Vandkunsten.png
crowdfunding

Investér i Vejles nye bofællesskab, Blåholmen

sammen med de mennesker, der skal bo der...

Lige om lidt åbner vi for investering i det første Almenr-projekt. Med crowdfunding kan vi sammen finansiere flere bofællesskaber – og lade renterne gå til mennesker, der vil være med.

04dage
22timer
03minutter
38sekunder

Når vi er mange, der går sammen kan meget mere lade sig gøre

Det etablerede finansielle system er i høj grad bygget til det, vi allerede kender: enkeltpersoner, familier, virksomheder og traditionelle ejendomsprojekter.

Så når vi drømmer om at skabe noget sammen - så løber vi altid i den samme forhindring: det finansielle system er ikke skabt til fællesskaber.

Det laver vi om på nu - med Almenr Crowdfunding.

Og nu åbner det første konkrete projekt, som du kan investere i - og på den måde være med til at virkeliggøre.

Blåholmen er et nyt bofællesskab i Vejle, hvor en gruppe medstiftere allerede er i gang med at udvikle deres kommende landsby sammen med os i Almenr.

De kommende beboere investerer både tid, kræfter og penge i projektet.

Almenr er med.

Og nu inviterer vi en tredje gruppe ind: alle jer, der ikke nødvendigvis selv skal bo i Blåholmen, men som gerne vil være med til at gøre den mulig.

Når du investerer i Blåholmen, låner du penge direkte til projektet. Lånet løber i 12 måneder og forrentes med 5 % p.a.

projektet. Lånet løber i 12 måneder og forrentes med 5 % p.a.

På den måde kan flere være med til at skabe den finansiering, der skal bringe Blåholmen videre.

Crowdfunding bygger på en ret gammel idé: At det, der er svært for den enkelte at løfte, kan blive muligt, når vi er mange nok, der rotter os sammen.

Det gælder, når man skaber et bofællesskab. Og det gælder også finansieringen af det.

Du kan være med - nu!

Med Almenr Crowdfunding vil vi derfor give flere mulighed for at tage del i finansieringen af fremtidens bofællesskaber.

De mennesker, der selv skal bo der. Almenr. Og alle os, der har lyst til, at vores penge skal arbejde for at skabe steder, hvor mennesker kan bo mere socialt, mere meningsfuldt.

Det betyder ikke, at banker og traditionelle investorer ikke fortsat spiller en vigtig rolle. Det gør de.

Men vi har skabt en ekstra finansiel muskel omkring projekterne – og åbner nu for, at kapital også kan komme fra de mennesker, der tror på det, vi er ved at bygge.

Er du klar til at være med?

Hop ind i vores crowdfundinggruppe her og læs alt om hvordan du kommer i gang

Vi vil hellere betale renter til dig end til bankerne

Når et bofællesskab skal udvikles, koster det penge længe før, der står færdige huse.

Der skal arkitekter, ingeniører og rådgivere på. Der skal projekteres, myndighedsbehandles og udvikles planer. Og de kommende beboere skal gennem den proces, hvor visionerne bliver omsat til en landsby, der faktisk kan bygges.

Den kapital skal komme et sted fra.

Med crowdfunding kan en del af den komme fra dig og mig - alle os, der gerne vil gøre plads til flere måder at lave ejendomsudvikling og skabe fællesskaber på.

Og når projektet alligevel skal betale for at låne kapital, vil vi gerne give mulighed for, at renterne kan gå til dem, der er med til at gøre projektet muligt – frem for at al finansiering og alle renter alene bevæger sig gennem de traditionelle finansielle aktører.

Det er både en måde at finansiere projekterne på og en måde at give flere mennesker adgang til at investere direkte i udviklingen af et mere socialt boligmarked.

Det din investering er med til at gøre mulig

Din investering i Blåholmen er med til at finansiere arbejdet frem mod næste udviklingsfase. Det omfatter blandt andet:

  • udvikling af landsbyen og den samlede projektplan

  • arkitekt-, ingeniør- og rådgiverydelser

  • projektering og myndighedsbehandling

  • udviklingen af Designfællesskabet, hvor de kommende beboere sammen med Almenr former landsbyen og fællesskabet

  • øvrige projektomkostninger frem mod næste udviklingsfase.

Kort sagt: det arbejde, der skal til for at flytte Blåholmen endnu et stort skridt fra vision til virkelighed.

Blåholmen på en spiseseddel

PlaceringVejle
FaseDesignfællesskab
Indflytningsdato2028
EjerskabstypeEje

Blåholmens medstiftere

Alle os, der allerede har lagt hånden på kogepladen

Investeringsvilkår

Projekt: Blåholmen, Vejle
Finansieringsmål: 1.500.000 kr.
Løbetid: 12 måneder
Fast rente: 5 % p.a.
Minimumsinvestering: 500 kr.
Maksimumsinvestering: 100.000 kr.

En investering indebærer risiko
Der er altid risiko forbundet med investering. Det gælder også lånecrowdfunding.
Der er risiko for, at låntager helt eller delvist ikke kan tilbagebetale lånet. I så fald kan du miste hele eller dele af din investering.

Den angivne rente på 5 % er den aftalte lånerente og forudsætter, at lånet bliver tilbagebetalt som aftalt. Investeringen er ikke dækket af nogen offentlig garantiordning eller indskydergaranti.

Læs derfor altid projektmaterialet, lånevilkårene og risikobeskrivelsen grundigt, før du beslutter dig for at investere. Og invester aldrig mere, end du har råd til at miste.

Du kan også læse mere i vores FAQ og melde dig ind i vores crowdfunding gruppe her

Er du klar til at lade dine penge arbejde for noget meningsfuldt?

Hop ind i vores crowdfundinggruppe her og læs alt om hvordan du kommer i gang