Har du også drømmen om det lille landsbyfælleskab, hvor vi hjælper hinanden og deler en masse? Om at kombinere dit arbejdsliv i København eller en anden storby med dit familie- og fritidsliv i den lille landsby? Selvfølgeligt med det vildeste bredbånd og fælles hjemmekontor, dele-el-biler, der tager os til og fra arbejde, fælles legeplads til ungerne – både indendørs og udendørs, den store glasvinterhave, hvor vi kan mødes på tværs af landsbyen hele året, snedkerværkstedet vi deler, osv, osv. I interessefælleskabet Landsby 2.0 mødes børnefamilier og andre med landsbyvisioner og matches med konkrete projekter i pendlerafstand.