.”
Han fremhæver arkitekternes rolle og den proces, Almenr har faciliteret: ”Jeg har siddet til fællesmøder i 70’erne, hvor man diskuterede alting i dagevis uden at nå nogen vegne. Her er det noget helt andet. Der er tempo, der er kærlighed, og der er en fast hånd, der hjælper os med at skelne: Hvad er vigtigt nu – og hvad tager vi senere? Det gør en kæmpe forskel.”
Til vinter slipper Jan sin virksomhed helt. ”Det bliver vildt. Jeg har altid haft noget at rive i. Men jeg er ikke bange for at kede mig. Jeg har børnebørn, jeg har musik, jeg har masser af idéer. Og så er der Roden.”
Han er klar til at bidrage – men på sine egne præmisser. ”Jeg har været driver på meget i mit liv. Nu vil jeg ikke være den, der driver projekter frem. Jeg vil gerne luge en dag, give et godt råd, hjælpe når jeg kan. Men det er vigtigt, at Roden ikke bliver mit nye arbejde. Det her er vores fælles projekt.”
Noget af det vigtigste er, at han og Dorte gør det her sammen.
”Det betyder meget for os, at vi har et fælles projekt. Og så er vi glade for, at Roden ikke bliver et ’olde kolde’-fællesskab. Vi vil ikke sidde og dele diagnoser og rødvin. Vi vil have et sted med børn, unge, voksne og ældre sammen. Et sted med liv og energi.”
Kom med til fællesspisning på Nørrebro den 1. oktober og mød fællesskabet og nogle af de familier, der allerede er med.
Roden er et kommende andelsbofællesskab i Hvalsø. Her vil 45 medstiftere sammen skabe en landsby – med fælleshus, værksteder, grønne rum og et stærkt hverdagsfællesskab. Med en vision om at skabe et sted, hvor man kan leve et rigt hverdagsliv – og samtidig være en del af noget, der rækker ud over én selv.
En af de første, der meldte sig ind i projektet, er Jan Algreen. Han er 66 år, økologisk landmand og iværksætter gennem et helt liv – og snart folkepensionist.
Sammen med sin partner Dorte flytter han fra en gård i Nordsjælland, hvor der altid har været masser af aktivitet og liv, men som langsomt blev stille, da lejere og aktiviteter blev tonet ned. ”Vi savnede livet omkring os,” fortæller Jan.
Den søgen førte dem til Roden. Vi har spurgt Jan til hans fem drømme for bofællesskabet.
”Jeg ser lys og luft for mig. Barneleg og hygge. Kaffe, øl i solen. At lave mad til mange og spille musik i et øvelokale,” fortæller Jan.
For ham er Roden først og fremmest en stemning. Det handler ikke om kvadratmeter eller præcise plantegninger, men om at skabe et sted, hvor mennesker mødes naturligt – og hvor der er plads til både hverdag og fest.
”Vi bor også meget smukt i dag, i en gammel tunneldal fra istiden i Nordsjælland. Og Roden ligger jo også i et istidslandskab. Det minder om det, vi har – bare med fællesskabet oveni. Vi vil gerne være tæt på andre mennesker, men vi skal ikke bo i byen. Roden kan begge dele.”
Jan beskriver sig selv som et ”højskolebarn” og har siddet i bestyrelsen for en højskole i 25 år. Fællesskab har været en rød tråd i hans liv.
”Jeg drømmer om et sted, hvor man kan gøre ting sammen helt umiddelbart – uden at man skal melde sig ind i en klub eller køre til en anden by. Bare lige åbne døren, mødes med naboerne og være fælles om noget.”
For Jan og Dorte handler det også om at være en del af forskellige livsfaser:
”Vi er jo ikke helt unge længere. Det betyder meget at vide, at vi har gode relationer tæt på. At vi kan støtte hinanden, også når livet ændrer sig.”
Hvorfor ikke bare købe et lille træhus i skovbrynet?
