Almenr

Almenr er et gammelt norrønt ord, der betyder "alle mennesker" eller "hele befolkningen".

Det norrøne tillægsord almennr og navneordet almenningr (almenning) danner også grundlaget for moderne begreber som "almen" (generel) og "alminding" (fælles fælled/jord).

Almenr-platformen

Almenr's digitale platform, hvor alle kan oprette en profil, følge projekter, ansøge til fællesskaber, deltage i arrangementer og bidrage til udviklingen. Det er gratis at oprette en profil og du kan gøre det lige her

Anciennitet

Anciennitet betegner i Almenr-sammenhæng den tid, man har været betalende medlem af Almenr — og den forrang det kan give, når boliger i nye projekter skal fordeles.

Princippet er at den der har været medlem længst, stilles forrest. Ancienniteten begynder at tælle fra den dato, man første gang tegner et betalt medlemskab af Almenr. Den følger medlemmet — ikke det enkelte projekt — og betyder at et langtidsmedlem der søger ind på et nyt projekt, har forrang frem for en der netop er blevet medlem.

Andelsbevægelsen

Den historiske bevægelse, hvor mennesker gik sammen om fælles ejerskab og fælles ansvar. Almenr står på skuldrene af netop andelsbevægelsen.

Andelsejet bofællesskab

Et bofællesskab, hvor fællesskabet ejer ejendommen gennem en andelsforening. Man ejer en andel og brugsretten til en bolig frem for selve boligen.

Andelshaver

En person eller husstand, som ejer en andel af et fællesskab eller en fritidslandsby.

Ansøger

En person, der har sendt en ansøgning til et projekt og er i dialog med fællesskabet om et muligt medlemskab.

Baugruppen

Baugruppe-modellen er en tysk model for fællesskabsbaseret boligudvikling, hvor mennesker går sammen om at designe, finansiere og bygge deres boliger - dels for at kunne holde prisen nede og dels for at skabe social sammenhængskraft. Modellen har fire organisatoriske og juridiske faser: Interessengemeinschaft (der fører boligsøgende sammen), Planungsgemeinschaft (der skaber den formelle ramme med økonomi, byggegrund og arkitektonisk grunddesign), Bauherrengemeinschaft (der står for byggeriet), og Betrieb (der står for driften).

Bauherrengemeinschaft

Det tyske ord for byggefællesskab og en tredje af fire organisatoriske faser i et borgerdrevet boligudviklingsprojekt. Baugemeinschaften er aktivt integreret i Hamborgs byplanlægning, fordi de løser en række sociale, økonomiske og arkitektoniske udfordringer, som traditionelle investorer og ejendomsudviklere ofte overser eller ikke prioriterer. Byen bruger modellen strategisk til at skabe gode, levende og robuste nabolag.

Boksbyggeri

Boksbyggeri eller Modulbyggeri er en byggemetode, hvor boligerne produceres som færdige moduler - "bokse" - i en overdækket byggehal og derefter transporteres til grunden, hvor de samles og færdiggøres.

Metoden har tre væsentlige fordele sammenlignet med traditionelt byggeri. For det første går det hurtigere: fordi boksene produceres på fabrik samtidig med, at fundamentet støbes på grunden, kan byggetiden reduceres med 30–50%. For det andet er det omkostningseffektivt: standardiserede designs og færre arbejdstimer på selve grunden trækker byggeomkostningerne ned. For det tredje er det mere bæredygtigt: produktion indendørs beskytter materialer mod vejr og fugt, og det præcise materialeforbrug på fabrik kan reducere byggespild med op til 90% sammenlignet med traditionelt byggeri.

Byggefællesskab (Fase 3 af 4)

Når vi taler om Byggefællesskabet i Almenr taler vi egentlig om to ting:

1. Fasen hvor projektet realiseres fysisk. Her træffes beslutninger om byggeri, økonomi og tidsplan, og fællesskabet styrkes gennem fælles ansvar. Det er den tredje af de fire faser, et projekt gennemløber: Interessefællesskab, Designfællesskab, Byggefællesskab og bofællesskab

2. Den kooperative byggefællesskabsmodel, som er udformet i den tyske Baugruppen-bevægelse, og som Almenr deler tankegods og værdisæt med.
   Læs mere her

Byggekredit

Byggekredit er den løbende kassekredit, som finansierer et byggeri undervejs - fra første udgift til byggeriet er afsluttet og det permanente lån overtager.

