Der er i dag masser af effektive teknologier, der gør bæredygtige boligløsninger ikke kun mulige, men også bedre og billigere. I designgruppen omkring Ecotech Villages ser vi et stort potentiale i et innovativt nybygget bofællesskab med de bedste teknologiske løsninger på boligernes udformning og drift. I fællesskab kan vi investere i de nyeste og mest bæredygtige løsninger indenfor materialer, selvforsyning af energi og huskonstruktion‚ og vi kan etablere en grøn drift i alt fra transport med fælles elbiler og -cykler, over digital styring af boliger, til apps for lokale fødevareleverandører.