"Beboerdrevne projekter er unikke - ikke en hyldevare. De bringer noget særligt med sig, bl.a. fordi de er skræddersyet efter beboernes og fællesskabets ønsker, og fordi de ofte forfølger visioner."
- Realdania
I publikationen Byggefællesskaber – beboerdrevet boligbyggeri i byudvikling sætter Realdania fokus på beboerdrevne boligbyggerier, og hvad de kan tilføre af kvaliteter til beboerne og samfundet. Det gør de gennem interviews med involverede parter som kommuner, tegnestuer, byggefirmaer, banker, kreditforeninger og advokatkontorer.
Overordnet set konkluderes det, at byggefællesskaber fremmer bæredygtige boligmiljøer, bæredygtigt byggeri og bedre rammer for fællesskaber.
Et byggefællesskab kan beskrives som et "beboerdrevet boligprojekt" drevet af en gruppe personer, der ønsker at opføre et byggeri, som de selv skal bo i. Byggefællesskaber kan dække over projekter af vidt forskellig arkitektonisk udformning, formål og boligtype, afhængig af den enkelte gruppes ønsker og ambitioner.
Byggefællesskaber er et udbredt fænomen i Tyskland, der går under navnet baugemeinschaft eller baugruppen. Her er hele boligområder og byer opbygget af byggefællesskaber, som f.eks. Tübingen i sydtyskland.
I Danmark er modellen for byggefællesskaber dog ikke særligt indarbejdet, og derfor er det vigtigt at lære af de erfaringer, som nogle alligevel har gjort sig. Derfor giver publikationen, gennem vidensindsamling fra aktørerne, et overblik af selve processen med at gøre byggefællesskabernes idéer til virkelighed.
Her får du et par hurtige tips om økonomi fra publikationen, hvis du overvejer selv at starte et byggefællesskab:
1. Først og fremmest italesætter repræsentanter for banker og kreditforeninger vigtigheden af, tidligt at etablere en stærk foreningsstruktur omkring projektet og at koble professionelle rådgivere på tidligt i processen.
2. Samtidig er det en god idé at indføre kontingent/indskud tidligt i processen, for at sikre engagementet blandt foreningens medlemmer. At skille fårene fra bukkene sagt med andre ord.
3. Og så skal man beslutte ejerform, som letter det øvrige arbejde med eksempelvis finansiering. Långivere er mest trygge ved ejerboliger.
”Og hvis man tror at bofællesskaber har nok i sig selv, så må man tro om. De er en gevinst for hele kommunen”
- Martin Holgaard, Roskilde Kommune
Publikationen kommer ligeledes ind på kommunernes rolle i at understøtte byggefællesskaber. En af de mest fremtrædende og proaktive kommuner ift. byggefællesskaber er Roskilde Kommune, der anser beboerdrevne boligprojekter som et aktiv for hele kommunen.
Direktør for By, Kultur & Miljø, Martin Holgaard mener at der er plads til forbedring, hvis byggefællesskaber skal blive et mere udbredt fænomen i Danmark.
Man er bl.a. nødt til at gentænke udbudsfasen i kommunale byudviklingsprojekter, så byggefællesskaberne kan konkurrere på bedre vilkår med de professionelle.
Samtidig skal der være bedre kommunikation ud til borgerne, om et stærkt ønske fra kommunens side, om at ville understøtte bygge- og bofællesskaber. Hertil skal der bl.a. være forskellige hjælpende guides på kommunens hjemmeside.
Hvordan får vi gang i udviklingen?
På trods af den store velvilje er der dog stadig mere snak end handling, når det kommer til byggefællesskaber i Danmark. Det vil Almenr lave om på og specialiserer sig netop i at professionalisere og udruste byggefællesskaber til at kunne realisere deres boligdrømme.
Almenr kan både optage et projekt, efter at fællesskabet er dannet, men danner også selv nye fællesskaber, og påtager sig derved en rolle, som kan inkorporeres i mange forskellige slags processer og stadier.
Loop Arkitekter
"Beboerdrevne projekter er unikke - ikke en hyldevare. De bringer noget særligt med sig, bl.a. fordi de er skræddersyet efter beboernes og fællesskabets ønsker, og fordi de ofte forfølger visioner."
