Flere Almenr-medlemmer taler om fælles sommerboliger – i ind- og udland. Her drømmes om en smålandsk landsby a la Astrid Lindgren, hvor børn, fællesskab og natur er i fokus. De praktiske fordele omkring delt vedligehold, haveredskaber, plæneklippere etc er indlysende, og det samme er økonomien ved ikke at betale en masse for et sommerhus, vi kun bruger en gang imellem. Men de største gevinster er fællesskabet og mulighederne for at dele vores ferier med hinanden.