På Stejlepladsen, lige dér ved Sydhavnstippen, omringet af vand og byliv – og alligevel nabo til alpakaer og får – sætter vi sejl og laver seks moderne bofællesskaber i hvert sit byhus.
Se video

Interessen er stor - og vi er godt i gang med at forme de kommende bofællesskaber med udvalgte ansøgere.
Vil du gerne være med? Så skriv dig på ventelisten her, så kontakter vi dig, hvis der bliver plads.

20 minutter fra Rådhuspladsen i bil, ja faktisk det samme på cykel, ligger det helt særlige område - Stejlepladsen.
En lille lomme, der er omringet af vand til næsten alle sider, og alligevel så tæt på indre by, at cyklen kan forblive din trofaste ven.
Nogle løber om søerne inden morgenmaden. Vi tager en tur i kajak. På Stejlepladsen bor du aldrig mere end 100 meter fra vandet.
Morgen- eller aftenmotion kunne være en tur i vores fælles havkajakker, måske efterfulgt af saunagus.
Eller en løbetur med børn og børnebørn på cykel til det vilde ’Sydhavnstippen’, hvor vi hilser på alpakaer og får.








Her har vi her samlet nogle citater fra medlemmerne. Måske du kan se dig selv heri, og måske du endda kan finde dit eget citat?
“Jeg vil gerne tættere på naturen men samtidig kunne være sammen med andre som i en landsby. Jeg kan lide fællesskaber men har også brug for at kunne trække mig tilbage. Vil gerne lære mine børn om fælleskaber og tror denne type boligfom vil være rigtig godt for os”
“Fællesskab med andre. Legekammerater til børnene tæt på. Grønne arealer med plads til leg og kreativitet.
“Vi håber på at bo i et fællesskab med blandt andet andre børnefamilier, sådan at vores børn kan løbe og lege. Vi har selv haft dørene i vores opgang stående åben, så vores datter har kunne komme og gå hos vores naboer og underboer og deres børn. Derudover er vi glade for tanken om, i fællesskab, at kunne nedsætte vores forbrug med fællesmåltider, delebiler, deling af værktøj, vaskeri o.l.”
“Vi ønsker at skabe og leve i et fælleskab hvor der kan samskabes med andre. Vi vil gerne leve bæredygtigt og simpelt med tid til det nære”
“Fordi vi har et ønske om at komme ud i naturen, hvor der er mere plads, men uden at gå på kompromis med at have et socialt fællesskab. Ved et bofællesskab er der også mulighed for at engagere sig i flere dele af fællesskabet, uden at stå med det fulde ansvar alene”
“Jeg er nok blevet lidt ensom efter at have mistet min kone (gennem 42 år). Jeg trives med at hjælpe andre og har brug for at snakke og leve sammen”
“Jeg tror på, at fremtiden ligger i fællesskabet og har længe kigget efter noget lign. Det giver stor mening at dele de ting vi alle skal bruge igennem livet, men ikke hele tiden. På denne måde kan vi spare på forbruget, energi og leve mere bæredygtigt for både mennesker og jord. Vi bor lige nu på en stor nedlagt gård i Lejre kommune, men føler hvordan den store plads i virkeligheden er unødvendig og vil langt hellere dele med andre”
“Jeg drømmer om at bidrage til et meningsfyldt fællesskab og skabe nære relationer til de mennesker jeg bor tæt med”
““Et sted med fællesskab med naboerne, på tværs af alder, et godt sammenhold, hvor man hjælper hinanden. Fællesspisning, og andre aktiviteter””
“For netop fællesskabet, at leve socialt og dele ansvar og glæder ved trivslen for bofællesskabet og komme hinanden ved.
Bo på landet med ro og højt til himmelen, og adgang til kultur med toget, når man trænger til det”
“For at komme ud i naturen uden at være alene og for at dyrke fællesskabet i dagligdagen”
“Jeg elsker natur og udeliv, og jeg elsker at være sammen med andre mennesker i alle aldre men nyder også at kunne være mig selv. At være en del af et ansvarsbevidst fællesskab passer godt til min naturtro og min drøm for min alderdom”
“Det er en dag, hvor jeg kender de mennesker jeg møder om morgenen inden jeg tager på job, og når vi kommer hjem kan børnene færdes trygt ude. Jeg kunne håbe, vi kunne have lidt dyr, grøntsager, plads til huler i træerne, værksted hvor vi kan være kreative. Måske er der andre, der godt kan lide at løbe?”
“Der er dage med fællesspisning og dage, hvor jeg vælger stilheden med mig selv”
“Jeg håber vi slutter dagen af med god mad, som vi skiftes til at lave - og måske en flaske god rødvin engang imellem"
“Det har altid været min drøm. Jeg ser det som en stor styrke, at have et fællesskab med forskellige typer og aldre. Hvor vi alle kan bidrage med noget forskelligt og løfte i flok”
“Grønt miljø, med masser aktiviteter, fællesskab”
“Jeg drømmer om at dele mit liv med andre. Jeg deler ét måltid med andre og arbejder 2 timer udendørs, gerne i fælles aktiviteter. Min passion er jord og planter, "at genopbygge naturressourcerne"