I modsætning til et almindeligt lån, der udbetales samlet, trækkes byggekreditten løbende i takt med, at udgifterne opstår. Man betaler derfor kun renter af det beløb, der faktisk er brugt på et givent tidspunkt.

Byggekreditten er i praksis det konkrete finansielle redskab, som mellemfinansieringen typisk består af.

Cohousing

Cohousing er den engelske betegnelse for bofællesskaber. Det var de to amerikanske arkitektstuderende, Kathryn McCamant og Charles Durrett, der efter en studietur til Danmark i 1984-1985 - hvor de besøgte en lang række danske bofællesskaber- introducerede begrebet for den engelsktalende verden i deres bog Creating Cohousing: Building Sustainable Communities.

Crowdfunding

En mulighed for at investere i udviklingen af nye landsbyer og bofællesskaber gennem Almenrs finansieringsfællesskab. Investorer bidrager med kapital til konkrete projekter og modtager et aftalt afkast.

Crowdlending

Der findes fire hovedtyper af crowdfunding:

• Donation: du giver uden at få noget igen

• Reward: du får en gave eller ydelse som tak

• Equity: du bliver medejer af en virksomhed

• Lending: du låner penge ud og får dem tilbage med rente

Læs mere om Almenr og crowdfunding og crowdlending her

Demokratisk deltagelse

Beslutninger træffes i fællesskab – med respekt for forskellige stemmer, roller og ansvar. Demokratisk deltagelse handler både om formelle strukturer og hverdagsdialog.

Designfællesskab (Fase 2 af 4)

Designfællesskabet er den anden af i alt fire faser et projekt gennemløber fra drøm til færdigt bofællesskab: Interessefællesskab, Designfællesskab, Byggefællesskab og bofællesskab. Designfællesskabet er den fase i Almenrs proces, hvor de kommende beboere - medstifterne - er med til at forme den landsby, de skal bo i. I stedet for at købe en færdig bolig er man med fra starten: man beslutter, hvordan husene skal placeres, hvad der skal deles, og hvilke værdier og aktiviteter, der skal binde fællesskabet sammen.

Processen varer typisk 6–12 måneder og er delt i to. I den første del tegnes de overordnede rammer — antal boliger, fællesfaciliteter og landsbyens skitseplan laves. I den anden del gøres boligerne klar til byggeri og de sociale og strukturelle rammer om fællesskabet defineres i flere detaljer. Designfællesskabet faciliteres af Almenr igennem workshops og dialoger og undervejs inddrages arkitekter, landskabsarkitekter og jurister og eksperter, der sammen med medstifterne kan skabe et solidt grundlag for det kommende bofællesskab.

Designfællesskabet adskiller sig fra det klassiske boligmarked ved at vende processen om: her er beboerne meget mere end bare en "køber" eller en "forbruger". Her er beboerne medskabere. Læs mere om Designfællesskabet her

Designprincipper

Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi designer vores boligfællesskaber. Om stierne er lige eller snoede. Hvor parkeringspladsen placeres. Hvordan naturen indgår. Derfor arbejder vi i Almenr med 8 designprincipper. De er vores kompas og de hjælper os med at holde fast i mennesker, natur og fællesskab, når økonomi, regler og vaner trækker i retning af traditionel boligudvikling.
Læs mere om Almenr's 8 designprincipper her

Det Fælles tredje

Det Fælles tredje er et begreb og en retning lånt fra socialpædagogikken, hvor man bruger det som en betegnelse for et fælles anliggende og en fælles proces mellem individer, som ikke handler om hverken det ene eller det andet individ - men om et projekt, en genstand eller en proces som individerne er fælles om at engagere sig i.

Når vi taler om "Det Fælles Tredje" i Almenr er det netop dette: de fælles anliggender, aktiviter eller processer som udgør de sociale og strukturelle rammer om bofællesskabet. Fx værdisæt, årshjul og vedtægter.

Værdien af dette "Fælles tredje" er ikke blot selve resultatet af en arbejdsproces - men også processen i sig selv, som er med til at bygge og udvikle grundlæggende relationer.

Ejerbofællesskab

En ejermodel, hvor beboerne ejer deres egne boliger og deler ejerskabet af fællesarealer. Giver både individuel tryghed og fælles ansvar.

Fælled

En fælled betegner et areal, der ejes og bruges i fællesskab - ingen ejer det alene, alle har adgang til det.