”Det var faktisk tæt på. Vi sad og kiggede på alle mulige huse, hvor vi kunne bo for os selv. Men så begyndte vi at tale om 10-15 år frem: Hvad når én af os bliver dårligt gående – eller når én af os ikke er her længere? Så er det ikke fedt at sidde alene i et lille hus. Vi havde brug for noget andet.”
At være med fra begyndelsen har vist sig at være en gave:
”Det er stærkt at kunne bygge noget op sammen. At sidde ved beslutningsbordet og forme fællesskabet. Samtidig øver jeg mig i en ny rolle. Jeg har været leder hele mit liv, og nu skal jeg holde lidt igen – lytte mere end at bestemme. Det er faktisk en øvelse, jeg glæder mig over.”
At designe en landsby sammen med +40 andre familier kunne virke uoverskueligt. Men Jan oplever det som en styrke.
”For mig har det ikke handlet om, hvor skillevæggen står. Det handler om helheden. Selvfølgelig er det sjovt at sidde med plantegningerne og drømme om, hvor køkkenet skal være. Men det vigtigste er, at vi skaber et sted, der fungerer for alle.”
Han fremhæver arkitekternes rolle og den proces, Almenr har faciliteret: ”Jeg har siddet til fællesmøder i 70’erne, hvor man diskuterede alting i dagevis uden at nå nogen vegne. Her er det noget helt andet. Der er tempo, der er kærlighed, og der er en fast hånd, der hjælper os med at skelne: Hvad er vigtigt nu – og hvad tager vi senere? Det gør en kæmpe forskel.”
Til vinter slipper Jan sin virksomhed helt. ”Det bliver vildt. Jeg har altid haft noget at rive i. Men jeg er ikke bange for at kede mig. Jeg har børnebørn, jeg har musik, jeg har masser af idéer. Og så er der Roden.”
Han er klar til at bidrage – men på sine egne præmisser. ”Jeg har været driver på meget i mit liv. Nu vil jeg ikke være den, der driver projekter frem. Jeg vil gerne luge en dag, give et godt råd, hjælpe når jeg kan. Men det er vigtigt, at Roden ikke bliver mit nye arbejde. Det her er vores fælles projekt.”
Noget af det vigtigste er, at han og Dorte gør det her sammen.
”Det betyder meget for os, at vi har et fælles projekt. Og så er vi glade for, at Roden ikke bliver et ’olde kolde’-fællesskab. Vi vil ikke sidde og dele diagnoser og rødvin. Vi vil have et sted med børn, unge, voksne og ældre sammen. Et sted med liv og energi.”
Kom med til fællesspisning på Nørrebro den 1. oktober og mød fællesskabet og nogle af de familier, der allerede er med.
Skriv din email, og du vil få vores nyhedsbrev. Hvis du vil opbygge anciennitet til nuværende og fremtidige landsbyer, så husk at blive medlem her.
Vil du følge med i Almenr?
Se alle ↩
Vi lover at vi ikke fylder din inbox unødigt
16/9/2025
Roden er et kommende andelsbofællesskab i Hvalsø. Her vil 45 medstiftere sammen skabe en landsby – med fælleshus, værksteder, grønne rum og et stærkt hverdagsfællesskab. Med en vision om at skabe et sted, hvor man kan leve et rigt hverdagsliv – og samtidig være en del af noget, der rækker ud over én selv.
En af de første, der meldte sig ind i projektet, er Jan Algreen. Han er 66 år, økologisk landmand og iværksætter gennem et helt liv – og snart folkepensionist.
Sammen med sin partner Dorte flytter han fra en gård i Nordsjælland, hvor der altid har været masser af aktivitet og liv, men som langsomt blev stille, da lejere og aktiviteter blev tonet ned. ”Vi savnede livet omkring os,” fortæller Jan.
Den søgen førte dem til Roden. Vi har spurgt Jan til hans fem drømme for bofællesskabet.
”Jeg ser lys og luft for mig. Barneleg og hygge. Kaffe, øl i solen. At lave mad til mange og spille musik i et øvelokale,” fortæller Jan.
For ham er Roden først og fremmest en stemning. Det handler ikke om kvadratmeter eller præcise plantegninger, men om at skabe et sted, hvor mennesker mødes naturligt – og hvor der er plads til både hverdag og fest.