Sjællandsk Muld og Roden ligger i første række til naturen.
Vi har bl.a. store arealer til permakultur, rekreative områder med søer, stier – og for foden af bakken ligger Jerndalen (skoven) og Elverdamsåen. Det er ret vildt.
Vi er en del af storfællesskabet Hyllegård Høje. Sammen deler vi 11 hektar landbrugsjord, natur og en hel gård. Vi har vores eget energifællesskab hvor vi generere vores egen strøm (solceller) og varme (jordvarme).
Gården er hjertet i storfælleskabet. Her skal vi have plads til alt fra kontorfællesskab, værksteder, bager, musikstudie, vinbar, gårdbutik, café og gæsteværelser, og hvad vi kommende beboer ellers finder på.
Som de selv siger: "Hyllegaard Høje er en bydel, hvor vi forsøger at tænke menneskets og planetens udfordringer ind i designet fra start til slut. Mennesket – specielt os i den rige del af verden – er nødt til at genopfinde måden, vi bor og lever på. Vi er nødt til at efterlade et væsentligt mindre aftryk på planeten, og vi mener meget kan opnås med gennemtænkt byplanlægning."
I Hyllegaard Høje bliver drømmen om ’frisk luft, nærhed til naturen, levende fællesskaber og bæredygtig levevis’ til en realitet. Hyllegaard tilbyder samme muligheder og fællesskaber, som vi kender fra byen, kombineret med en beliggenhed i tæt kontakt til naturen. Her finder du et sted med rig kulturhistorie, storslåede landskaber og en fantastisk natur lige uden for døren. Det er vores hjem i bakkerne – et sted, hvor de fysiske rammer giver plads til, at fællesskab, mobilitet, natur og ansvar for planeten går op i en højere enhed!
Læs meget mere her
Sjællandsk Muld og Almenr holder løbende workshops og sociale arrangementer, og der er i fuld gang i arbejdsgrupperne. Her kan du se tidsplanen for byggeriet:
31. Oktober ’22: Finansiering på plads
30. November: Endelige byggepriser fastlåst
30. November ’22: Totalenterprisekontrakt på plads
December ’22: Hovedprojekt og Modningsprojekt påbegyndes
Marts ’23: Modning forsyning, og udgravning påbegyndes
Marts ’23: Hovedprojekt færdigt
Juni ’23: Fundamenter påbegyndes
Juli ’23: Råhuse påbegyndes
August ’23: Aptering påbegyndes
Marts ’24: Gennemgang
Marts ’24: Landskab
Sommer ’24: Overleveringsproces
Efterår ’24: Forventet indflytning
Regenerativt landbrug i Hyllegård Høje og Sjællandsk Muld
I dag ved vi, at det monokulturelle landbrug, som vi har over det meste af landet, ødelægger jorden og forårsager, at dyrearter forsvinder. Hvis vi skal hele og opbygge vores jord, så skal vi støtte det regenerative landbrug, hvor man i højere grad efterligner naturens økosystemer. Vi ønsker en jord, der evner at binde kulstof.
Vi arbejder på at skabe natur og landbrug, der kan gå hånd i hånd. Et permakultur landskab, hvor vi kan dyrke fødevarer tæt på og binde kulstof i jorden i et landskab, der både kan være rekreativ natur for dem, der bor her, og sikre biodiversiteten i det område, vi bor i.
Sylvester Rishøj
er investor i hele Hyllegaard Høje. Han er en mand, der ønsker at være med til at hele vores jord. Han opkøber jord for at få landbruget med i den grønne omstilling.
Hør om hans tanker i “Det koster en bondegård at redde verden". Se podcast og artikel her

Eksempel på hvordan man med planter, laver en permakultur "skov".
1. Baldakin (store frugt- og nøddetræer)
2. Lavt trælag (dværgfrugttræer)
3. Busklag (ribs og bær)
4. Urteagtig lav
5. Rhizosfære (rodafgrøder)
6. Jordoverflade (bunddækkeafgrøder)
7. Lodret lag (klatrere, vinstokke)
Og med vores regnvandsopsamling og dyr (høns, heste, får, køer) har vi et fuldendt system.





