16:14 24/10
Fællesskab. En kraft der forandrer
Fra låneforeninger til crowdlending - en del af fællesskabsrevolutionen. Fra 1800-tallets låneforeninger til nutidens crowdlending ser vi, hvordan mennesker sammen, kan skabe adgang, ansvar og investering i det, der betyder noget. Almenr er en del af den bevægelse. En ny generation af fællesskaber, der bygger fremtiden nedefra.

Hej med jer.
Jeg er overbevist om, at fællesskab er nøglen til en bæredygtig fremtid.
Fællesskab skaber ansvar, empati og kreativitet – og det er i små grupper, at de største forandringer kan begynde.
Vi ser det i mange dele af verden i dag: et skifte fra centraliserede systemer til lokale fællesskaber, hvor mennesker tager sagen i egen hånd.
Vi ser almenr som del af en global fællesskabs-revolution.
Historien viser os, at fællesskabets kraft kan forandre samfundet.
I 1800-tallet skabte danskerne låneforeningerne - kooperative fællesskaber, hvor borgere gik sammen og stillede kollektiv sikkerhed, så almindelige mennesker kunne få adgang til lån.
Det var en demokratisk og solidarisk innovation, der muliggjorde investeringer i landbrug, ejendomme og lokalsamfund.
Og det lagde grunden til andelsbevægelsen, som stadig præger Danmark i dag.I dag ser vi en moderne version af dette princip: crowdlending. Teknologien gør det muligt at forbinde låntagere og investorer direkte gennem digitale platforme.
Mange små bidrag kan tilsammen løfte store projekter – og risikoen deles ligeligt på tværs. Ligesom i låneforeningerne handler det om at skabe adgang til kapital på en mere retfærdig og demokratisk måde.
Netop derfor introducerer vi i Almenr nu vores egen crowdlending-platform.
Vi bygger videre på idéen om solidaritet og fælles ansvar, men i en moderne og skalerbar form.
Platformen gør det muligt for Almenrs medlemmer at investere direkte i levedygtige og fællesskabsdrevne ejendomsprojekter.
Det betyder, at de, der vil bo og leve i de nye rammer, også kan være med til at skabe og eje dem. På den måde bliver crowdlending ikke bare et finansielt værktøj, men en del af en større bevægelse.
En bevægelse, hvor økonomi og fællesskab bindes sammen, så vi kan udvikle lokalsamfund ud fra borgernes egne visioner.
Låneforeningerne viste os, at fællesskab kan bryde barrierer for adgang til kapital.
Nu kan vi med moderne teknologi genopfinde dette princip og bringe det ind i fremtidens ejendomsudvikling.Jeg tror på, at vi står midt i en ny bølge af finansiel demokratisering.
En bølge, hvor fællesskabet igen bliver den vigtigste økonomiske kraft.
Og jeg glæder mig til at se, hvordan vores crowdlending-platform kan være med til at accelerere denne fællesskabsrevolution – én investering, ét projekt og ét fællesskab ad gangen.
Kærlig hilsen
Lars