Historisk var fælleden landsbyfællesskabets delte græsningsmark, hvor bønderne i fællesskab udnyttede og vedligeholdt jorden. Med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet blev de fleste fællesarealer opdelt og privatiseret.

Begrebet bærer stadig den betydning: noget der tilhører alle og forpligter til fælles ansvar. I et bofællesskab er fællesarealerne, fælleshuset og de delte faciliteter en moderne udgave af den samme tanke.

Fællesfaciliteter

I et bofællesskab kan vi dele meget andet end blot et fælleshus. Her er nogle eksempler: vaskeri, sauna, værksted, krea-rum, yogarum, lege- og tumlerum, hjemmearbejdspladser og meget andet. i Designfællesskabet tager vi stilling til, hvilke fællesfaciliteter, vi vil have - og hvilke vi evt. vil gøre plads til senere.
Læs mere om fællesfaciliteter her

Fælleshus

Et fælles samlingspunkt i bofællesskabet eller landsbyen. Her kan man spise sammen, holde møder, fejre højtider og mødes på tværs af hverdagen. Et fælleshus kan indeholde en række fællesfaciliteter, som varierer fra bofællesskab til bofællesskab. Men typisk kan findes der her en spisesal, et køkken, gæsteværelse - og måske også værksted, legerum, vaskeri.
Læs mere om hvordan man skaber et levende fælleshus her

Fællesspisning

Et centralt omdrejningspunkt i mange fællesskaber. Ofte mellem 3 og 7 gange om ugen. Fællesspisning handler om mere end mad – det handler om relationer og hverdagsfællesskab. Mange bofællesskaber betragter fællesspisning som et helt centralt og uundværligt element i deres fællesskab. I nogle bofællesskaber opererer man med "obligatorisk" deltagelse - men med mulighed for at melde fra. I andre bofællesskaber fungerer det omvendt: man skal aktivt melde sig til.
Læs manualen: Fællesspisning i praksis

Fællesudgifter

Fællesudgifterne er de løbende omkostninger ved at drive og vedligeholde alt det, der er fælles i et bofællesskab: fælleshuset, fællesarealerne, tekniske installationer og fælles forsikringer. De fordeles typisk ligeligt mellem husstandene eller efter boligens størrelse. Fællesudgifter varierer fra bofællesskab til bofællesskab, men vil typisk svinge mellem 1.000 - 1.500 kr. per bofælle per måned.

Forpligtende fællesskab

Et fællesskab, hvor man har aftalt forventninger til deltagelse og ansvar. Forpligtelse skaber tryghed, tydelighed og mulighed for at løfte mere sammen.

Fritidslandsby

Et Almenr-begreb, som er en betegnelse for et fritids-bofællesskab, hvor vi deler fritidshuse. Se fx Gammalstorp

Gensidighed

Gensidighed er princippet om, at vi bidrager til fællesskabet - fordi vi oplever, at andre gør det samme.

Den amerikanske økonom og Nobelpristager Elinor Ostrom viste i sin forskning, at gensidighed opstår, når fællesskabet er bygget op om strukturer, der gør den synlig: når man kan se hvad andre bidrager med, når forventningerne er tydelige, og når der er måder at håndtere det på, hvis nogen trækker sig.

Gensidighed bygges langsomt og nedbrydes hurtigt. Den styrkes af fælles rutiner - fx fællesspisning og arbejdsdage - og er en af grundene til, at Designfællesskabet ikke bare handler om boliger og arkitektur, men om at etablere de sociale rammer, der holder fællesskabet i live, når hverdagen begynder.

Herlighedsværdi

Herlighedsværdien er den merværdi en bolig har ud over dens fysiske eller tekniske egenskaber, dvs. den oplevede kvalitet knyttet til beliggenhed, omgivelser og særlige kvaliteter. Herlighedsværdien afspejles i boligens pris - og fastlægges efter en række parametre som fx udsigt, lysindfald, adgang til natur og grønne områder, placering i fh t øvrig bebyggelse, støj, nærhed til fællesfaciliteter mm.

Husstand

De personer, der deler bolig og optræder som én enhed i fællesskabet.

Human skala

Human skala betyder, at vi designer landsbyer, boliger og fællesrum med mennesket som målestok.

Det handler om at skabe steder, der føles rare at være i. Hvor bygningerne ikke bliver for store, afstandene ikke for lange, og overgangen mellem det private og det fælles ikke for brat.