Der findes et sted, hvor der er plads til hver især.

Der findes et sted hvor livet leves forlæns.

Der findes et sted, hvor vi passer på verden.

Der findes et sted, hvor vi kender vores naboer.

Der findes et sted, hvor vi kan mere. Sammen.
Vi bor i Lejre. Og det er ikke tilfældigt. Lejre har en stærk identitet, der passer smukt sammen med vores værdier.
Lejre Kommunes udviklingsstrategi ”Vores Sted” starter meget beskrivende sådan her:
Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Vi har valgt at være en landkommune. Vi vælger landsbyen, naturen og det lokale fællesskab. I Lejre Kommune bygger vi drømmen om det aktive liv, omgivet af natur og med masser af frirum. Midt blandt vore forfædres kæmpehøje og samme sted, hvor vikingerne byggede deres landsbyer, lever sagnet om Skjoldungerne, og her bygger vi den moderne landsby med kvalitet, fællesskab og tryghed i centrum. Vi nytænker livet på landet tæt ved storbyen.
Og i introduktionen til Lejres seneste kommunalplan skriver borgmesteren:
I Lejre kan vi leve på landet, tæt på naturen og samtidig være nær ved hovedstadsområdets mange tilbud og jobmuligheder. Vi har en rig kulturhistorie, storslåede landskaber og en fantastisk natur lige uden for døren. Og vi har mange forskelligartede byer og landsbyer, der sammen med alt det andet udgør en unik ramme for det liv, vi lever her i kommunen.
Lejre er blevet kendt for sin satsning på økologi og fællesskaber. Naturen er et kapitel for sig selv, og Lejres meget aktive fritidsliv giver masser af muligheder. Du kan læse en masse gode fakta om fritidslivet og naturen her, og en forrygende introduktion til den særlige Lejre-ånd kan du få i Vores Sted-bogen.
.jpg)

Hvalsø er, ligesom mange andre landsbyer i Lejre Kommune, kendetegnet ved at have det ene ben i mulden og 1.000 års kulturhistorie og det andet ben i en fremtid baseret på fællesskab. Her holder vi hjulene i gang med kreativitet, iværksættelse og samskabelse. Vi gør ting sammen, vi hjælper hinanden, og vi passer på hinanden.
Fra Roden ser du Jerndalen, og i det fjerne (ca. 3km) ligger Bidstrup Skovenes bakkede terræn (og nogle af Danmarks bedste mountainbikeruter). Her er der utallige små lavninger og søer (husk at svømme i den helt rene Avnsø) og området gennemskæres af fine, klukkende bække, hvor man kan fange laks.
Vi bor lige ved Danmarks nye nationalpark på 170 kvadratkilometer; Nationalpark Skjoldungernes Land, hvor landets stolte forfædre har sat deres spor med stensætninger og kongehaller.
Kort sagt ligger det altså midt i ét af de smukkeste landskaber i hele Danmark omgivet af en masse kulturhistorie, der sætter et helt særligt præg på området.

Vi har vores egen cykelsti, der fører børnene trygt hele vejen skole og daginstitutionerne.
Hvalsø har en god folkeskole med godt 600 elever fordelt på 0.-9. klassetrin og to SFO’er. Der er tre daginstitutioner i Hvalsø; Børnehuset Den Grønne Kile, Børnehuset Møllebjerghave og Skovvejens Børnehave. Du kan læse om Lejres børneinstitutioner her.
Ved siden af skolen ligger de to sammenbyggede Hvalsøhaller, der bla. er hjem for fodboldklubben Hvalsø IF.
Vi har allerede et tæt samarbejde med Lejre Kommune om at guide både børn og voksne til de rigtige steder.