”Vi bor også meget smukt i dag, i en gammel tunneldal fra istiden i Nordsjælland. Og Roden ligger jo også i et istidslandskab. Det minder om det, vi har – bare med fællesskabet oveni. Vi vil gerne være tæt på andre mennesker, men vi skal ikke bo i byen. Roden kan begge dele.”
Jan beskriver sig selv som et ”højskolebarn” og har siddet i bestyrelsen for en højskole i 25 år. Fællesskab har været en rød tråd i hans liv.
”Jeg drømmer om et sted, hvor man kan gøre ting sammen helt umiddelbart – uden at man skal melde sig ind i en klub eller køre til en anden by. Bare lige åbne døren, mødes med naboerne og være fælles om noget.”
For Jan og Dorte handler det også om at være en del af forskellige livsfaser:
”Vi er jo ikke helt unge længere. Det betyder meget at vide, at vi har gode relationer tæt på. At vi kan støtte hinanden, også når livet ændrer sig.”
Hvorfor ikke bare købe et lille træhus i skovbrynet?
”Det var faktisk tæt på. Vi sad og kiggede på alle mulige huse, hvor vi kunne bo for os selv. Men så begyndte vi at tale om 10-15 år frem: Hvad når én af os bliver dårligt gående – eller når én af os ikke er her længere? Så er det ikke fedt at sidde alene i et lille hus. Vi havde brug for noget andet.”
At være med fra begyndelsen har vist sig at være en gave:
”Det er stærkt at kunne bygge noget op sammen. At sidde ved beslutningsbordet og forme fællesskabet. Samtidig øver jeg mig i en ny rolle. Jeg har været leder hele mit liv, og nu skal jeg holde lidt igen – lytte mere end at bestemme. Det er faktisk en øvelse, jeg glæder mig over.”
At designe en landsby sammen med +40 andre familier kunne virke uoverskueligt. Men Jan oplever det som en styrke.
”For mig har det ikke handlet om, hvor skillevæggen står. Det handler om helheden. Selvfølgelig er det sjovt at sidde med plantegningerne og drømme om, hvor køkkenet skal være. Men det vigtigste er, at vi skaber et sted, der fungerer for alle.”
Han fremhæver arkitekternes rolle og den proces, Almenr har faciliteret: ”Jeg har siddet til fællesmøder i 70’erne, hvor man diskuterede alting i dagevis uden at nå nogen vegne. Her er det noget helt andet. Der er tempo, der er kærlighed, og der er en fast hånd, der hjælper os med at skelne: Hvad er vigtigt nu – og hvad tager vi senere? Det gør en kæmpe forskel.”
Til vinter slipper Jan sin virksomhed helt. ”Det bliver vildt. Jeg har altid haft noget at rive i. Men jeg er ikke bange for at kede mig. Jeg har børnebørn, jeg har musik, jeg har masser af idéer. Og så er der Roden.”
Han er klar til at bidrage – men på sine egne præmisser. ”Jeg har været driver på meget i mit liv. Nu vil jeg ikke være den, der driver projekter frem. Jeg vil gerne luge en dag, give et godt råd, hjælpe når jeg kan. Men det er vigtigt, at Roden ikke bliver mit nye arbejde. Det her er vores fælles projekt.”
Noget af det vigtigste er, at han og Dorte gør det her sammen.
”Det betyder meget for os, at vi har et fælles projekt. Og så er vi glade for, at Roden ikke bliver et ’olde kolde’-fællesskab. Vi vil ikke sidde og dele diagnoser og rødvin. Vi vil have et sted med børn, unge, voksne og ældre sammen. Et sted med liv og energi.”
Kom med til fællesspisning på Nørrebro den 1. oktober og mød fællesskabet og nogle af de familier, der allerede er med.
Skriv din email, og du vil få vores nyhedsbrev. Hvis du vil opbygge anciennitet til nuværende og fremtidige landsbyer, så husk at blive medlem her.
Vil du følge med i Almenr?
Se alle ↩
Vi lover at vi ikke fylder din inbox unødigt