I Almenr er human skala et af vores designprincipper, fordi fællesskab ikke kun skabes af mennesker – men også af de rammer, mennesker mødes i. Små veje, nicher, kantzoner, bænke, haverum og fælles steder tæt på hverdagen gør det lettere at hilse, hænge ud, trække sig tilbage og støde på hinanden uden at skulle aftale det på forhånd.

Human skala handler kort sagt om at bygge steder, hvor mennesker kan mærke både sig selv, hinanden og det liv, de er en del af.

"Hånden på kogepladen"

Et Almenr-udtryk for at vi - os der ønsker at skabe noget sammen - deles om både risiko og ansvar, når vi former en ny landsby. I Almenr lægger vi "hånden på kogepladen" sammen med medstifterne, når vi går fra "Interessefællesskab" til Designfællesskab. I Designfællesskabet samfinansierer vi nemlig sammen med medstifterne de udgifter der er til udvikling af et bofællesskab i den tidlige fase.

Ildsjæl

I Almenr plejer vi at sige, at et fællesskab udgøres af 1% ildsjæle, 9% aktive og 90% følgere. Ildsjælene er dem der sætter nye initiativer i gang, de aktive bakker op med bidrag og handling og følgere er passive deltagere.

Ildsjælenes lov

"Ildsjælenes lov" er et princip, der handler om at lade ildsjælene - den ene procent af et fællesskab - få plads, mulighed og mandat til at initiere og igangsætte nye initiativer.

Infomøde

Et åbent møde, hvor alle interesserede kan høre mere om et Almenr-projekt, stille spørgsmål og mærke efter, om fællesskabet er noget for dem.

Interessefællesskab (Fase 1)

Den tidlige fase, hvor mennesker samles om en fælles interesse for et nyt bofællesskabs-projekt. Her er fokus på at afprøve om der kan samles opbakning og medstiftere til projektet.

Interessegrupper

Grupper, der samles om et særligt tema – fx bæredygtighed, sauna, dyrehold eller børneliv – og bidrager med viden og engagement.

Kantzone

Kantzone er overgangen mellem inde og ude i en bebyggelse - mellem det private og det offentlige rum. Tænk på det som et mellemrum: en overdækket veranda, et dækket indgangsparti eller en halvåben carport. Det er steder, hvor man kan opholde sig beskyttet mod regn og vind, men stadig have kontakt til omgivelserne.

Kantzonen er vigtig fordi den:

• skaber liv og aktivitet langs bygningens facade - folk hænger ud, sætter sko fra sig, sætter sig med en kop kaffe

• binder boligen og fællesarealerne sammen, så overgangen fra privat til fælles føles naturlig frem for brat

• giver mulighed for uformelle møder - man ses i døråbningen, på trappen, under taget

I et bofællesskab er kantzonen særligt værdifuld, fordi den er det sted, hvor spontan nabokontakt opstår uden at man behøver at "besøge" nogen formelt. Man er til stede uden at være forpligtet. Og en vej bliver et sted, hvor man ikke bare passerer forbi, men faktisk opholder sig.

Kooperativ finansiering

Finansiering baseret på fælles investering, fælles ansvar og fælles ejerskab.

Kurssikring

En aftale, der beskytter mod ændringer i renteniveauet frem mod finansieringen.

Landsby

En større ramme for fællesskab, hvor boliger, fællesliv, natur og aktiviteter bindes sammen.

Landsbyen 2.0

Almenrs vision om at genopfinde den oprindelige selvgroede landsby som en moderne ramme for fællesskab og livskvalitet.

Laug

En organiseret gruppe af mennesker med fælles interesser eller fælles ansvarsområde. I bofællesskaber findes man typisk en række laug, der selvstændigt - og uden at skulle søge flerstemmighed hos hele bofællesskabet - har mandat til at varetage en særlig interesse. Det kan være alt fra hønsehold til ladestandere.

Livet mellem husene

Livet mellem husene er titlen på den danske arkitekt Jan Gehls hovedværk fra 1971. Bogen beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvad der får mennesker til at opholde sig - og mødes - udenfor. Hvordan arkitektur og byplanlægning kan understøtte sociale aktiviteter.

Medlem

Almenr er for alle med en drøm om at skabe og leve i et boligfællesskab og vores platform er åben for alle, der har lyst til at følge Almenr og Almenr-projekter tæt. Det er helt gratis at oprette en profil på platformen, og du kan følge så mange projekter, du har lyst til.