I de seneste år er der flyttet mange yngre beboere til Hvalsø, og det kan ses i gadebilledet, udover barnevogne er der også begyndt at komme gode cafeer og restauranter. Se eksempelvis Sols Spiseri .
Hvalsø er en moderne landsby, hvor frivillighed og fællesskab står stærkt i byens dna. Det gælder f.eks. når en gruppe borgere går sammen om Hvalsø Bio, som i dag drives af 120 frivillige og viser forestillinger året rundt.
Der er også Hvalsø Kulturhus, der bruges til koncerter, teater og foredrag, mens Kulturstrædet (i samme hus) har masser af arrangementer for børn, udstillinger og små koncerter. Som i Hvalsø Bio er det borgerne, der driver værket.
Lejre er en pendlerkommune – langt de fleste af os arbejder i byen og kan levende forestille os følelsen af at dreje fra motorvejen, ned af de små snoede landeveje og se skovene, blomsterne i grøftekanterne og det bakkede landskab. Kort sagt følelsen af “aaaaarrrhhhhh - jeg er hjemme”.
Der er direkte togforbindelse - og flere afgange i timen - mellem Hvalsø og København. Hvalsø er stoppet efter Lejre (hvis du kommer fra København) Turen kan gøres på godt 36 minutter.
I bil kan turen klares på omkring 45 min. Togstationen ligger i øvrigt i 1000 meter fra Sjællandsk Muld.
Der er også direkte togforbindelse mellem Hvalsø og Roskilde - det tager 10 min. Her kan turen klares på et lille kvarters tid - i bil er det godt 20 min. Skulle du være den friske type, der foretrækker at cykle, kan det gøres på ca. 1 time ved pedalkraft :).

I Hvalsøs lokale forretninger mødes vi, køber ind og lærer hinanden at kende. Lejre Kommune er kendetegnet ved en lang række fødevareproducenter og gårdbutikker - det smitter selvfølgelig af på Hvalsøs lokale varetsortiment med alt fra nylagte økologiske æg, grøntsager, lokalt producerede øl og verdens bedste chokolade fra Friis-Holm på hylderne. De lokale råvarer bidrager med følelsen af at høre til.
I Hvalsø finder du helt konkret tre dagligvareforretninger, et økologisk spisehus, to pizzeriaer, et lægehus, apotek, byggemarked, Hvalsø Savværk (tilbage fra 1935) og det du kan forvente af en by, der ikke sover.
Interessefællesskab
I første fase samlede vi en stor gruppe af interesserede. Vi startede ud som et seniorfællesskab ved første event i Hvalsø Kulturhus, men over tid fandt vi i Almenr ud af, at Hvalsø med dets natur og nærhed til København var i søgelyset for rigtig mange børnefamilier, der gerne ville have os til at ændre konceptet. Til sidst mundede det ud i Fridlevs solide koncept som et landsbyfællesskab, hvor alle generationerne lever sammen!
Designfællesskab
I anden fase stiftede vi Designfællesskabet - alle dem der skal bo i Fridlev. Vi har både lavet hyggelige skovture i Bidstrup Skovene, og vi har workshoppet os gennem indretning af fælleshusene og de individuelle huse. Vi har snakket værdier, vedtægter og husorden, og vi har opbygget et godt, demokratisk skelet, hvor bofællerne er fordelte i arbejdsgrupper, og samarbejdet med Almenr er super godt kørende.
Byggefællesskab
Her køber du din bolig ved at lægge en forudbetaling på 6% og stille en bankgaranti for restkøbesummen. Det egentlige byggeri kan gå i gang, og vi inviterer til første spadestik, som er en stor festdag med kriller i maven.
Det er også her, vi for alvor starter arbejdet med de forskellige arbejdsgrupper. Forinden har vi defineret, hvad Fridlev egentlig er - nu skal det praktiseres og gøres til virkelighed.
Bofællesskab
Endelig! Indflytning og indvielse af Sjællandsk Muld. Det sker i sommeren 2024.
Ansøg - og svar på et par spørgsmål - så vi kan lære dine drømme og behov bedre at kende.
Du vil løbende få invitationer til at deltage i workshops, design af landsbyen og fællesskabet. Hvis det er noget for dig - og du bliver godkendt - så er næste skridt at købe en bolig.
For dig der vil være med, snuse til fællesskabet og måske købe en bolig senere.
Her får du:
Et medlemskab for din husstand af Fridlevs designfællesskab
Mulighed for at deltage i alle workshops for designfællesskabet frem mod indflytning. Her kan du sætte dit præg på fællesarealer, den private bolig, udearealer, beplantning m.m.
Mulighed for at deltage i Fridlevs arbejdsgrupper:
Teknik og husdesign, Fællesfaciliteter, Demokrati og husorden, Ritualer og begivenheder, Dyr, have og jorddyrkning
Adgang til det lukkede forum
Invitationer til at deltage i fællesskabets egne events (se dem under sektionen 'Kom og mød os')
Et års medlemskab på Almenr
Ønsker du senere at reservere en bolig med konkret placering, kan du betale de resterende 35.000 kr.
For dig der allerede nu ved, at du/I vil være med til at forme Fridlev OG vil reservere en bolig i Fridlev.
Her får du:
Forkøbsret og reservation af en konkret bolig.
Et medlemskab for din husstand af Fridlevs Designfællesskab
Mulighed for at deltage i alle workshops for designfællesskabet frem mod indflytning. Her kan du sætte dit præg på fællesarealer, den private bolig, udearealer, beplantning m.m.
Mulighed for at deltage i Fridlevs arbejdsgrupper:
Teknik og husdesign, Fællesfaciliteter, Demokrati og husorden, Ritualer og begivenheder, Dyr, have og jorddyrkning
Adgang til det lukkede forum
Invitationer til at deltage i fællesskabets egne events (se dem under sektionen 'Kom og mød os')
To års medlemskab på Almenr

