I den nye bydel Skousbo i Viby sj. skabes Vilev - det ene af to bofællesskaber som tilsammen udgør en moderne landsby tæt på både Roskilde og København. I Vilev skabes et bofællesskab med plads til at være sammen og til at være os selv. Her dyrker vi det “modne" fællesskab for alle os, der har fået tid og overskud til at dyrke voksenlivets glæder.
Klik og læs ↓
Vilev er et opgør med ideen om, at vi hver skal eje alt muligt og have besværet med det. Ved at vi slår os sammen og i stedet lejer og deler faciliteter og ressourcer og samfinansierer de services, vi har brug for, opnår vi ikke kun en hel masse materielle fordele. Vi bor også meget mere bæredygtigt og mere socialt. Vilev handler om det gode liv, relationer og sjove aktiviteter.
I Vilev skal funktionalitet, fleksibilitet og modernitet være i højsædet.
Vi fokuserer på sunde materialer - lige nu kigger vi f.eks. på træ, vedvarende energi, social bæredygtighed, delebilsordninger og smarte løsninger indbygget i boligerne.
Vi har også en serviceplatform, så vi kan organisere os selv, samkørsel, fællesspisning og/eller indkøb. På den måde kan vi gøre hverdagen lettere - sammen.
Som de lokale selv siger, er vi “på landet, men stadig i byen”. Fra Vilev er der natur så langt øjet rækker, men samtidig mulighed for at købe sig en god kop kaffe, gå til koncert, yoga eller fernisering i kulturhuset eller springe på toget direkte til Roskilde eller København. Det er ret unikt. Sammen med Roskilde Kommune designer vi også landskabet, så naturen er helt tæt på!
Skousbo (Viby Sj., Roskilde Kommune) er ikke kun en bydel i en allerede eksisterende hyggelig landsby med togstation, caféer, indkøbsmuligheder, et kæmpe nyt kulturhus, et aktivt civilsamfund, lokalt foreningsliv m.m. Det er også et naturskønt område midt i den skønne midtsjællandske natur med masser af muligheder for at få jord under neglene og besøge de lokale gårdbutikker. Og så er det i pendlerafstand med 7 min. til Roskilde og 32 min. til København H.
Vi har indgået et samarbejde med det store visionære kulturhusprojekt Cosmos, som bliver bygget samtidigt med Vilev. Her kan passionerede teaterfolk, musikelskere, yogaundervisere og mange andre kulturglade mennesker få direkte indflydelse og mulighed for at gøre huset til et kæmpe aktiv og ressource for bofælleskabet - og tilsvarende gøre bofælleskabet til en stor bidragsyder til lokalsamfundet.
I samarbejde med Roskilde Kommune bliver det også muligt at dyrke seriøse nyttehaver på et tilstødende stykke jord. Med andre ord har du altså mulighed for at komme med i skabelsen af det fremtidige indhold til det nye kulturbyggeri Cosmos eller være med i nyttehavefællesskabet og få jord under neglene.
foto af Ida Dalsgaard fra Viby-Folkefest .
Sammen kan vi lave et vildmarksbad, en sauna, tennisbane, et orangeri eller et drivhus. Ligemeget om du drømmer om mikrobryggerier eller sylteproduktion - sammen kan vi skabe hvad som helst. Du kan være med til at bestemme hvad i designfællesskabet.
På den anden side af vejen ligger Osby. Et bofællesskab, der også er faciliteret af Almenr. Her flytter der en masse børnefamilier ind - store som små - på samme tid som indflytningen sker i Vilev. Tanken er ikke, at Osby og Vilev skal lukke sig om hinanden. Snarere er tanken, at de skal supplere hinanden hver især. Har du f.eks. lyst til at bage kage med en gruppe børn hver tirsdag eller lave sæbekassebiler i weekenden, er der rig mulighed for at blive en del af fællesskabet og børnelivet i Osby - vel at mærke når det passer dig.
I Vilev laver vi et bofællesskab, der henvender sig til alle os, der har fået tid og overskud til at dyrke en masse interesser. Vi laver et innovativt bofællesskab - med fokus på frihed og aktiviteter -omgivet af de bedste løsninger fra den fysiske udformning af boligen til fælles delebiler og -cykler.
I Vilev er der mulighed for at engagere sig - både lokalt i f.eks forenings- og kulturlivet - men også i det konkrete fællesskab, hvor vi kan lave det produktive køkkenfællesskab med seriøse nyttehaver, en vinklub for feinschmecker’e (og alle os, der ville ønske, vi var det), en spilleklub, løbeklub, kulturklub - you name it. Uanset om du er til yoga eller rødvin er der plads til dig i Vilev.
Selvom Vilev ikke er færdigt, er vi er allerede i gang med at opbygge fællesskabet. En skøn flok Vilev’ere har kastet sig over planlægningen af en række hyggelige aktiviteter for alle nysgerrige sjæle - og DU er inviteret!
Vil du bo i Vilev, vil du/I senere få mulighed for at ansøge - bare husk at melde din interesse først.
Viby Sj. er en stationsby i Roskilde Kommune med godt 4000 indbyggere. Byen er kendetegnet ved et stærkt lokalt sammenhold, ildsjæle, skaberkræft og stort engagement. Med et kulturhus, bibliotek, en kaffebar, en klassisk dansk kro, en folkeskole og friskole, et idrætscenter, en række lokale butikker tællende både blomsterhandler, cykelhandler, apotek og flere forskellige indkøbsmuligheder har byen lidt af det hele. Tilmed den smukkeste natur med vidder, vandløb, skov, ådal og åbne marker.
Osby er en del af Roskilde Kommunes visonære område Skousbo.
Om Viby
Viby Sj. er en stationsby i Roskilde Kommune med knapt 5000 indbyggere. Byen er kendetegnet ved et stærkt lokalt sammenhold, ildsjæle, skaberkræft og stort engagement. Med et kulturhus, bibliotek, en kaffebar, en klassisk dansk kro, en folkeskole og friskole, flere integrerede institutioner, et idrætscenter, en række lokale butikker tællende både blomsterhandler, cykelhandler, apotek og flere forskellige indkøbsmuligheder har byen lidt af det hele. Tilmed den smukkeste natur med vidder, vandløb, skov, ådal og åbne marker.
Osby er en del af Roskilde Kommunes visonære område Skousbo.
Start med at fortælle os om dine behov og drømme i korte træk. Når du har gjort det, inviterer vi til workshops, hvor du får mulighed for at møde kræfterne bag og de andre interesserede. Tilmeld dig nedenfor.
Når det bliver tid til at oprette designfællesskabet og reservere en bolig, har du førsteret igennem dit medlemsskab. For at blive taget i betragtning skal du være medlem af Almenr (og derved også Vilev). Et medlemskab koster 69 kr. om måneden. Dit medlemskab viser din interesse og giver dig adgang til events og information. Både til Vilev og alle andre nuværende og fremtidige Almenr-bofællesskaber. Det dækker hele husstanden.