Men hvis du vil støtte bevægelsen, der arbejder for flere borgerdrevne boligfællesskaber - og ovenikøbet komme forrest i køen til nye projekter - er det muligt at blive medlem. Medlemskab af Almenr koster 69 kr/md (månedlig opkrævning) eller 49 kr./md (årlig opkrævning)

Som betalende medlem får du desuden tidlig adgang til kommende bofællesskabsprojekter, før de bliver offentlige og optjener anciennitet.

Ancienniteten tæller fra første gang du betaler for et Almenr-medlemskab, og den gælder for alle projekter, du har lyst til at blive en del af.

Læs mere om at blive medlem her

Medstifter

I Almenr-sprog er en medstifter en person, der tidligt engagerer sig i et projekt og er med til at forme retning, værdier og ambitioner. Medstiftere tager ansvar sammen med andre.

Medstifterbidrag

Medstifterbidraget er det beløb, som medstifterne af et bofællesskabs-projekt betaler for at finansiere den tidlige udviklingsfase af et bofællesskab. Det dækker udgifter til arkitekter, rådgivere, Almenr og entreprenører i den periode, hvor projektet forberedes og modnes til at kunne bygges.

Bidraget betales typisk i to rater - i begyndelsen af Designfællesskabets første og anden fase - og varierer i størrelse fra projekt til projekt. Det er en kooperativ finansieringsmodel: alle medstiftere bidrager ligeligt og deler dermed både risiko og ansvar for, at projektet når frem til byggefasen.

Medstifterbidraget er således medstifternes første investering i grundlaget for deres kommende bofællesskab.

Mellemfinansiering

Mellemfinansiering er et midlertidigt lån, der dækker udgifterne i byggeperioden — fra første spadestik til det permanente realkreditlån kan optages, når byggeriet er færdigt og boligen har en dokumenterbar værdi.

For medstifterne af et bofællesskab betyder mellemfinansiering, at man som kommende bofælle binder penge i projektet, før boligen eksisterer. Typisk sker det ved at indbetale et indskud eller stille sikkerhed i byggeperioden. Når byggeriet er afsluttet og realkreditlånet træder i kraft, erstattes den midlertidige binding af den permanente finansiering.

Overtegning

Når flere ønsker at deltage i et projekt, end der er pladser til

Pioner

Et ord fra fransk, som udspringer af "pionier" eller "peon", som betyder fodsoldat. En pioner er den, der går forrest. Og tør være den første til at træde nye veje.

I Almenr bruger vi ordet om de mennesker, der tidligt går med i et projekt - og som tør at risikere at træde derud hvor drømmen stadig blot er en drøm. Og som på den måde bliver den person hvis fodspor andre træder i.

Stordriftsfordele

Når man deler ressourcer, opstår der muligheder: fælles værktøj, energiløsninger, faciliteter og mere overskud i
hverdagen.

Vedtægter

Vedtægter er fællesskabets skrevne grundlov - det dokument, der beskriver, hvad vi har forpligtet os til, og hvordan vi træffer beslutninger sammen.

Vedtægterne behandler typisk spørgsmål som:

Fællesarealer. Hvem ejer dem, hvem administrerer dem, og hvad må vi bruge dem til?

Tilbudspligt. Hvad sker der, når nogen vil sælge? Mange bofællesskaber indfører en tilbudspligt, så boligen først tilbydes fællesskabet — og det er beboerne, der afgør hvem der må flytte ind.

Bebyggelse og hegn. Må man bygge til, ændre facaden eller sætte hegn op? Typisk kræver ændringer af husenes ydre godkendelse af fællesskabet.

Fælles økonomi. Hvad bidrager vi hver især med til fællesskabets drift, og hvornår træder forpligtelsen i kraft?

Beslutningsprocesser. Hvordan træffer vi beslutninger, og hvad sker der ved uenighed?

I et Almenr-projekt bliver vedtægterne til i løbet af Designfællesskabet.

Et godt sæt vedtægter skal være præcise, forståelige og afspejle det fællesskab, de er skrevet af og for. Både det eksisterende men også de generationer, der kommer efter.

Årshjul

Et årshjul er er en oversigt over de tilbagevendende opgaver, møder og aktiviteter, der skal foregå i løbet af et år i et bofællesskab.

Det fungerer som et fælles planlægningsredskab og kalender, så alle ved hvornår der er generalforsamling, hvornår fællesarealerne skal vedligeholdes, hvornår budgettet revideres, og hvornår de sociale arrangementer typisk finder sted.

Det er fællesskabets rutiner og ritualer - sat i system.