Stejlepladsens seks bofællesskaber Øst for Tippen er for alle os, der drømmer om mere fællesskab – et sted hvor vi mødes, spiser sammen og deler hverdagen.
Måske er du bare dig selv, måske er I to, måske en familie - måske en hel flok venner, der drømmer om at bo sammen. Her er for første gang muligheden i København for at realisere drømmen om et moderne bofællesskab.

Hvert bofællesskab flytter ind i et moderne byhus tegnet af Lendager Arkitekter. Her er otte boliger med plads til alle slags familier. Måske er I en familie, der gerne vil flytte sammen på tværs af generationer – eller et vennepar, der gerne vil bo tættere på hinanden i hverdagen. I bofællesskaberne har I selv indflydelse på, hvem I kommer til at bo sammen med, og hvad der skal fylde i jeres fællesskab. Hver bolig er på 86–140 m² (inkl. andel af fællesarealer), hvor I får jeres egen moderne lejlighed og trygge base.

Hvert bofællesskab har sit eget orangeri på øverste etage – et grønt og lyst rum, hvor I kan dyrke planter, lade nye ideer spire og dele jeres interesser med hinanden. I stueetagen, ved jeres fælles indgang, ligger fællesrummet med køkken og god plads til store armbevægelser. Her kan I mødes til fællesspisning,morgenyoga, bogklub eller en omgang brætspil, når dagen kalder på samvær. På terrassen foran fællesrummet kan I nyde aftensolen sammen, tænde op i grillen og skåle for hverdagen i fællesskab.

Når I køber en bolig i Øst for Tippen, er I med til at definere jeres fælles
leveregler, værdier og husorden – og beslutte, hvilke aktiviteter og interesser der skal have fylde i hverdagen.
Denne proces kalder vi et design- og byggefællesskab. Her er I med til at forme fundamentet for jeres bofællesskab – sammen. Det er også her, I indretter jeres fællesrum og i fællesskab beslutter, hvad der skal være plads til.
Hvert bofællesskab får en pulje penge til indretning, så rummene kan få netop det udtryk og den stemning, I ønsker.

De interesser og aktiviteter, der ikke lige finder plads i jeres eget
fællesrum, kan I dyrke andre steder på Stejlepladsen.
Her bliver der nemlig skabt en række bydelslokaler, som formes efter
beboernes egne ønsker og idéer – måske et værksted, et krearum eller noget helt tredje, hvor folk fra hele bydelen kan mødes og skabe sammen.
På Stejlepladsen kommer også et stort fælleshus lige ved vandet, hvor der kan skabes rum til både morgenyoga og morgenkaffe, hjemmearbejde og aftensmad.
Udenfor kan fællesskabet leves omkring vandet – og når du fryser efter en tur i kajakken, kan du få varmen i Stejlepladsens sauna.








.jpg)
Stejlepladsen er et helt særligt sted i Københavns Sydhavn. Et sted med masser af ånd og lokale fællesskaber omkring fiskerihavnen og de gamle bådklubber. Du kan slentre langs vandet med vinden i håret og kaffekoppen i hånden, eller stikke ud i en kajak eller på et SUP-board.
Er du typen, der elsker at nusse med tovværk og tale om dækbredde? Så glæd dig – de gamle bådklubber ligger lige om hjørnet.
Om sommeren summer det af liv i det lokale miljø ved cafeerne, bådebroerne og kajen.
Er du bidt af en gal lystfisker? Slusen lokker med både havørred og hornfisk. På Stejlepladsen kan vi gå direkte fra bolig til havnen på 2 minutter, og have snøren i vandet på et af de gode spots.
Har du firbenede venner, der kræver luft, er både Tippen og Valbyparken lige om hjørnet.
Skal du låne bøger eller se dyr med børnebørnene, lokker magiske Karensminde med bibliotek, aviser, heste, kaniner.






