Hvordan får man et bofællesskab til at fungere? Ikke bare nu og her, men på den lange bane. Hvordan sikrer man et robust fællesskab, der ikke dør hen, når de mest hardcore ildsjæle ikke er der længere til at få hjulene til at dreje rundt? En førende forsker på området mener at det handler om at være forpligtet til fællesskabet.
‍

Kathryn McCamant er arkitekt og stifter af CoHousing Solutions, der har base i Californien. Hun har stor erfaring med at skabe bofællesskaber ved at hjælpe med at budgettere, investere og finansiere, og hun har selv besøgt over 250 bofællesskaber i hele verden.

I et interview i magasinet Imagine understreger hun vigtigheden af, at et bofællesskab har et stærkt fællesskab.

Ifølge hende er det helt afgørende, at bofællesskaber værner om samhørigheden og fælles aktiviteter. Og det er allerede i selve designet, at det skal ske. Hun fortæller til Imagine, at:

“Der skal være et socialt design. Folk skal ‘connecte’, hvis der skal opstå en fællesskabsfølelse. Hvis ikke det sker, så vil beboere ikke bruge de fælles faciliteter”.

McCamant forklarer, at den bedste og nemmeste måde at skabe den ønskede community-følelse er ved at have fællesspisning. Også selvom det bare er én gang om ugen.

‍Hvad skal man undgå?

Der er eksempler på bofællesskaber, hvor beboerne langsomt begynder at betale for serviceydelser, såsom havearbejde eller rengøring.

Selvom det kan være fristende at slippe for den slags tjanser, så modvirker det alt, hvad et bofællesskab bør stå for.

Hun mener, at det langsomt får bofællesskabets samarbejde til at ophøre, og det fjerner derfor hele community-følelsen.

Almenr ser skabelsen af den omtalte fællesskabsfølelse som altafgørende for etableringen af et sundt bofællesskab.

Det er noget, vi tager alvorligt allerede fra første workshop, så de kommende beboere får de bedste forudsætninger for at være enige om, hvad deres fællesskab skal baseres på - og hvordan de kan undgå, at det uddør.