- Realdania
I publikationen Byggefællesskaber – beboerdrevet boligbyggeri i byudvikling sætter Realdania fokus på beboerdrevne boligbyggerier, og hvad de kan tilføre af kvaliteter til beboerne og samfundet. Det gør de gennem interviews med involverede parter som kommuner, tegnestuer, byggefirmaer, banker, kreditforeninger og advokatkontorer.
Overordnet set konkluderes det, at byggefællesskaber fremmer bæredygtige boligmiljøer, bæredygtigt byggeri og bedre rammer for fællesskaber.
Et byggefællesskab kan beskrives som et "beboerdrevet boligprojekt" drevet af en gruppe personer, der ønsker at opføre et byggeri, som de selv skal bo i. Byggefællesskaber kan dække over projekter af vidt forskellig arkitektonisk udformning, formål og boligtype, afhængig af den enkelte gruppes ønsker og ambitioner.
Byggefællesskaber er et udbredt fænomen i Tyskland, der går under navnet baugemeinschaft eller baugruppen. Her er hele boligområder og byer opbygget af byggefællesskaber, som f.eks. Tübingen i sydtyskland.
I Danmark er modellen for byggefællesskaber dog ikke særligt indarbejdet, og derfor er det vigtigt at lære af de erfaringer, som nogle alligevel har gjort sig. Derfor giver publikationen, gennem vidensindsamling fra aktørerne, et overblik af selve processen med at gøre byggefællesskabernes idéer til virkelighed.
Her får du et par hurtige tips om økonomi fra publikationen, hvis du overvejer selv at starte et byggefællesskab:
1. Først og fremmest italesætter repræsentanter for banker og kreditforeninger vigtigheden af, tidligt at etablere en stærk foreningsstruktur omkring projektet og at koble professionelle rådgivere på tidligt i processen.
2. Samtidig er det en god idé at indføre kontingent/indskud tidligt i processen, for at sikre engagementet blandt foreningens medlemmer. At skille fårene fra bukkene sagt med andre ord.
3. Og så skal man beslutte ejerform, som letter det øvrige arbejde med eksempelvis finansiering. Långivere er mest trygge ved ejerboliger.
”Og hvis man tror at bofællesskaber har nok i sig selv, så må man tro om. De er en gevinst for hele kommunen”
- Martin Holgaard, Roskilde Kommune
Publikationen kommer ligeledes ind på kommunernes rolle i at understøtte byggefællesskaber. En af de mest fremtrædende og proaktive kommuner ift. byggefællesskaber er Roskilde Kommune, der anser beboerdrevne boligprojekter som et aktiv for hele kommunen.
Direktør for By, Kultur & Miljø, Martin Holgaard mener at der er plads til forbedring, hvis byggefællesskaber skal blive et mere udbredt fænomen i Danmark.
Man er bl.a. nødt til at gentænke udbudsfasen i kommunale byudviklingsprojekter, så byggefællesskaberne kan konkurrere på bedre vilkår med de professionelle.
Samtidig skal der være bedre kommunikation ud til borgerne, om et stærkt ønske fra kommunens side, om at ville understøtte bygge- og bofællesskaber. Hertil skal der bl.a. være forskellige hjælpende guides på kommunens hjemmeside.
Hvordan får vi gang i udviklingen?
På trods af den store velvilje er der dog stadig mere snak end handling, når det kommer til byggefællesskaber i Danmark. Det vil Almenr lave om på og specialiserer sig netop i at professionalisere og udruste byggefællesskaber til at kunne realisere deres boligdrømme.
Almenr kan både optage et projekt, efter at fællesskabet er dannet, men danner også selv nye fællesskaber, og påtager sig derved en rolle, som kan inkorporeres i mange forskellige slags processer og stadier.
Vil du bo i et bofællesskab, nu eller en dag?
Skriv din email, og du vil få vores nyhedsbrev. Hvis du vil opbygge anciennitet til nuværende og fremtidige landsbyer, så husk at blive medlem her.
Vil du følge med i Almenr?
Se mere
Se alle ↩
Få besked
Vi lover at vi ikke fylder din inbox unødigt
Skriv gerne en mail til hej@almenr.dk hvis denne besked bliver ved med at komme