Stejlepladsen er skabt med kærlighed til naturen, fællesskabet og
arkitekturen. Her finder du byttecentraler, cykelstier og autentiske mødesteder – små naturlige åndehuller, hvor naboer faktisk hilser på hinanden.
Vi er nabo til Sydhavnstippen, hvor alpakaer og får går frit rundt i den
mangfoldige natur. I Sydhavnen løfter vi i flok, og de lokale hjælper til med høslæt og pleje af de vilde områder – Vi kunne være med.
I den nye bydel Stejlepladsen trækkes den lokale ånd og natur helt ind mellem husene. Materialer og farver på bydelens facader er inspireret af den karakteristiske arkitektur i Fiskerhavnen.
Bydelen holdes bilfri mellem husene, så fællesskaberne og de mange træer kan få lov til at leve og fylde gadebilledet.

Er vært for de kommende bofæller i bofællesskabet og tovholder på processen frem mod indflytning.

Prisvindende tegnestue grundlagt for at udfordre status quo for at arbejde radikalt med bæredygtighed længe før, det blev almindelig praksis.
Stejlepladsen udvikles af Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S, som er ligeligt ejet af Udviklingsselskabet By & Havn og PFA.
Almenr har sat sig for at innovere landsbyen! – og nu rykker vi til København!
Vi skaber fællesskaber omkring boligen og nytænker måden, vi skaber boligfællesskaber på. Vi kalder det Landsby 2.0 og vores motto er ”Mere. Sammen”.
Vores vision er at skabe et menneskeligt samfund i landsbyskala med langt flere boligfællesskaber i alle former – et mere mangfoldigt, bæredygtigt og socialt ejendomsmarked på beboernes betingelser.
I hjertet af Almenrs processer står arbejdet med at skabe et stærkt og levedygtigt fællesskab. Du kan læse meget mere her:
.png)
Bofællesskaberne Øst for Tippen er åbne for alle livssituationer og familieformer. Alle interesserede skal sende en ansøgning og deltage i en personlig samtale med Almenr, før de kan blive godkendt til at købe en bolig i Øst for Tippen.
Sammensætningen i de enkelte bofællesskaber har I selv indflydelse på gennem en række workshops, hvor vi sikrer gode match i forhold til værdier, livssituation og ønsker til fællesskabet.
Boligerne er mellem 86 og 140 m² (inkl. andel af fællesarealer) og har alle eget køkken og bad.
Et bofællesskab deler desuden:
Fællesrum og fælleskøkken
Orangeri
Fælles terrasse og altangang
Elevator
Plantegninger
Plantegninger og priser på de enkelte boliger finder du i boligvælgeren på Stejlepladsen.dk
Hvis du drømmer om en bolig i et af Øst for Tippens bofællesskaber, skal du skrive dig op på ventelisten.
Vi er godt i gang med at sammensætte bofællesskaberne i etape 1, men du har stadig mulighed for at være med – vi inviterer løbende folk ind fra ventelisten. Er du interesseret i en bolig i etape 2 eller 3, kan du skrive det, når du tilmelder dig ventelisten.
Når vi starter et nyt bofællesskab, inviterer vi godkendte ansøgere til at blive medstiftere og deltage i designfællesskabet, hvor vi sammen skaber fundamentet for det kommende fællesskab.
I designfællesskabet arbejder vi gennem en række workshops med værdier, leveregler, husorden og andre centrale beslutninger, som former hverdagen i bofællesskabet.
Som medstifter er du med andre ord medskaber af dit kommende fællesskab - og samtidig garanteret en bolig i et af de kommende bofællesskaber.
Det koster 5.000 kr. at blive medstifter.
Stejlepladsen er en bilfri bydel, hvilket betyder, at man ikke kan køre helt ind til eller parkere direkte ved bofællesskaberne.
Der etableres en parkeringskælder og parkering i terræn, hvor du kan parkere din bil mod betaling.
Der er gode cykel- og stiforbindelser fra Stejlepladsen til både by og natur.
Hvis du foretrækker offentlig transport, kan du nemt gå til Sluseholmen Metrostation på få minutter.
info@almenr.dk
BryghusPladsen 8
DK-1473 København
CVR: 39174480